Pressen skrev
Den svævende jomfru, 1999 Stamherren, 2000 Run for your wife, 2001
Camillas værelse, 2002 Den kyske levemand, 2004  

 

Et hjerteligt grin

ANMELDELSE: Bremsen fik en solid debut
Af Torsten Cilleborg

Randers Amtsavis
15. jan.-99

HOBRO: "Jeg anbefaler mig selv", er mottoet for den sleske detektiv Prip (Per Boll). Det kunne også være det for "Bremsen", amatørteaterforeningen, der torsdag debuterede for et lokalt publikum med "Den svævende jomfru", en forviklingskomedie.


"Bremsen" anbefaler sig selv.
Publikum fik et hjerteligt grin og "Bremsen" fik vished for, at der er et solidt, lokalt fundament at bygge på. 60 overværede premieren med rødternet cafestemning ved små borde i teatrets selskabslokaler, hvortil det levende teater er fortrængt af amerikansk action på selve teatersalens store lærred.


Det føles en anelse malplaceret at se aktørerne udfolde sig under teatersalen, men ellers fungerer "Den svævende jomfru" fint med den intime stemning.


Dog havde det været en fordel at have scenen hævet op fra gulvhøjde, for nok er jomfruen svævende, latteren let og stykket luftigt i forhold til mange mere dilettantiske og tunge forviklingskomedier, men det kniber med at få løftet sig op i fuld synshøjde far salens bagerst placerede publikum.


Til gengæld når stemmerne, humoren og de fine skuespillerpræstationer helt ud i krogene. Erik Kjær, kraftigt inspireret af Axel Strøbye, gør det fremragende som vinhandleren Peter Nelleman, der ikke mindst hos sin kone Ida (Laila Falther) er respekteret for sin høje moral.


Hun aner intet om husbondens dobbeltliv som dameglad levemand. Hans svir og svig bringer både svigersønnen Holger Hansen (Allan Dantoft) og svogeren Theodor Himmelstrup (Jens Jensen) i fedtefadet, og herom spinder forviklingerne sig.


Historien hænger godt sammen på samme måde, som den ene løgn har det med at gribe den næste. Den er lagt op på rytmiske latter- og spændingskurver - publikum har konstant en ny historie i historien at se frem til.


Forventningerne knytter sig imidlertid i særlig grad til nye gensyn med ægteparret Himmelstrup.


Rappenskralden Tante Therese (Ester Delfs) er så utålelig, at hun næsten bliver elskelig. Hun går perfekt i spænd med den tårnhøje, men ynkelige mandsling Theodor (Jens Jensen). Han er så troværdig som tøffelhelt, at man kun kan få indtrykket af, at han virkelig har det i sig. Sammen er det umage par "Den Svævende Jomfrus" største oplevelse.


"Bremsen" har med debut'en manifesteret sig som et godt supplement til Fyrkat-spillene og Ambu-revyerne, som foreningen erklæret ikke konkurrerer med.


Seriøsiteten og ambitionsniveauet gør imidlertid, at foreningen er en konkurrent til Filmteatret - i hvert fald hvad retten til teatrets sal angår. Bremsen bør altså have lov til at spille fra en rigtig scene.
Der er stadig få billetter til "Den Svævende jomfru" i aften og i morgen eftermiddag. Vi anbefaler læserne at være hurtigt ude.

 

Bremsens kommentar:
Kommende store forestillinger vil blive spillet på en hævet scene. Alle skal kunne se!

 

Komedie efter en lærebog

Farce: Stamherren trækker fulde huse på Hobro Teater
Nordjyske Stiftstidende
februar, 2000

Af: Jørgen Tøttrup

Jeanne Debess og Erik Kjær som ægteparret Weber

HOBRO: Det er en forestilling helt efter komediens lærebog, der i disse dage kan opleves på Hobro Teater.

 

Stamherren hedder farcen, og publikum bliver gennem to og en halv time vidne til en masse forviklinger, der truer med at spolere familieidyllen. Med en overraskende slutning ender det hele til sidst præcis, som man forventer.

 

Til en lærebog hører der også lærere, men alligevel er det nok lidt af en tilfældighed, at de to altoverskyggende roller spilles af folk, der i det civile har et lærerjob.


Det er Allan Dantoft, forstander på Hobro Friskole, og Erik Kjær, lærer på Nordre Skole. De er på hver deres facon uimodståelige som henholdsvis salon-humoristen Amorius Darling og den ret så hjælpeløse professor Valdemar Weber.

 

 

Kate Kolling som Lyders og Allan Dantoft som Darling

Det er Amatørteatret Bremsen, der med Stamherren er på vej til at gentage succes'en fra i fjor, hvor Den Svævende Jomfru trak fulde huse.


