Denne beskrivelse indeholder stort set kun en dagbog. Det var mit fjerde besøg i Paris, og om de tre foregående er der skrevet fyldigere. Derfor har jeg valgt ikke at skrive om det, jeg har oplevet tidligere. Mit mål med turen var et gensyn kombineret med et ønske om at give Britta et indtryk af ”byernes by”.

Lørdag, den 12. april 2003

For at undgå opsamling på første del af rejsen, havde vi valgt at stå på bussen ved Papugas garageanlæg i Vejle. Her er der tilmed god plads til at parkere bilen, og vi var der selvfølgelig i god tid.

Først blev vi anvist en plads i underste etage. Dette blev ændret til to sæder på den øverste, og 17.20 var der planmæssig afgang. Helt styr på hvordan pladser skulle fordeles, var der ikke. Computeren kendte ikke Hjørring Turistfarts bus, der var blevet hyret til denne rejse. I Kolding blev bussen fyldt godt op, og i Padborg kom de sidste gæster på, så der nu var 68 besatte sæder.

Ved Otto Duborg arrangerede vi os i det fri på nogle paller og indtog de medbragte klemmer. Køligt var der, og nydelsen var til at overskue. Britta sørgede efterfølgende for cigaretter og en kop kaffe i cafeteriet. Efter denne pause gik det syd over. Rejselederen gave nogle praktiske oplysninger og gjorde sit til at få et godt salg af udflugter. Derefter blev der sat en fransk film på. Den fik vi ikke megen glæde af. Vi kunne ikke se hele billedet, og underteksterne var det os en umulighed at læse.

Denne tur tror jeg bliver min sidste med sovebus. Det er et bøvl at få sig anbragt på den trange plads, og man ligger elendigt og meget tæt. Personen, hvis fødder stødte op mod mine, muntrede sig med at nulre mine tæer. Jeg var overbevist om, at det var den kvinde, der havde været mig behjælpelig med at få mit tæppe bredt ud, som diverterede med nogle pedalerotiske øvelser, og spørgsmålet ”Hvad har hun gang i?” kværnede i hovedet på mig. Morgendagen belærte mig om, at det var en mand med langhårede ben, der havde flettet tær med mig. Britta havde haft samme oplevelse. Sandsynligvis med hans ledsagerske.

Palmesøndag, den 13. april 2003

Den gode søvn kan jeg ikke opnå i en bus, og natten var lang, men sovet blev der ind imellem. 170 km fra Paris kom vi ud af bussen og kunne indtage en tiltrængt morgenmad, inden sidste etape.

Vi fik set Paris fra bussen, inden vi som de sidste kom frem til vores hotel beliggende i den sydlige del af byen tæt på ringvejen, og jeg kunne blære mig med at sætte navn på nogle af de steder, vi passerede. Det hotel, vi havde bestilt, var overbooket, hvorfor vi blev anvist ”Terminus Vaugirard”. Værelset var som den slags nu engang er, når man vælger billigste indkvartering. Skummelt, lyserødt og blottet for udsmykning. Der var fransk altan mod gården. Badeværelset var OK med kar og en håndbruser, og vi havde det store held at kunne få vores værelse, nr. 243, da vi ankom. Det første tal refererede til afdelingen, resten til etage og værelsesnummer.

Hotellets bedste egenskab er, at det iflg. egen opgivelse ligger 50 m fra en metro. Kl. 13 gik vi ned i den, købte et carnet og tog ind til centrum. Vi startede med Notre Dame. Vejret var dejligt. Foråret havde holdt sit indtog, og det var en fornøjelse at slentre rundt på Ile de la Cité og Ile St. Louis.

Bortset fra Notre Dame var vi ikke inde at se noget. Ved rådhuset blev vi vidner til et meget stort opløb af folk på rulleskøjter. Hvor mange, der deltog i dette gadeløb vides ikke. Et bud på 5000 vil ikke være helt hen i vejret. Vi forsøgte uden held at spørge nogle af deltagerne om arrangementets størrelse. Enten kunne de ikke forstå engelsk eller også var det mine sprogfærdigheder, der ikke slog til. Første mulighed er den sandsynligste.

16.45 gik det tilbage til Vaugirard. En sekspak øl, en flaske Pastis og 1½ l vand blev handlet ind i en lille butik med overpriser, og på værelset lod vi trætheden ledsage af en øl og 3 Pastis. Vi orkede ikke større ulejlighed for at få noget at spise, så vi gik blot ud på Rue de Vaugirard og satte os ind på en indisk restaurant.

