For 10 år siden forærede min datter mig Politikens visuelle guide til Rom. Den påtænkte tur blev ikke til noget. Der skulle gå en halv snes år, inden jeg fik bogen med til den evige stad. Og jeg kan lige så godt indrømme det blankt: Den forblev i kufferten. Som første gangs besøgende er ”Turen går til Rom” rigelig.

Lørdag, den 14. oktober, 2006

Der var dømt DSB til Kastrup. I erkendelse af at togdriften i Danmark ofte er behæftet med forsinkelser måtte vi tage af sted i god tid, hvorfor vi lidt før 08.00 stod ved spor 3 på banegården.

Toget ankom rettidig og med kun 20 min. forsinkelse stod vi efter en behagelig rejse 5 timer senere i afgangshallen parate til check in. Køen til SAS var uoverskuelig lang. I sådan en situation er det rigtigt, at ”nød lærer nøgen kvinde at spinde”. Med andre ord: Vi kastede os ud i den upersonlige gør det selv check in ved en af automaterne. Det virkede upåklageligt, og vi havde masser af tid, inden vi skulle stuves på plads i sardindåsen til Rom.

Der var skydække hele vejen til Rom. Altså kunne jeg min vinduesplads til trods ikke foretage mig noget mere fornuftigt end at få læst en ungdomsroman færdig. Ret beset havde jeg heller ikke ferie. Som lærer er uge 42 (efterårsferien) registreret som forberedelsesdage.

18.15 landede vi i Rom, hvor repræsentanter fra Klassikernes Rejseforening og Alfa Travel fik samling på tropperne og fik os gelejdet ud til den ventende bus, der fragtede os til hotellerne tæt på Termini.

Kl. 20 var vi på Hotel San Marco, der bød på et glimrende værelse på 4. sal, og en time efter var vi på gaden for at spise. Vi satte os et ydmygt sted.

Pizza med grøntsager, BN

Pizza med 4 slags oste, EK

1 l husets hvidvin

Aldrig har jeg fået bedre pizza. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at jeg aldrig har fået en italiensk pizza før. Italienerne laver pizza med tynd og sprød bund. Den var værd at vente på. Det var regningen også – i alt 20 € inkl. 4,60 i drikkepenge.

Vi fandt hurtig ud af, at rygere ikke har det let i Rom. Der måtte ikke ryges på hotelværelset, og der måtte ikke ryges på restauranter. Vejret var heldigvis mildt og tørt, så det var oplagt at sætte sig ved et fortovsbord.

Efter pizzaen gik vi en lille tur i kvarteret, og inden midnat var vi på langs under lagnet.

Søndag, den 15. oktober, 2006

Jeg havde glemt at tage vækkeuret med. Af uforklarlige årsager kom vi til at tænke på, om mobiltelefonen mon havde en alarmfunktion. Og minsandten om ikke den havde, så der blev vækning 07.00.

Vi havde ikke forventet noget særligt af morgenmaden og blev overrasket over at se en flot morgenmads-buffet. Skærekagerne lod jeg stå til folk med disse tilbøjeligheder. Jeg holdt mig til valnøddebrød, som var meget velsmagende.

09.00 var vi udstyret med et kort fra receptionen klar til en dag på egen hånd i Rom.

På vej mod Collosseum passerede vi kirken Santa Maria Maggiore, der så lukket ud, hvorfor vi fortsatte til arenaen. Køen var allerede lang – meget lang, så vi valgte at vente med at komme ind til dagen efter. Der er jo nok at tage fat på som første gangs besøgende. Altså gik vi ind på området Forum Romanum, der ligger lige ved siden af.

Forum Romanum er imponerende med dets væld af ruiner. Det er at træde 2500 år tilbage i historien til det sted, hvor Rom startede. Samtidig maner det til respekt for de mange generationer, der har om ikke værnet så dog undladt at rydde området for at inddrage det til et nyttigt formål. Det er jo for den nøgterne og rationelle beskuer blot en samling murbrokker, hvor der stadig er mange sten, der kunne have anvendt andet steds. Begunstiget af varme og en blå himmel fik vi et par gode timer på Palatinerhøjen, hvor Romolus ifølge overleveringerne byggede sit hus.

Næste stop blev Monumento a Vittorio Emanuelle II, der er en monstrøs bygning, som det kan være lidt svært at forholde sig til. Den er smuk og grim på samme tid med sine svulmende trapper, søjler og figurer. Stedet rummer et militært museum og den ukendte soldats grav.