Det samme ser ud til at blive tilfældet i år. Der var udsolgt til premieren fredag aften, og igen i aftes var de omkring 80 siddepladser i selskabslokalerne på Hobro Teater optaget af et medlevende publikum.


I forhold til i fjor har "bremserne" i øvrigt forbedret forholdene for gæsterne på den måde, at der er bygget en lille scene, så der er godt udsyn fra alle stolepladser.


Bremserne har øvet på Stamherren gennem flere måneder, og når lyset slukkes efter den sidste forestilling søndag 6. februar, holdes der en velfortjent pause - men næppe ret længe.


En af hovedkræfterne, fhv. politikommissær Jørgen Trap, har massevis af andre ideer. Endnu foreligger der ikke noget endeligt, men måske vil Bremsen allerede i løbet af sommeren være på vej med noget nyt.

 

 

 

AMATØRTEATER: De otte amatører fra Bremsen i Hobro bakser med det svære lystspil "Ægtemand på Deltid"
Af: Bente Lembo 01/18/01

HOBRO: De var jo blevet advaret, de kære aktører i den hobroensiske amatørteaterforening Bremsen. Skuespiller Bent Mejding, der har oversat lystspillet "Run for your Wife" til dansk, lagde ikke skjul på, at det var et svært stykke, Hobro-amatørerne gav sig i kast med, da han samtidig ønskede dem held og lykke med opgaven.


Sufflør Birte Mortensen var helt åbenlyst på hårdt arbejde, da NORDJYSKE forleden kiggede indenfor til en af Bremsens to ugentlige øveaftener på Hobro Friskole. De otte amatører på scenen stoppede gang på gang op og måtte vente på stikord fra suffløren, før de kunne aflevere deres replikker.


- Det, der gør stykket så svært, er, at der er mange korte replikker og replikskift. Samtidig med at de medvirkende skal koncentrere sig om replikkerne, skal de også være meget opmærksomme på at gå ud i den rigtige ende af scenen for at kunne komme rigtigt ind igen, fortæller Birte Mortensen.

Største udfordring
Instruktør Jørgen Trap betegner "Ægtemand på Deltid" som Bremsens hidtil største udfordring. Stykket er ikke skrevet til amatører, og som antydet er antallet af replikker kolossalt stort.
Erik Kjær, der spiller en af hovedrollerne, har over 400 replikker, mens Lis Oddershede, der har en af de mindre roller, skal lære omkring 190 udenad.


Arbejdet med stykket har givet Jørgen Trap søvnløse nætter. Han har været bekymret for, om aktørerne kunne nå at lære det hele inden premieren. De har været i gang siden september sidste år, og man kan jo ikke forvente af mennesker, der har fuldtidsjob, at de øver mere end to gange om ugen, konstaterer Trap, der selv er pensionist med en fortid som politikommissær i Hobro.

 
I denne uge, op til premieren i morgen, har den stået på teaterterperi hver eneste aften. - Det er jo først, når de medvirkende kan deres replikker, at jeg kan begynde at instruere dem. Først da kan man begynde at lægge personlighed ind i rollen og få de medvirkende til at spille med deres krop og mimik, siger Jørgen Trap, der understreger, at Bremsen ikke har nogen ambitioner om at være andet end amatører.
 

 

 

 
To i en - en i to

ANMELDELSE Bremsen sætter ny standard

Af Torsten Cilleborg - Amtsavisen

HOBRO: John Smith er rigtig godt gift, endda hele to gange. Dobbeltlivet passer ham egentlig udmærket. Men det kræver en meget stram tidsplan, og den går der fuldstændig kuk i, da Londontaxachaufføren slås ned med en dametaske, fordi han blander sig i et slagsmål. Smith må på skadestuen med hjernerystelse, og så har vi godt to timers ballade på de skrå brædder.

Ægtemand på Deltid, eller "Run for your wife" som Bent Mejding oversættelse af Ray Coonyes farce oprindeligt hedder, er sæsonens højdepunkt hos Amatørteaterforeningen Bremsen, der i aftes havde premiere i Hobro Teaters selskabslokaler.

Instruktør Jørgen Trap er vild med Ray Cooney, der blandt andet har skrevet Funny Monney, og det bliver Bremsens gæster også.

Politisk ukorrekt

"Ægtemand på deltid" er aldeles uhøjtideligt, befriende, politisk ukorrekt og amoralsk så det hviner. Og så er det sjovt. Opbygningen er genial, indledt med de små fnis, mens humoren i starten umærkeligt eskalerer, for til sidst at tordne over i det hysteriske, nærmest rablende. Genren lider ofte under en forudsigelighed, der vander pointerne ud, men "Ægtemand på Deltid" byder på mange skrupskøre overraskelser.