Tandorikylling m/ salat og ”pandekage”
Madras-rejer m/ ris
1 fl. rødvin
Indisk te (kardemommesmag)
75 € - Brittas omgang

Da vi havde betalt, fik vi serveret en lille drink. Benovede havde vi set andre gæster få serveret en starter med en lysende isterning. En drink med en blåt eller rødt lysende isterning kunne få os til at glo. Britta spurgte tjeneren om, hvordan dette kunne lade sig gøre. Svaret var, at der blev anvendt et solcellebatteri påmonteret en lille pære. Og ikke nok med, at hun fik en forklaring, - han satte to glas med lysende isterning på bordet, og hældte afskedsdrinken over i de nye glas. Naive jeg fandt denne gestus storladen. Britta noterede nøgternt, at tjeneren havde bemærket drikkepengene.

Mandag, den 14. april 2003

Vækkeuret ringede 07.30. Udhvilede var vi ikke, men efter bad og morgenmad kom der passende gang i systemerne, så vi kunne komme i omdrejninger. Første gøremål var at købe et Carte Orange med tilhørende billet. På den måde kan man bruge metro og busser ubegrænset i en uge, og det kan godt betale sig af få dette kort. For det første er det billigt, og for det andet er man fri for at holde styr på billetter.

Dagen første mål var Sacré-Coeur. Vi stod af ved Abbesses og dryssede op til kirken. Vejret var overskyet, lidt køligt, og der var blæst, men dog ikke værre end at vi kunne sætte os med passende mellemrum og nyde udsigt og stemning. Efter kirken gik vi ned på Pigalle, der udmærker sig med sexforretninger en masse.

På Champs Elysees er der mere stil. Vi stod af på Champs Elysees Clemanceau og gik på den højre side af boulevarden op til Triumfbuen. Inden vi nåede denne, var vi inde i en meget stor parfumeforretning - aldrig har jeg da set noget lignende. Arealmæssig er den på størrelse med Kvickly i Hobro, og det eneste, der stod på hylderne var kosmetik. To bilsaloner (Mercedes og Pegeut) samt en udstilling af B&O lokkede os også indenfor.

Triumfbuens 276 trin var ved at taget livet af os. Sandt at sige lagde jeg for hårdt ud. Britta fulgte trop, men det straffede sig. Fysikken kunne ikke klare dette tempo, så efter at have generobret herredømmet over ben og vejrtrækning, tog vi den med ro resten af opturen og kunne med alle sanser intakte nyde den storslåede udsigt over byen.

Vejret var skiftet til sol og varme. Vi slentrede til Place de Concorde hvorfra vi efter benovelsen over pladsens størrelse tog metroen tilbage til Porte de Versailles og dermed hotellet.

En kop kaffe og en halv time på langs med lukkede øjne gjorde underværker, inden vi tog til Latinerkvarteret for at spise. Lysten til at se og opleve var større end lysten til mad, så vi beslutte os for at nøjes med

Pizza - desværre lettere slasket
25 cl øl
25 €

Aftenen var lun. Mørket havde sænket sig og lysene tændtes. I denne atmosfære slentrede vi rundt og sugede til os i 1½ time. Turbådene på Seinen med deres projektører havde indledt sæsonen. Vi så lys og fornemmede forår i Paris, inden vi returnerede til hotellet. Efter 2 Pastis var vi under lagnet 23.30. Indsovningsproblemer var der ingen af.

Tirsdag, den 15. april 2003

09.30 gik det mod Trocadero, og herfra startede dagens vandring med en passende mængde pauser og ro til at lade indtrykkene komme ind. Efter Eiffeltårnet kom jakkerne i rygsækken. Solen skinnede og temperaturen nåede et pænt stykker over de 20 grader.

Vi kom forbi Ecole Militaire, Invalidekirken, Invalidehospitalet over Pont Alexander III til Concorde. Herfra gennem Tuilleries til Louvre. Så til Palais Royal og ad en omvej til Forum Les Halles for at slutte ved Centre Pompidou. Dette var lukket. Nogen antydning af hvorfor, fandt vi ikke.

Lidt væk fra hovedstrømmen af turister satte vi os og fik serveret en dåseøl i et simpelt plastikkrus. Trætheden i ben og fødder havde indsneget sig, så efter en tur over rådhuspladsen måtte jeg meddele Britta, at der ikke var mere gang i mig. Hun udviste solidaritet, og 16.45 gik det tilbage til hotellet, hvor en kop kaffe, 2 tynde Pastis og en halv time på langs gjorde underværker. En opmåling på kortet viste, at vi havde gået 9 km. Når dertil medregnes, at vi stod op det meste af tiden, er det ikke nyt for mig, at mine fødder siger fra.