Ved Trevifontænen var der sort af mennesker - på den gode måde vel at mærke. De mange mennesker til trods oplevedes stemningen som fredfyldt. Den lille plads med det enorme springvand med dets fantasifyldte og smukke figurer rummer en romantik, der gør det forståeligt, at det er et af de steder, der søges af forelske og elskende. Ja, vel også for folk, der drømmer om at opleve eller genopleve kærligheden.

Den spanske trappe var ligeledes tæt besat af mennesker, og igen var atmosfæren afslappet, hvor tanken ledes hen mod begreberne åndehul og mødested. Som ved fontænen gælder det, at der ikke er fyldt op med restauranter og boder. Her er kun de alle steds værende platugler, der sælger postkort og andet gejl, men de ødelægger ikke stedet. Vi gik til tops, og efter at have nydt stemningen sluttede vi dagens udflugt af med at gå op til Villa Medici, hvorfra der var en glimrende udsigt over en del af Rom, der nu var belyst af en lavt hængende sol.

Tilbageturen til hotellet var en oplevelse af en kaotisk trafik. Ambulancer kan hyle, som de vil, men det bringer dem ikke nævneværdig hurtigere frem. Scootere i hobetal smutter ind og ud mellem bilerne.

Vi var tilbage på Hotel San Marco klokken 18, og en times tid efter gik vi ud for at spise sammen sted som aftenen forinden.

Pizza med 4 slags ost, BN

Ritet brød med hakket tomat og pizza med krydret salami EK

1 l hvidvin

Vi faldt i snak med en bedstemor med barnebarn fra Århus.

Mandag, den 16. oktober, 2006

Vi stod op kl. 06 for at være klar til morgenmaden en time senere. Årsagen var, at vi ville være tidligt ved Colosseum, der åbner 08.30.

Nu var der ikke en lang kø, og da vi kom ind føltes det som om, vi havde hele denne store arena for os selv til trods for, at vi var et hundrede stykker, der havde valgt at være med fra morgenstunden. Det blev en storslået oplevelse. Solen kom højere og højere på himlen, og dermed ændredes indtrykkene pga. lyset hele tiden. Der var ikke en sky på himlen, og den blå farve kom til at danne baggrund for mange foto, hvor af de fleste fik lov til at dø, da jeg kom hjem.

Efter en times tid begyndte vi at kunne mærke tilstedeværelsen af den forøgede mængde turister, og efter et par timer var den fyldt godt op med guidede grupper. Vi lyttede med et par steder og gik igennem en museumsudstilling, inden vi præventivt fik frekventeret et toilet og forlod Collosseum.

Vi havde tilmeldt os en guide til Peterskirken kl. 13.45 og havde altså god tid til at nå denne. Alligevel valgte vi at tage metroen og nåede hurtigt frem. Dog ikke helt frem, for nu vendte kortet forkert, så det var efter en mindre omvej, vi nåede frem til Peterspladsen med ankomst kl. 11.00.

Peterspladsen er en stor oplevelse. At være på stedet, hvor katolikker i stort tal samles, er en oplevelse af at være på et betydningsfuldt sted, og så er det godt at have god tid til at lade stemningen sætte sig. Derefter så vi kirken på egen hånd. Køen til sikkerhedstjek var lang men afvikledes ret hurtig. Kirken er enorm – den største i verden, og det er selvfølgelig forstemmende at være vidne til al denne pomp og pragt, der er betalt til Guds ære. Eller rettere med det formål at cementere en gejstligheds magt. Magthavere har til alle tider bygget stort.

Da mødetidspunktet for samling ved obelisken midt på pladsen nærmede sig, var det rigtig mange danskere der klumpede sig sammen, og tanken om, at dette da var en forfærdelig stor gruppe meldte sig, men Klassikernes Rejseforening stillede med 9 guider, hvilket bragte antallet i hver gruppe ned på ca. 20. Vi fik en yngre kvinde, der fortalte glimrende om romerkirkens historie, katolicismen, paradekirker, pilgrimme, jubelår og Michellangelo. Vi blev udstyret med hovedtelefoner og havde ingen problemer med at høre guiden, om vi kunne se hende eller ej. I modsætning til vores første rundgang i kirken var der nu spærret en stor del af. Der skulle ske et eller andet, og vi var ret sikre på, at vi så et glimt af paven.

Efter 2½ time var vi igen på egen hånd og dryssede ned til Engelsborg, som vi slentrede rundt om, inden vi fandt en metro, der bragte os til Termini og dermed tæt på vores hotel. En kold øl købt på gaden kostede den nette sum af 3,- €, men den gjorde godt, da vi 18.30 var tilbage på værelset.

Vi spiste tæt på hotellet. Aftenen var lidt kølig, men som ryger er man henvist til udendørs servering, hvis fornøjelsen ved en smøg før og efter måltidet skal tilgodeses.