Aktørerne styrter ind og ud af scenen i et vanvittigt tempo, der sine stede sætter publikum på prøver, for mens Kjær er en ægtemand i to ægteskaber, så er scenen to i en. Venstre side, den blå, er lejligheden hvor John Smith bor med sine ene kone Mary (Esther Delfs). Den højre side, den røde, er lejligheden som han har sammen med sin anden kone Barbara (Laila Falther).

En del af handlingen udspiller sig i Wimbledon, og heldigvis er scenen ligeså enkel og let at overskue som en tennisbane.

400 replikker

Den kolossalt krævende hovedrolle spilles af Erik Kjær, der har rundt regnet 400 replikker. Han gør det fremragende som den dobbeltprøvede ægtemand, og ligegyldig hvor stakkels han må synes, så vinder han ingen sympati i salen. Han forsætter to stive timer med sit spind af hvide løgne, så han til sidst går helt i sort.

Han når sit klimaks i første akts afsluttende sekvens, hvor han beviser, at dårlige avisnyheder også sluges af læserne. Kjær gør det nu helt bogstaveligt, da han guffer et afslørende midteropslag af Evening Standard, som Trap hjembragte fra London i efterårsferien, i sig.

Næsten ligeså sølle som Kjær er Stanley Gardner, (Allan Danftoft), hans behagesyge døgenigt af en kammerat. Han er så gesjæftig, at man som publikum kun kan godte sig over, at John Smith river ham med i faldet.

Bundgaard som bøsse

Mest overraskende er en rolle, som Jørgen Trap har fundet til Niels Jørgen Bundgaard. Vi kan godt afsløre, at den pensionerede politikommissær måtte have alle sine overtalelsesevner i brug, for at få sin gamle kollega, det store skrummel af en politiassistent fra Hadsund, til at spille rollen som bøssen Bobby. At se Bundgaard med hestehale, ørering, guldbesatte fingre, fistelstemme og løse håndled, er bare så ømt, men ikke ligefrem noget, der rykker i hverken østrogener eller testosteroner.

Den største præstation leveres nu alligevel af Esther Delfs som konen Mary, der under stykket udvikler sig fra den sukkersødeste blondine til et trekvartgalt frådende fruentimmer.

Her kan man tale om at slippe bremsen.

Man kan mene, at Bremsen spiller med det sikre, når der satses så massivt på den humoristiske genre, og når materialet er så gennemprøvet og solidt som "Ægtemand på Deltid", men der er et svært stykke, og amatørerne vælger ingen lette løsninger i hverken scenografi, lys, lyd eller skuespil og med stykket her har Bremsen sat en ny standard for sig selv.

Amtsavisen, 20. januar 2001

 

Forviklinger for viderekomne
KUK I TIMEPLANEN: Vanviddet får frit løb, men Bremsen lander på begge fødder

Af Jesper Poulsen jesper.poulsen@nordjyske.dk

HOBRO: Perlevanviddet florerer, satsningen holder. Instruktør Jørgen Trap og hans håndgangne aktører gør forhåndsbæven til skamme. Ingen grund til at trække i nødbremsen på Theater Restauranten, hvor publikum ler hjerteligt og holder vejret i - om ikke ligefrem sympati - så dog en vis respektfuld anerkendelse af bigamisten John Smiths veltilrettelagte forsøg på at håndtere sit dobbeltliv med Mary og Barbara så salomonisk, som det nu lader sig gøre.

Med skiftende arbejdstider, hvis De forstår. Og hvis nu ikke lunefulde tilfældigheder havde forkludret John Smiths veltjekkede lommebog, havde eksperimentet sikkert fortsat gang længe endnu.

Cleese'sk
Ray Cooneys sprudlende farce, Run For Your Wife, er skåret efter samme klassiske, britisk læst om forviklinger for viderekomne, som John Cleese i nyere tid jo står som ypperlig eksponent for.

Smiths pinsler ligner i den grad Kuk I Timeplanen, hvor John Cleese som plageånd af en rektor, der nidkært vogter og tugter sine disciple, sidder i toget til Leeds for at høste hæder som årets privatskole-rektor.

Han glæder sig usigeligt, repeterer sin takketale, men træder i et øjebliks distraktion ind i det forkerte skiftetog. Herfra smuldrer al timing, og Cleese vikler sig og sine omgivelser ind i sit velkendte net af håbløse nødløgne, himmelråbende bortforklaringer og sort snak. Parallellen hedder John Smith (Erik Kjær), taxicuaffør og lykkelige gift i tre år med Mary Smith (Esther Delfs).

Parret bor i High Street i Wimbledon. Har ingen børn. Til gengæld har John Smith også vielsesattest på Barbara Smith (Laila Falther), som han har delt dobbeltseng med i to år og otte måneder.
Parret bor på Living Road i Streetham, mindre end 10 minutters gang fra Wimbledon.

