Østrig med AMU Nordjylland

Forhistorien er, at Britta gennem personaleforeningen på AMU Nordjylland fik et tilbud om en tur til Østrig i Kr. Himmelfartsdagene. Prisen var særdeles overkommelig, og jeg sagde med glæde ja tak til at deltage. Den lave pris, 850,- kr., skyldtes, at AMU stillede busser inkl. forsikringer til rådighed, personaleforeningen betalte brændstof og faglærere påtog sig at køre vederlagsfrit. Deltagernes betaling indskrænkede sig således til 3 nætter på et hotel med halvpension i et skisportsområde samt aflønning af en rejseleder.

15.25 var jeg hos Britta, der havde taget tidlig fri. En kop kaffe og en ostemad blev det til, inden vi i god tid mødte op på AMU. God tid er et relativt begreb. Vi kom for sent til at få en plads i den ventende Aalborgbus og måtte afvente bussen fra Frederikshavn. Aalborg-afdelingen kunne ikke være i én bus. For mig som udenforstående var det ligegyldigt, hvilken bus jeg kom med, og set i bakspejlet var det udmærket at komme med en ikke propfuld bus.

17.15 var der afgang fra Aalborg. I Haverslev kom der 3 med fra Hobro, og så gik det mod syd. Otto Duborg er obligatorisk, og vi nåede at få handlet cigaretter og Gammel Dansk inden lukketid, 21.00.

Aftenen og natten forløb udmærket med passende pauser. Selskabet i vores bus var meget fredsommeligt. Den ene chauffør, Heine, fungerede som guide, hvilket han gjorde glimrende. Begge chauffører havde deres kone med, og de 4 sørgede på skift for, at vi fik kaffe, øl, pølser m.m. Fra kantinen i Aalborg var der medbragt flutes med pålæg. Alt til meget rimelige priser. Noget var endda sponseret. Aalborg havde flere sponsorer end Frederikshavn – det blev der snakket noget om på den tur.

Natten gik. Et par herrer valgte at drikke og snakke. Desværre sad den mest højrøstede lige bag mig, så søvn blev der ikke meget af.

Da morgenlyset brød frem, var der udsigt humlemarker i Bayern og efter morgenstop og ditto mad viste De bayerske Alper sig i det fjerne. Vejret var godt, og det blev en smuk tur til Østrig. Det skyede noget til, men ikke mere, end at vi fik set dybe dale og snedækkede bjergtinder.

13.30 indtog Britta og jeg værelse 209 på Hotel Neue Post på Hauptplatz i Schladming. Et krus kaffe og en Gl. Dansk gjorde godt. Det samme gjorde et bad samt en time på ryggen.

Klokken 16 mødte vi op til bytur med guiden (fra Nilles Busrejser). Det var et flop. Manden virkede uforberedt og læste op fra en lille brochure, som han startede med at uddele til os. Men vi fik da set den centrale del af Schladming (4.500 indb. – i skisæsonen 25.000 indb.). Britta og jeg stod af ved den katolske kirke, hvor vi for os selv nød kirken og den lille kirkegård. Herefter dryssede vi lidt rundt og returnerede til hotellet.

Middagen kl. 19.00 var ikke nogen kulinarisk oplevelse, hvilket selvfølgelig heller ikke var at forvente prisen in mente. Vi mødte op i restauranten lidt før klokken 19 som de sidste og kom til at sidde hver for sig. Stemningen var præget af sult. I det hele taget er det underfundigt at vi velnærede danskere kan være så sultne.

Suppe med spaghetti og purløg

Schnitzel med karotter, kroketter og pebersovs

Chokolademousse

Maden var elendig. Suppen var stort set varmt vand. Kødet og sovsen ildesmagende og moussen syntetisk. Fadøllet var godt. Sjældent har jeg oplevet hurtigere servering (læs: affodring). Det tog to personer under en time at servere for ca. 65 gæster og få afregnet for drikkevarer.

Efter maden sad vi over en øl en hyggelig times tid sammen nogle faglærere fra transportafdelingen. Så gik selskabet i opløsning. Trætheden meldte sig efter 20 timers busrejse. På værelset sluttede vi af med kaffe og Gl. Dansk, og 23.00 lå vi under dynen.

Efter aftenens oplevelse gjorde vi os ingen forestillinger om et morgenbord ud over en tør bolle og en kop kaffe. Det var lang bedre end forventet. Der var pålæg, ost, juice og to slags brød. Alt i rigelige mængder.

Dagen bød på en heldagstur til Salzburg. Første mål var slottet Helbrun, der i haven rummer et 400 år gammelt anlæg baseret på vand. Hertil kom vi efter en omvej på en times tid. En excentrisk biskop havde viet noget af sit liv til leg med vand. På daværende tidspunkt har det sikkert været spektakulært – i dag er det noget ligegyldigt vandplaskeri, som ikke er 12 € værd. Tilmed bliver man underlagt en guide, der styrer de forskellige vandscenerier. Jo, det er da spændende at se noget mekanik, der er 400 år gammelt. Figurer, der bevæger sig ved vandkraft og små springvand, man tvinges til at gå igennem. Sagt ligeud: Jeg synes ikke det et sjovt at skulle undgå at blive våd!

På grund af en times ekstra tid med omkørsel for at komme til Helbrun blev tiden i den gamle del af Salzburg afkortet tilsvarende. Britta og jeg valgte at gå selv. En rejseleder med bykort og brochurer i hånden er betænkelig i sig selv, og når han så tilmed skal tage vare på en gruppe på 60 personer, hvoraf mange er frokosthungrende, er det spild af tid at følge med der.