Klokken 19 tog vi ind til Bastillepladsen. Britta ville se nogle nye metrostationer. Ønsket blev selvfølgelig imødekommet, og vi kom med en metro, der derpå en strækning gik over jorden. Den nye opera er foruden søjlen det markante på Place de Bastille. Vi gik ned langs operaen og begyndte så at lede efter en restaurant i sidegaderne. Valget var ikke svært. Et ledigt bord til to på et fortov i en smal gade afgjorde valget. Vejret var sommerligt, 22º. Det var aldeles dejligt at sidde der og nyde en sommeraften i april.

Beuf m/ urter, cherrytomater, gratinerede kartoffelskiver, gammeldags sennepssmør
Rødvin - god
50 €

Efter denne lækre servering dryssede vi ned til Seinen og gik ind mod Hotel de Ville. 23.30 var vi tilbage på hotellet og klokken blev 01.30, inden vi med åbentstående altandør og efter kaffe samt Pastis væltede om.

Onsdag, den 16. april 2003

Dagen startede med, at vi handlede spiritus, og 10.45 gik det mod kloakkerne. Der havde jeg ikke været før og kommer der næppe heller igen. Der er tale om en udmærket fortælling om bortskaffelsen af spildevand gennem tiderne, og man går ved siden af eller på riste over brusende kloakvand. Umiddelbart ville jeg tro, at der stank af kloak, men det er ikke tilfældet. Der er en svag lugt - det er alt. Ulækkert er det ikke.

La Defence var dagens næste mål. Der er bygget en del, siden jeg var der sidst. I varme og med en blå himmel over os var det spændende at gå rundt i området og betragte den varierede arkitektur, der spænder fra det geniale til det voldsomme og ligegyldige. De grønne plæner var tæt besatte af mennesker, der havde slået sig ned for at nyde solen. Trafik er der ingen af. Den kører under jorden. Dette er med til at give området en behagelig ro.

Toppen af den nye triumfbue var ny for mig. Man kan se langt, men ret beset er udsigten ikke noget at råbe hurra for. At se ned lader sig ikke gøre, da publikum er buret solidt inde et par meter fra kanten. Inde i bygningen er der et udstillingsareal. Vi nøjedes med at se på en model af triumfbuen, inden vi stillede os op ved elevatoren for at blive bragt de 106 m ned igen.

15.30 tog vi videre til min næste nye oplevelse: Tour Montparnasse. På 36 sek. bliver man i den automatiske elevator bragt til 53. etage, der er indrettet til udsigt gennem klare såvel som tonede ruder. De sidste tre etager må man tage til fods. Udsigten er formidabel i en højde af 210 m, og der var masser af plads på platformen, så man uden besvær kunne komme til at se og fotografere.

18.15 var vi på hotellet igen til en tiltrængt ½ time på ryggen, og en times tid senere tog vi til Pigalle for at spise. Restauranter er der nok af, og på et tidspunkt skulle der bare vælges, hvilket resulterede i den første den bedste, hvor vi kom til at sidde på en repos over gulvplanet.

Kir
Avocado med fruits des mer
Fisk med ris
Crepe flamberet med Grand Marnier
Rødvin

Dette måltid blev ikke nogen succes. Vi bestilte en menu, men der gik ged i den. Den tjener, vi bestilte hos, blev afløst af en anden. En mand fra køkkenet kom med forretten. Vi ventede på en kir og en flaske rødvin. Det dukkede ikke op. Altså spiste vi forretten. Efter denne gjorde jeg tjeneren opmærksom på, at vi havde bestilt en flaske rødvin, og samtidig fik han at vide, at vi ikke ønskede nogen kir på dette tidspunkt. Vi fik rødvinen med en undskyldning gående på, at der var skiftet tjener. Hovedretten var en torskelignende fisk med ris. Fisken kunne med fordel have været tilført lidt mere varme. Risene havde været holdt varme meget længe. Det var ikke noget større nydelse - det var spiseligt. Den flamberede pandekage til dessert smagte, som den skulle.

Nu kunne man have forventet, at tjeneren havde gjort et eller andet for at rette op på den mangelfulde servering, men nej. Vi fik regningen på menu til fuld pris, og der kom ikke en lille ting til erstatning for den manglende kir. Der blev lagt penge i nøje overensstemmelse med hans regning.

Hvad vi ikke havde kunnet tage højde for var, at der ved siden af os lejrede sig 6 unge danske kvinder, - 2.g’ere. Deres støjniveau forpestede stemningen. Råb, hvin og hæmningsløs latter garneret med småsjoferter og fnis er en lidelse. ”Hold kæft, hvor I larmer!” blev min afskedsbemærkning til dem. Noget større indtryk gjorde den næppe - tvært imod blev jeg mødt med et af disse sure, gamle røv-blikke.