Dobbeltliv
John nænner ikke at gøre den ene part ked af det og holder derfor fast i sit dobbeltliv og fordeler sin gunst så salomonisk og samvittighedsfuldt som muligt. En dyr løsning med dobbelt husholdning, men - erkender han - tiden til at bruge penge har han jo alligevel ikke. Men netop fordi, tiden er knap, må man holde pinligt styr på aftaler, klokkeslet, skiftende arbejdstider. Fra klokken 24 til 7.30 sammen med Barbara og derefter videre til Mary. "NmBfmM", som John i kodesprog skriver i sin uundværlige lommebog. Det står for: "Nat med Barbara, formiddag med Mary". Mellem de ægteskabelige runder tager John så på taxajob. Søvn bliver der ikke så meget af. Så en skønne aften falder den arme mand i søvn bag rattet og slår hovedet. Får bandage viklet om sig på sygehuset og afhøres af politiet.

Dagens helt
Angiveligt har John reddet en gammel dame fra to overfaldsmænd. Selv mener han nu, at damen har dasket til ham med tasken. Mary tror på helteudgaven. Pressen har allerede fået nys om historien og er på vej. Den avishistorie styrker ikke just alibiet i en snirklet bortforklaringsfase. Måske ramler John i virkeligheden hovedet mod en bjælke i hønsehuset på en bondegård, hvor han er strandet med sin taxa - sådan som Barbara bildes ind af Johns trofast indviede ven, Stanley Gardner (Allan Damtoft).

Hvad værre er. Politi og hospital holder på hver sin John Smith. henholdsvis fra Wimbledon og Streetham. Og allerværst: John mister et halvt døgn eller så. Der går komplet kuk i hans tidsplanen.

Virvar
Stanley bidrager mest af alt med bjørnetjenester. Så Smith må løbe spidsrod mellem sine varmblodige og stedse mere ophidsede hustruer, skiftende fredsforstyrrere af et par betjente i emsige Lis Odderhede og enfoldige Jens Jensen, der ikke kan få det med adresserne til at hænge sammen, og som kommer rendende i tide og utide. Ind og ud af lejligheden spankulerer også Bobby Franklyn, Barbaras affekterede, hestehalebærende bøsse-ovenbo i orange sparkedragt, der brokker sig vildt over kæresten. - Han laver ikke en pind, den dovne kælling, bjæffer Niels Jørgen Bundgaard mageløst. Ikke noget at sige til, at Erik Kjær ruller med øjnene i et ansigtsudtryk, som efterhånden får John Smith til at ligne en bokser, der har gået et par runder for meget.

Bremsen har bestemt ikke givet sig selve et frikvarter med Ægtemand På Deltid. Tilmed i en kulisse med todelt lejlighed og usynlig væg. Hvor aktørerne ofte må bevæge sig hårfint for ikke at træde ved siden - i forhold til hvor de faktisk skal stå.

Vel omkring tusind korte eller kortere replikker fyger rundt blandt aktørerne - heraf alene 400 til John Smith. Sufflør Birte Mortensen klarede på premiereaftenen også nogle håndfulde, uden at det gav nævneværdige snublerier i spillet.

Jørgen Trap og kompagni kommer tørskoet i land - men hvordan rablerierne ender, skal selvsagt ikke røbes her.

 

Esther Delfs og Erik Kjær Mary og John Jens Jensen, Laila Falther og Erik Kjær Porterhouse, Barbara og John
Esther delfs og Laila Falther Mary og Barbara starter forestillingen Publikum, premieren
 
Bremsens kommentar: Stykket var svært, og der var noget, vi burde have lavet bedre. Replikkerne kom på plads for sent. De var mange og svære og skulle serveres som en haglbyge for at virke. Da den første artikel blev lavet, var de ikke på plads. Til premieren var der styr på det, og derefter gik det som det skulle. Vi kan kun glæde os over, alle de roser vi fik fra de 600, der over 8 forestillinger var vores publikum.

Til toppen

 


 

Bandeord blev luget væk
Bente Lembo - bente.lembo@nordjyske.dk
 

HOBRO: Amatørteateret Bremsen i Hobro har luget ud i de kraftudtryk og bandeord, der florerer i Camillas Værelse, en forestilling om en prostitueret kvinde og de tre mænd, der omgiver hende - den tidligere ægtemand, forskeren og stamkunden.

Der bliver ikke sagt satan, fanden og helvede helt så mange gange, som stykkets forfatter Lone Andrup havde tænkt sig i den udgave af Camillas Værelse, som har premiere i morgen lørdag. De medvirkende, der skal lægge røst til de redigerede replikker, er Erik Kjær, Jens Jensen, Jørgen Trap, Lis Oddershede og Louise Mortensen.