Grillet kalvesteak med ristede kartofler, EK

Kalv i hvidvinssauce og champignon, BN

Brød og 1 l hvidvin

21.30 var det i seng efter en dag med mange oplevelser.

Tirsdag, den 17. oktober, 2006

Vi var på gaden 07.30 for med metroen at komme til Vatikanmuseerne, inden køen blev umådelig lang, som vi havde set den mandag. Til trods for, at vi var på stedet en halv times tid før, der blev lukket op, var der allerede lang kø. Vi sundede os over en smøg, og nu var køen 100 m længere. Så opgav vi Det Sixtinske Kapel. Som første gangs besøgende i Rom er man ikke indstillet på at bruge flere timer i en kø.

Vi gik i stedet til Hadrians gravmæle, Engelsborg, der gennem de mange hundrede år har haft flere funktioner. Stedets alder maner til refleksion. Byggeriet påbegyndtes 123 e.kr. Det er selvfølgelig ombygget og udbygget adskillige gange. Noget er indrettet til udstilling. Vi så en spændende en af slagsen: Operakostumer fra 2001 – 2003. Altså noget meget moderne præsenteret i nogle meget gamle omgivelser.

Piazza Navona ligger på den anden side af Tibern (en flod, der ikke indbyder til badning). Pladsen er en perle og prisen for at slå sig ned på Café Bertini med en kop kaffe er derefter – dog ikke værre end tilsvarende i DK. Vi blev betjent af en ung dansk kvinde, der efter sin studentereksamen havde valgt at opholde sig et års tid i Rom med det formål ud over den almindelige glæde ved at opleve noget nyt også ønskede at perfektionere sit italienske. Vi dryssede rundt og glædede os over de smukke facader, lidt gadegøjl og pladsens charme.

Panteon var næste mål. Også dette tempel, der blev opført til ære for de romerske guder ligger på en dejlig plads. Templet er specielt derved, at det eneste lys, der kan komme ind, kommer gennem et hul i midten af den store kuppel.

Kvinden fra Århus med barnebarnet havde anbefalet os at se Ignezia kirken. Den var imidlertid lukket, da vi kom der. Der ville være åbent en god times tid senere, så vi gik lidt på må og få og fik set et moderne indkøbscenter i den mondæne ende, nogle hyggelige pladser samt et gensyn med Trevifontænen, inden vi igen indfandt os ved Ignezia. Kirken skal ses pga. sine loftsmalerier, der er et optisk bedrag, der gør kirkerummet højere, end det reelt er. Der er i gulvet indlagt markeringer, der viser hvorfra man får det bedste indtryk af den optiske virkning. Den er flot.

Sidste destination blev Piazza del Popolo, som vi nåede efter en halv times gang. Der er tale om en ret stor plads omkranset af palæer og monumentale finurligheder, som ikke gjorde det store indtryk. I stedet hyggede vi os med at betragte børn og voksne, der demonstrerede kunsten at køre på el-drevne éthjulede apparater.

Eftermiddagen gik på hæld, og indtrykkene havde været mange, så vi gik til en metro for at komme hjem på en bekvem måde. Den første vi nåede var lukket. Andet og mere stod der ikke. Altså gik vi til den næste. Den var også lukket. Nu pga. af arbejde. En italiener gjorde os begribelig, at der var lukket til Termini. Britta snakkede lidt om en bus, men det kunne vi godt glemme al den stund, at de ikke kunne medtage alle, der ventede. Trafikken var mere eller mindre brudt sammen. Altså gik vi hjem. Og indrømmet: Jeg var den tavse dansker, der meget målbevidst og på ømme fødder styrede mod hotellet.

18.30 nåede vi tilbage medbringende den kolde øl. På hotellet var der opsat en meddelelse fra Team Travel (teknisk rejsearrangør), der opfordrede alle kunder til at krydse sig af på en liste. Årsagen til metroens lukning var en ulykke. Man ville sikre sig, at alle var i god behold. I dansk tv havde man snakket om en mulig terroraktion, fik vi senere at vide på SMS. Det var ikke tilfældet. To tog var stødt sammen med få døde og nogle kvæstede til følge.

Vi spiste på en restaurant, som vi kunne se lige under vores værelse, når vi lænede os ud af vinduet.

Minestrone, begge

Kalv med champignon og bønner, BN

Pizza med 4 oste, EK

Øl

Onsdag, den 18. oktober, 2006

Rom blev turen, hvor vi stod tidligt op. 05.50 indtog jeg badet for derefter at overlade det til fruen, og 06.30 var vi på vej til Termini, hvor der ventede busser, der med afgang kl. 07.00 bragte os til Pompei – øst for Napoli.