22.45 ville vi tage metroen hjem, men den var lukket. Et par venlige funktionærer fortalte os, at der var indsat bus. Dette drøftede vi et par minutter og besluttede os så for at finde stoppestedet. Mens dette pågik, blev jeg tilbudt et liveshow (Special price for you). Afslog det, hvilket fik den yngre mand til at spørge: ”What are you looking for?” Efter mit svar: ”I’m looking for a bus” stoppede den dialog. Vi fandt bussen holdende i en lysregulering og kom med den. Ved Moulin Rouge var der tæt pakket af mennesker. Nogle kom ud, andre ventede på at komme ind. Omsider kom bussen igennem, og vi havde forestillet os at skulle transporteres med den gennem Paris. Sådan gik det ikke. Ved Trinité var det slut. Vi sad alene tilbage, og chaufføren måtte gøre os begribelig, at længere kørte han altså ikke. Linie 12 var kun lukket på en mindre strækning, og resten af hjemrejsen forgik med metro.

Skærtorsdag, den 17. april 2003

Godmorgen 08.15. Efter morgenmaden skulle der pakkes, og kufferterne blev sat i receptionen.

Musée d’Orsay var et dejligt gensyn. Det er ombygningen af banegården til kunstmuseum, der betager mig. Vejret var for godt til at se på kunstværker. Videre gik det det til Place Vendome med dens dyre butikker. Næste stop blev Oper, som jeg ikke havde været inde i. Den er utrolig flot med dekorationer og balustre i rødbrun marmor. I salen var man i færd med at sætte lys, så vi fik kun en anelse af dette rums storslåethed fra en af de åbne loger. Der har virkelig været stil og klasse over at gå i operaen i Paris i fordums dage.

Sidste mål blev Trinité. Tiden var ved at løbe ud og indtrykkene var mangfoldige, hvorfor vi kun så denne kirke udefra. Vi tog tilbage til Porte de Versailles. Gik ind i supermarkedet mellem metroen og hotellet efter 2 øl og forsynede os med 2 papanini’er, som vi nød på den nærmeste bænk ved et info-kontor for et udstillingsområde. Havde vi haft øjnene med os, og havde vi ikke være så flade, kunne vi have gået 50 m længere til en bænk med smukkere omgivelser.

17.30 var der afgang fra vores hotel. Bussen var der 10 min. tidligere. Forinden havde vi købt sandwich og fik byttet lidt om på bagagen, så vi var parate til hjemrejsen.

SIFU-princippet gælder også for busrejser. Sidst ind, først ud. Vi var de sidste, kom til vores hotel, og vi var de første, der skulle samles op til hjemrejsen. Det gjorde nu ikke så meget. Vi fik set Paris nok en gang på vejen til hotellerne omkring Montmartre. Trafikken var tæt, og det tog lang tid, inden de sidste gæster kom med.

En time senere end beregnet kom vi ud af Paris. Det bevirkede, at de normale rastepladser ikke kunne benyttes, og vi kom til at tage natpausen i Belgien i stedet for i Tyskland. Belgiske rastepladser lukker kl. 22. Der var to toiletter til rådighed. Min tandbørste kom ikke i brug - Brittas heller ikke. Hun snuppede bussens toilet. Jeg lettede mig i det fri.

Mætte af indtryk, dejligt vejr og en helt igennem god stemning blev det til en del søvn på hjemvejen.

Langfredag, den 18. april 2003

Ved 07.30-tiden var vi fremme ved OK-tanken i Padborg og kunne komme tilbage til opret stilling. Der var trængsel i cafeteriet, men et krus kaffe og et rundstykke lykkedes det at få, inden vi skulle videre. I Kolding blev det til en halv times venten på en bus, der skulle fragte fynboer og sjællændere videre. Et busrejseselskab lader ikke gæster stå alene tilbage.

I Vejle stod vi af og tog de sidste 150 km på egen hånd med ankomst Hobro 12.30.

Generelt

Papuga Rejser leverede et udmærket produkt. Rejselederen kunne have fortalt meget mere på turen ind til Paris. Hvordan han har fortalt på turene ved vi af gode grunde ikke, da vi ikke deltog.

Selskabet var yderst behageligt på ud- og hjemrejsen. Alle indrettede sig forbilledligt på omstændighederne,

Turens pris: Papuga Rejser 4.890,- kr. for to personer. Lommepenge ca. 300 kr. pr. person pr. dag.