- Forestillingen er skrevet til to yngre kvinder. I vores udgave af stykket er den ene kvinde yngre, den anden lidt ældre, og med den besætning synes jeg, det var passende at luge lidt ud i bandeordene. Den ældre kvinde bliver ikke stærkere af at bruge kraftudtrykkene, tværtimod. Bandeord hører ungdommen til, forklarer Bremsens instruktør Jørgen Trap.

- Kraftudtrykkene mister deres effekt, når de bliver sagt for mange gange. Det er ikke helt i forfatterens ånd, at vi har skåret nogle dem væk. Men vi har skrevet til Lone Andrup, at vi har gjort det, og det har hun ikke protesteret over. Hun kommer i øvrigt til premieren, fortæller Jørgen Trap.

NORDJYSKE overværer en øveaften på Hobro Teaterrestaurant, der også lægger lokaler til, når Camillas Værelse skal præsenteres for publikum. Siden sidst i oktober har aktørerne fra Bremsen øvet to gange om ugen. Foruden de medvirkende på scenen har Lillian Bundgaard en vigtig rolle som suffløse.

Den 24-årige Louise Mortensen fra Hobro er den eneste af amatørskuespillerne i Bremsen, der ikke er genganger fra sidste år. Louise Mortensens erfaring med amatørskuespil begrænser sig til dengang, hun gik i 5. klasse og havde undervisning i drama.

Hun arbejder som kontorassistent hos Hobro Politi og kender Jørgen Trap fra hans tid som politikommissær på den lokale station. En dag ringede Jørgen Trap til hende og sagde, at han havde en rolle, der lige var noget for hende, og som ikke var særlig stor.

- Jeg troede, jeg skulle sidde i et hjørne med rottehaler og være pæn pige. Men så viste det sig, at jeg skulle være luder! Hov, hvad er det for noget, jeg synes du sagde, rollen passede perfekt til mig! sagde jeg til Jørgen, fortæller Louise Mortensen med et smil.

Hun spiller Betty, den yngste af de to ludere. Betty svinger pisken over de kunder, der har sadomasochistiske lyster. Og det var noget af en overvindelse for Louise Mortensen at gå ind i den del af rollen. I begyndte stod hun lidt og tjattede. Men efterhånden, som øvearbejdet skred frem, blev hun mere fri, og nu får Simonsen, spillet af Erik Kjær, det glatte lag med pisken.

- Det er et mere alvorligt stykke end dem, Bremsen har opført før. Det handler om magtspil mellem mennesker. Det er ikke noget, jeg kan genkende fra mig selv. Men der skal nok være nogen, der kan se noget i det, siger Louise Mortensen, der håber, publikum tager godt imod det.

Hun er ikke nervøs endnu, men det bliver hun sikkert, når premiereaftenen oprinder. Ikke mindst fordi mange af hendes kollegaer fra Hobro Politistation har bebudet, at de vil dukke op.

Stykket opføres lørdag 19., søndag 20., fredag 25., lørdag 26. og søndag 27. januar. Samt fredag 1., lørdag 2. og søndag 3. februar. Der er stadig billetter at få til alle forestillingerne, men det nærmer sig udsolgt til søndag 20. januar og fredag 1. februar, oplyser Hobro Teaterrestaurant.

 


 

Bremsen slipper sig selv løs igen

Af Torsten Cilleborg - 04.01.2002

Amatørteatertruppen Bremsen er igen klar til at slippe løjerne løs i Teaterrestauranten i Hobro. Truppen går ind i sin fjerde sæson med historien om Camillas værelse. Den er skrevet af den nordjyske forfatter Lone Andrup og har lidt mere tyngde end de tre tidligere farcer "Den Svævende Jomfru", "Stamherren" og "Run for Your Wife".

Camilla er en moden kvinde, der ernærer sig som prostitueret. Vi møder hende en formiddag i hendes private soveværelse - ikke i "arbejdsværelset". Tre mænd blander sig i hendes liv en formiddag. Hun har mest af alt behov for at sove for at kunne være veludhvilet til den forestående aften, hvor der er kongres i byen. Hendes yngre kollega må inddrages for at holde forretningen kørende.

Under historien, der er både kvik, grov, barok og morsom, rumsterer et lag af skæbner, der på sin vis ikke er at misunde, men som på den anden side heller ikke ligger så forfærdelig fjernt fra en virkelighed, man kan nikke genkendende til: Overlevelse, tryghed, at være noget, at værne sig selv og kærlighed er den reelle historie. De tre mænd, der trænger sig ind på Camilla er vidt forskellige men dybest set lige ynkelige.