3 timer i en by er kort tid, og det hele bliver forjaget og ret tilfældigt. Vi var inde i et par universitetsgårde og hastede igennem en flot domkirke. Mozarts fødested skal man se. Det ligge på et lille torv, hvor der var handel med skinker, røgvarer, oste m.m. Ved en tilfældighed kom vi forinden ind i et stort p-anlæg, der var bygget ind i et stejlt bjerg. Med udsigt til en statue af Mozart og bjerge i det fjerne sad vi en halv times tid over en lille øl.

Der er 100 km fra Salzburg til Schladming, og det blev nok en smuk køretur tilbage. Der blev gjort et kort ophold på en p-plads med udsigt til en borg beliggende på en klippetop. Denne borg blev brugt i forbindelse med filmatiseringen af ”Naverones kanoner”.

Aftenens menu var bedre end den foregående. Den var om ikke en sand nydelse så dog nogenlunde velsmagende.

Tomatsuppe med brødstumper

Schnitzel med persillekartofler og salatbar

Mokkaparfait

½ ltr. ligegyldig rødvin

Vi sluttede aftenen med i selskab med 6 andre at gå en lille tur i byen. Det blev til en øl på torvet. Så stod Britta og jeg af. De øvrige gik på jagt efter et sted, hvor de kunne få Jägerthe. Vi rundede af på værelset med kaffe og Gl. Dansk.

08.15 var vi ved morgenbordet, og 3 kvarter senere var vi i busserne for at komme på den sidste tur. Denne gik ad hårnålesving til en fabrik, der fremstiller loden på den originale måde. Turen dertil var utrolig smuk. Besøget på fabrikken var jævnt interessant. Maskinerne var gamle og flotte. Loden blive kun af 1. kvalitet, hvis det bliver fremstillet af uld fra levende får. Når uldtrådene er spundet og vævet til stoffer, skal dette vaskes, så det krymper. Der tørres i det fri, og til sidst bliver stoffet barberet for nullermænd. Kvaliteten er meget lækker og flot. Den tilhørende forretning blev jeg hurtig færdig med. Det samme gjorde Britta, og vi nød udsigten udenfor, mens der var andre, der handlede.

Frederikshavnerbussen fik lørdag prædikaterne skibussen og karantænebussen. Årsagen var, at der var 6 fra den bus, der blev syge startende allerede inden vi nåede Østrig. Manden, der afholdt mig fra at sove ret meget på udrejsen, brækkede helt ned og måtte overnatte på hospitalet. Aalborgbussen var betænkelig ved overhovedet at lade os gå frit omkring.

Sidste mål på turen blev en lille sø beliggende i bunden af en dal. Fra bjergene strømmede der vand til den meget klare sø, der vrimlede med foreller. Vi havde 2½ time til vores rådighed. Britta var snarrådig og sørgede for at få to øl med fra bussen. Gruppen stilede mod en restaurant. Vi satte os på en skråning og nød såvel udsigt som en dåse ”Sort Guld”, inden vi slentrede søen rundt.

Sneen lå lavt et sted. Vi skulle op til den. Det var ikke så let, som det så ud til. Stejlt var det, og der var længere end antaget. Vi pustede og stønnede. Og indrømmet: Jeg opgav at bevæge mig det sidste stykke (men fandt dog en lille klump sne). Britta knoklede det sidste stykke og kunne med slet skjult stolthed smide en snebold ned til mig.

Vi belønnede os selv med en is, da vi kom tilbage til restauranten, og kort tid efter kørte vi tilbage til Schladming. Igen en utrolig flot tur med blå himmel, grønne bjergsider og hvide tinder.

Vi var hjemme igen kl. 14. Efter lidt søgen fandt vi en forretning, der var åben. Indkøbet gjaldt en flaske whisky. Den smagte vi på og tog så en lille middagssøvn, inden vi ved 17-tiden gik en sidste tur i byen.

Pandekagesuppe

Oksesteg med gemyse og røsti

Ymerfromage

Vi snakkede en times tid med et par, der har rejst meget. (Ugen efter mødte vi dem ved den nye Siemens-bygning i Nr. Sundby.) Så trak vi os tilbage for at pakke og hænge en stund over kaffe og lidt whisky.

Vækkeuret ringede kl. 05.15. En halv time senere skulle bagagen i busserne. Morgenmad kl. 06. 06.40 var der afgang. Der var overskyet, og det blev ikke bedre som tiden gik. Op gennem Tyskland var der regn en del af tiden.

Pausernes længde blev skåret ned til et minimum. Alle var interesseret i at komme hjem. Flere af os skulle på arbejde dagen efter. På hjemvejen fortalte Heine om tyske delstater og de storbyer, vi passerede. Godt midnat var vi tilbage i Aalborg, og efter at have været omkring Gug med Britta kørte jeg til Hobro.

Det var en meget dejlig tur. Den var godt arrangeret. Alt klappede, og der var hele vejen igennem en god stemning præget af, at der var et overtal af ældre deltagere. Oprindeligt var der tilmeldt mange til turen, men en del fik kolde fødder og meldte fra. Det gav mulighed for, at pensionere AMU-folk kunne deltage. Med 2½ dag på en destination er der med to heldagsture ikke tid til fordybelse. Anderledes kan det ikke være. Vi fik et koncentreret indtryk af et bjergland.