Gymnasielærerne fra Klassikernes Rejseforening gav os en bragende god oplevelse. Transporttiden frem og tilbage er 7½ time, og der blev fortalt godt begge veje. Vi var fremme 10.15 og skulle mødes inde i udgravninger klokken 12. Igen kom kortet til at vende forkert, så Britta og jeg havde gået gennem en god del, inden vi nåede frem til basilikaen, hvor guiderne ventede os.

Vi kom i hænderne på en yngre kvinde, der meget kompetent og øsende af et stort overskud fortalte og forklarede. I modsætning til den normale guide på en normal charterferie, der kører et fastlagt program, er det en stor fordel at blive guidet af et menneske, der gør det ”for sjov” og ikke har andet rent praktisk at forholde sig til end en busafgang. Mette, som var navnet på vores guide, udnyttede tiden fuldt ud. Noget kunne hun, viste det sig ikke vise os, fordi det var lukket. Noget andet var lukket op. Stikordene fra Pompei kunne være: Bager, tempel, rig mand, bordel, arena, vægmalerier, graffiti og to teatre. Glemmes skal ikke Vesuv, der fotografisk er en indlysende baggrund for foto fra den by, der gik til grunde, da vulkanen gik i udbrud.

19.30 var vi tilbage i Rom. Vi fik i det fjerne set Capri, og vi fik fra motorvejen set et stykke af Italien.

Aftensmaden blev igen tæt på hotellet

Kotelet med rasp, skinke, tomat og Mozarella samt fritter

1 l hvidvin og espresso

21.30 var vi tilbage på værelset efter lidt snak med et dansk par.

Torsdag, den 19. oktober, 2006

Også denne dag var der en mødetid ved Termini – dog først kl. 09.00, og det var vore sidste dag i Rom. Vi havde tilmeldt os en tur til Hadrians Villa, som rettelig burde hedde Hadrians officielle residensby. Beliggenheden er tæt på rom.

Hadrian (117-138) var kejseren, der 4 gange i sit liv kom rundt i hele romerriget. Vores guide, Knud Erik, gav os en fremragende forelæsning. Han fortalte om kejsere og andre fra romerrigets storhedstid som om, der var hans egen familie, som han havde et tæt og kærligt forhold til. Man kunne bare følge måbende med og forsøge at suge til sig efter bedste evne.

Desværre udviklede torsdagen sig til at blive en overskyet dag, og dermed forsvandt det lys, der kunne have givet et par gode foto.

Byen Tivoli med Villa d’Este hørte med til turen, og med et flot lys kunne den forhenværende rigmandsvilla og dens have med de mange kunstfærdige springvand have været en bedre oplevelse.

Hjemturen bød på et fremragende foredrag, ”Romerriget i perspektiv”. Vi stod af bussen kl. 17 og tog et museum på hjemvejen.

Da vi skulle ud at spise, måtte vi finde paraplyerne frem. Altså ikke noget med at kunne sidde ude.

Kotelet med sauteret salat, BN

Ditto med tomat Mozarella, EK

½ hvidvin, espresso

Kage, BN

Fredag, den 20. oktober, 2006

Britta reddede vores hjemrejse. Vi var blevet sat af et lille stykke fra hotellet, da vi ankom, og vi skulle stige på bussen til lufthavnen samme sted. Jeg mente at vide, hvor det var, men da vi stod der, var vi ganske alene til trods for, at der var flere fra vores selskab på Hotel San Marco. Fru Nielsen fik vendt geografien rigtig, og vi kom betids nok frem til det gadehjørne, hvor bussen gjorde holdt. 13.20 var der take off med Sk 682 med ank. CPH 16.00

Vi fik 1½ times ventetid i Kastrup. For at være sikker på at nå frem til en togafgang havde jeg købt pladsbillet, så jeg var nogenlunde sikker på at kunne bruge den. Nu stod vi der med masser af tid. En høflig forespørgsel hos DSB resulterede i en melding om, at en pladsbillet ikke kan laves om.

Hjemrejsen med DSB blev i modsætning til udrejsen noget anstrengende. Ligeså hyggeligt det kan være med lidt snak med venlige medpassager, ligeså irriterende kan det være at skulle høre på selvpromoverende båtnakker. Hjemturen blev lettere anstrengt.

Da vi nåede Hobro, måtte vi nødtvungent tage en taxa, da min gamle bil nægtede at starte efter en uges fugtig ophold på parkeringspladsen.

7 foto fra turen er lagt ind under Foto