- Med Camillas værelse præsenterer vi en forestilling, der ikke udelukkende er en farce som de tre tidligere store forestillinger. Smilet og latteren bliver der helt sikkert brug for igen, men man skal ikke være rasende velbegavet for at konstatere, at der er et lag mere, fortæller Bremsen selv om stykket efter tre måners indøvelse af replikker.

Camillas Værelse spiller i alt otte gange og får premiere den 19. januar.

Sidste år stykke blev set af 600 mennesker, ret imponerende for amatørteater i en by af Hobros størrelse.

De koster 60 kr. at komme ind.


 

Action på brædderne
Amatørteater: Bremsen vover pelsen
Af Torsten Cilleborg

HOBRO: Kvinder skal have en fast hånd. De er ligesom kaniner, de kan bolle i timevis. Sådan lyder kvindeanskuelsen hos direktør Simonsen (Erik Kjær), hvis referenceramme er talrige besøg hos prostituerede og hans frigide kone, Dragen.

Jo, man kan roligt sige, at amatørteatret Bremsen, bevæger sig noget ud over rammerne for, hvad det tidligere har budt publikum, når der inviteres ind i "Camillas Værelse" - forestillingen, der har premiere i aften.

De første tre år har Bremsen spillet på det sikre, uforpligtende grin med en stribe vellykkede forviklingskomedier, men der har ikke været tvivl om, at talentet og seriøsiteten rækker længere end til falde-på-halen-farcer, og derfor forsøger Bremsen sig nu med Lone Andrups "Camillas Værelse".

Pådutter ingen morale

Der et historien om den 54årige luder Camilla (Lis Oddershede), der ernæret sig som prostitueret siden hun gik i 8. klasse, en yngre kollega og tre mænd, der under kaotiske omstændigheder og en forestående pelsavlerkongres dumper ind i hendes liv.

De har hver deres bud på et af livets store spørgsmål: Hvad er lykken? Er den magt? Er den kærlighed? Er den simpel tilfredsstillelse af sexualdriften? Er lykken i det hele taget ikke bare så opreklameret, at den overhovedet ikke er værd at spilde tiden på at stræbe efter?

Svaret er nok ligeså individuelt, som de seksuelle ydelser, man kan vælge mellem i "Camillas Værelse" - og både udfordringen og befrielsen for publikum ligger i, at man selv kan vælge sit svar.

Man påduttes ingen entydig morale, men er til gengæld tvangsindlagt til at lade sig provokere af aktørernes vide tolerancetærskler - eller indolens?

Hvor Bremsens publikum tidligere har fundet overraskelserne i morsomme pointer og indstuderede misforståelser, så er der i "Camillas Værelse" indbygget chokeffekter, hvor nogle af dem er decideret vold.

Der er ganske enkelt kommet action på brædderne i teatrets selskabslokaler.

Krævende hovedrolle

Før vi helt forskrækker Bremsen traditionelle publikum, må vi skynde os at tilføje, at der skam også er afsat plads til at røre lattermusklerne. Og selv om replikkerne er mere ramsaltede end vanligt, så er det nok de færreste, der vil føle sig bebyrdede af at få lidt tankegods med hjem.

For aktørerne har det også været en udfordring ud over det sædvanlige.

De har øvet siden september på de mange replikker. Hovedpersonen alene har mere end 300 af dem.

- Jo, der har været mere krævende end normalt, siger Lis Oddershede.

- Stykket er en meget større udfordring, fordi jeg må give mere af mig selv, end jeg plejer, fortæller hun.

Men der har nu været grænser for, hvad Lis Oddershede ville give:

- De originale replikker var lige lovlig skrap kost. De er meget vulgære med alt for mange bandeord, knep og bol, måske også fordi stykket er skrevet til to yngre kvinder. Det har vi lavet lidt om, dels fordi jeg ikke er helt ung, men også fordi at de skrappe udtrykt udvander sig selv, hvis de bliver gentaget hele tiden. V er lidt spændte på at høre, hvad forfatteren siger til ændringerne.

- Hun kommer nemlig selv og overværer premieren i aften.

Kjær vover pelsen

Lis Oddershede hører efterhånden til veteranerne i Bremsen, ligesom Jørgen Trap, Erik Kjær og Jens Jensen, der spiller de tre mandlige hovedroller.

Men Bremsen kan også byde på nyt blod, nemlig i skikkelse af 24-årige Louise Mortensen, der til daglig arbejder som kontorassistent hos Hobro Politi. Politiet er også instruktør Jørgen Traps gamle arbejdsplads, så her ringede han og headhuntede den nye aktør.

Louise Mortensen havde regnet med, at hun skulle spille den pæne pige, hun ser sig selv som, og fik et mindre chok, da det gik op for hende, at Trap ville rigge hende ud som luder.

Det er næsten skammeligt at skulle sige det, men hun falder altså ret godt ind i rollen, når hun svinger pisken over Erik Kjær, der aldrig er set mere usympatisk og som helt bogstaveligt vover pelsen.

Det er nemlig ikke småting, han må lægge rygstykker til.
 

 

Bremsens kommentar: Stykket er en lille perle med mange vinkler. Forfatteren fortalte os, at hun havde tænkt det som en farce. Sådan behandlede vi det ikke. Vi tog i høj grad teksten og personerne for pålydende og synes selv, vi fik en pågående og morsom forestilling ud af det. Publikumsreaktionerne var særdeles positive.

"Camillas værelse" kan varmt anbefales til andre amatørteatre. Det kan organisatorisk være en fordel med få spillere. Vi havde let ved at overholde øveplan og justere denne, når det var nødvendigt pga. jobs.


Til toppen

 

 

 

 

Jørgen Trap og Lis Oddershede er med i Bremsen og blandt dem, der kan se frem til at optræde på scenen i Ishuset.


18. oktober 2003
 
 

Teaterscene i Ishuset

Af Jørgen Tøttrup
joergen.toettrup@nordjyske.dk

HOBRO: Selv om Ishuset i Bie's Have egentlig er indrettet specielt som øvelokale til byens mange bands, kan det bruges til mange andre kulturelle formål. Det kommer nu folkene bag Amatørteatret Bremsen til gode. Bremserne arbejder med opsætningen af sin femte forestilling, og det er allerede bestemt, at Ishuset til de ni planlagte forestillinger sidst i januar skal være spillested.

- Det er et virkelig spændende hus, og vi ser frem til et godt samarbejde med de øvrige brugere, siger en af drivkræfterne bag Bremsen, tidligere politikommissær Jørgen Trap, Hobro.

Til hver af forestillingerne bliver der plads til et publikum på omkring 80. Det er ideen, at teatergængerne skal sidde ved små cafeborde, og have lejlighed til at nyde et glas vin, en vand eller øl under forestillingerne.

Jørgen Trap har også den kasket, at han er formanden for Himmerlands Egnsteater, der har til huse i Det Sorte Pakhus på havnen, men han ser ingen problemer i at dette sted forbeholdes det professionelle teater, mens amatørerne benytter Ishuset.

- Tværtimod er det vigtigt, vi holdene tingene adskilt, mener Jørgen Trap.

Bremsen har denne gang valgt at opføre komedien "Den Kyske Levemand", og det bliver med en teaterbesætning med fire nye på holdet. Det er Jytte B. Christiansen, Lars Munk, Martin Halkjær (dette navn opdateret af Bremsen) og Jette Damtoft Christensen.

Med i forestillingen er som i de foregående år også Jens Jensen, Lis Oddershede, Louise Mortensen, Erik Kjær, Kate Kolling og Jørgen Trap.

Det er Bremsens femte forestilling efter komedierne "Camillas værelse", "Ægtemand på deltid", "Stamherren" og "Den Svævende Jomfru".

 

Bremsen træder igen på den lystige speeder

Tirsdag den 13. januar 2004

 

Efter to års scenepause træder Amatørteatret Bremsen i Hobro igen - og nu for femte gang - på den lystige speeder. Tilbage på de skrå brædder er Bremsen med farcen, "Den Kyske Levemand".

 

I 1921 var det den tyske forfatterduo, Arnold & Bach, der skrev farcen, som i ni lystige omgange udspiller sig i Ishuset i Bies Have. Bremsen har nemlig skiftet scene fra Theaterrestauranten til det Crescendo-musikalske Ishuset.

 

Premiere pâ "Den Kyske Levemand" er der fredag aften den 16. januar, mens allersidste fornøjelige akt udspiller sig søndag eftermiddag den 1. februar.

 

På rollelisten ses Jens Jensen som bolsjefabrikant Blom. Erik Kjær spiller Bloms kyske kompagnon, mens Louise Mortensen spiller Bloms giftefærdige datter. En anden af de garvede Bremsen-aktører, Jørgen Trap, spiller butleren Arnold. Samtidig er det Trap, der har instrueret løjerne.

 

Et gensyn i forestillingen bliver der også med Lis Oddershede og Kate Kolling. Nye på plakaten er kvartetten Jytte B. Christiansen, Lars Munk, Martin Halkjær og Jette Damtoft Christensen.

 

Til hver af forestillingerne i Ishuset bliver der plads til omkring 80 publikummer. Ideen er, at teatergængerne skal sidde ved små cafeborde, hvor der bliver lejlighed til at nyde et glas vin, en vand eller en øl.

 

De øvrige syv forestillinger af "Den Kyske Levemand" kan opleves lørdag den 17. og søndag den 18. januar. Samt i de to efterfølgende weekender, hvor der spilles både fredag, lørdag og søndag.

 

Dog er alle pladser besat til forestillingerne søndag den 18. og fredag degn 30. januar. Men ellers kan billetterne købes i forsalg på Hobro Bibliotek til 60 kroner stykket.

 

Bremsens seneste udspil for to år siden var "Camillas Værelse" skrevet af Lone Andrup. Året før var det Ray Cooneys "Ægtemand på Deltid" mens Arnold & Bachs "Stamherren" huserede for fire år siden i januar 2000.

 

Franz Arnold og Ernst Bach var også forfatterne, da "Den Svævende jomfru" i 1999 for alvor indledte Amatørteatret Bremsens folkelige og lystige epoke på de lokale, skrå brædder.

 

bjesk


 

 

Noget at grine ad i Ishuset

TEATER: Bremsen har i aften premiere på ”Den kyske Levemand”

16. januar 2004

 

Af Merete Horn

merete.horn@nordjyske.dk

 

HOBRO: Der skal være noget at grine ad, og gerne en begavet pointe.

Det er to vigtige ingredienser, som Erik Kjær fra Amatørteatret Bremsen går efter, når han leder efter et stykke, som Bremsens medlemmer kan underholde deres publikum med.

Denne gang er valget faldet på ”Den kyske levemand” - en komedie skrevet af Arnold og Bachs.

- Og jeg synes, den har det, der skal til, siger Erik Kjær, som sammen med nogle andre af Bremsens medlemmer har set forestillingen, da Åbyhøj Teater opførte den for to år siden. Og de lo meget, tilføjer han.

I aften er det så 10 af Bremsens medlemmer, som skal føre historien om bolchefabrikant Blom, hans giftemodne datter Gerda og den meget lidt charmerende bolchekompagnon Kalberg over scenen for første gang i Hobro. Det sker i det ny-indrettede Ishuset i Bies Have.

Historien på scenen tager sit udgangspunkt i bolchefabrikantens ønske om at sikre sin fabrik og dermed sin egen fremtid, så han selv kan få tid til at leve det søde liv. Derfor vil han gerne have sin datter gift med kompagnonen Max Kalberg, men datteren ønsker en interessant mand, som andre kvinder vil misunde hende. En sådan mand er Kalberg ikke - nærmest tværtimod. Men Blom vil forvandle ham til en rigtig levemand - og helst lidt hurtigt. Derfra ruller historien så.

På scenen møder publikum seks garvede folk fra Bremsen, samt fire nye ansigter. De nye er Jette Damtoft Christensen, Martin Halkjær, Lars Munk og Jytte B. Christiansen.

Hele holdet har siden september haft travlt med at læse og øve, og i ugen op til premieren har der været prøver hver aften i Ishusets sal.

Det er Jørgen Trap, som har instrueret den lille flok, og forestillingen bliver vist i Ishuset i Bies Have.

Denne scene er ganske ny - også for Amatørteatret Bremsen, som hidtil har vist sine forestillinger i Theater Restauranten.

Scene-løs

Men i forbindelse med værtsskifte blev Bremsen scene-løs, og de måtte se sig om efter et andet sted at spille. Det lykkedes ikke sidste år, og derfor blev der ingen forestilling i 2002. Men heldigvis blev Ishuset færdigt, og de kommende tre weekender skal det stå sin prøve som teatersal.

- Der står godt nok en irriterende pille midt i salen, og den kan nok give lidt problemer. Men vi prøver at bevæge os rundt på scenen, så det ikke er de samme, som ikke kan se hele tiden, fortæller Jens Jensen, der spiller rollen som bolchefabrikanten med den store livsglæde.

Glæde håber Bremsens medlemmer også, at der bliver i Ishuset de ni aftener, som forestillingen spiller, og ifølge Erik Kjær er målet netop at sørge for en glad aften for publikum.

- Den bedste aften er, når der er fuldt hus og folk griner - gerne højt.

Premieren er i aften - 16. januar - og derpå spilles der lørdag og søndag samt fredag, lørdag og søndag i de kommende to weekender

 
Bremsens kommentar: Levemanden blev en god forestilling, og det var en stor glæde at opleve 4 nye spillere. De trange forhold på scenen bevirkede, at vi måtte undlade brug af møbler og kulisser, og det kan man slippe godt fra, hvis historien er god nok.

 Tillige var det en berigelse, at det var os selv, der stod for serveringen. Vi kunne sælge øl og vin til noderate priser, men det væsentlige var, at der var et godt hold, der sørgede for salg,  indkøb og opvask samtidig med, at de som den primære opgave påtog sig at give publikum en god oplevelse.

 

Til toppen