Søndag, den 12. august 2007

Kuffertpakningen blev ledsaget af tanker på tidligere års gøren på dette tidspunkt af året. Dagen før et nyt skoleårs begyndelse var det underligt ikke at skulle tænke skole men der imod at tænke på at få det nødvendige med på en uges ferie.

Vi tog hjemmefra 14.15 og nåede i god tid frem til Aalborg Lufthavn, hvor vi tilmed erfarede, at flyet var 20 min. forsinket. Vi fik god tid til at orientere os om den igangværende udbygning af lufthavnen samt at ryge noget tobak sammen med andre, der skulle med Århus Charter til Santorini.

17.00 var vi i luften. Om det skyldtes, at vi tjekkede ind hos en af Brittas tidligere kolleger i SAS vides ikke, men vi sad forrest i flyet og havde god benplads. Desværre var der ikke andet end skyer at se ned på, inden mørket faldt på, og 21.30 (lokal tid) landede vi.

En times tid senere var vi fremme ved vores lejlighed, ”Ancient Thira”, der ligger oppe under bjerget i Kamari. Vi satte os på terrassen med en kop kaffe og nød den milde aften. Værtinden snakkede en masse. Nogle få engelske gloser gjorde hende en anelse forståelig. Samme ordforråd havde manden ikke. Han dukkede op, da vi havde taget hul på en flaske hvidvin, som Århus Charter havde sat frem til os. Ordet raki kunne vi forstå, og han kom tilbage med en colaflaske med et indhold, der efter hans udsagn skulle være godt for alt mellem himmel og jord. Vi fik et glas og sagde skål. Drikkes kunne det da, om end det smagte fælt af hjemmebrændt. Mere snakke – snak og skål. Han udbredte sig med voluminøs stemmeføring på græsk, og vi svarede på dansk. Vi fattede ikke en lyd, men skidt med det. Manden gik videre med sin ½-liters colaflaske for at byde velkommen på de andre terrasser, men det tog nu ikke så længe, og vi var åbenbart de eneste, der havde fået en dram. Flasken skulle vi partout have. Børn af flinkeskolen siger ikke fra. Vi satte den i køleskabet og hældte halvdelen ud i vasken, da vi en uge senere tjekkede ud. Måske har vi efterladt ham med det indtryk, at vi har nydt noget af hans stads.

Aircondition’en havde vi fået til at virke (der skulle bruges en fjernbetjening), og værelset var kølet ned til 24º, da vi 01.15 lagde os under det tynde fælleslagen. Søvn blev det ikke til, og meget tidligt startede en hæs hane sin markering af egen mandighed. Andre haner vågnede op til dåd. En helvedes larm.

Mandag, den 13. august 2007

Det blev til at par timers sammenhængende søvn, inden vækkeuret ringede kl. 08. kl. 10.00 deltog vi i informationsmødet på en af Kamaris restauranter. Der var intet nyt i forhold til, hvad vi fik at vide for 5 år siden. Vi havde på forhånd besluttet os til at gensynet skulle være på egen hånd, og mandagen var afsat til at drysse rundt i Kamari. Der er sket ændringer på 5 år. Nogle restauranter kunne vi ikke finde. Andet lignede sig selv. Trafikken er ikke levet mindre kaotisk. I dag er der kommet 4-hjulede knallerter til. Disse er meget populære blandt de unge mennesker. Det kunne være fristende at leje sådan en væltesikret sag, og det kan man sagtens med et almindeligt kørekort. Blot er der den hage, at der forudsættes et motorcykelkort, hvis forsikringen skal dække evt. erstatningskrav.

14.30 var vi tilbage på ”Ancient Thira” medbringende øl og vand. Nu var der bagende sol på terrassen. Vi opholdt os inde i skyggen og fik blundet lidt, indtil solen gik ned bag bjerget 17.30.

Turen første måltid indtog vi på en restaurant med udsigt til Middelhavet for ende af promenaden mod bjerget. Der var ikke ret mange gæster, så vi kunne roligt blive hængende 1½ time over

Tzatziki (god)

Græsk salat (elendig)

En grillet skive fisk (god)

1 kande kold hvidvin

Efter en slentretur på promenaden returnerede vi medbringende ugens flaske Ouzo til lejligheden og fik sat gang i nedkølingen af denne til 21º.

Tirsdag, den 14. august 2007

Op kl. 08.10 efter en god nats søvn. Dagens program var et gensyn med øens største by, Fira. Det er de dyre hoteller på calderakanten, der sammen med butikkerne med smykker, der springer i øjnene sammen med krydstogtskibene, der ligger til ud for den gamle havn. Vi havde ikke været nede på havnen sidste gang. Det skulle vi i år. Små 600 trin er der på den serpentinevej, der fører der ned. Æseldrivere med et væld af æsler tilbyder transport. Vi valgte at gå frem for at skulle lugte af æsel resten af dagen. Ned ad kan man vel altid gå, men det var lidt anstrengende. Stenene er glatte, varm var det, og vinden fik det tørrede æselmøg til at hvirvle op.

Nede på havnen satte vi os med dagens første øl, inden vi begyndte at drysse rundt. Britta jagtede motiver til sin nyerhvervede cam-corder, og jeg fik sat et pol-filter på.

Der går en svævebane fra den gamle havn op til byen. Det var en bekvemmelighed, der var alle pengene værd. Øl nummer 2 blev nydt med udsigt over øen mod øst. Nå man kommer til et lille sted 2. gang, er der ikke noget der venter på at blive udforsket om hvert hjørne. Vi havde god tid til at fotografere og slappe af. God tid til at koncentrere sig om motiverne. Det var det, vi gjorde.

17.30 tog vi bussen tilbage til Kamari. Et kold bad, en ostemad og et krus kaffe gjorde godt.

Tzatziki

Souvlaki, blandet spyd

En flaske Retsina

Onsdag, den 15. august 2007

Midt på formiddagen tog vi bussen til Fira, hvor vi måtte vente en halv til på at komme til Imerovigli. Vi kunne have gået dertil på den samme tid.

En kraftig blæst gjorde opholdet behageligt, og vi fik fotograferet på livet løs i ”postkortbyen”. Motiverne er mangfoldige. Dog skæmmes mange af el-ledninger og andet rod. I det hele taget kan man ikke beskylde turist-øen for at sætte en ære i at holde den ryddelig og pæn. Man græmmes over at se ligegladheden mht. bortskaffelse af affald. Bevares, turister er ikke alle lige betænksomme, med de smider i det mindste hverken bildæk eller komfurer i naturen.

Tilbage til Imerovigli. Udsigten over calderaen (verdens største) er storslået. De små huse adskilt af snævre passager er charmerende. Et dybblåt hav, en klar blå himmel, de hvidkalkede huse i finurlige faconer og de blå vinduesrammer, døre og låger samt de mørkerøde bourgonvilla (en blomst) cementerer alle forudfattede meninger om, hvordan der skal se ud på en rigtig græsk ø. Det tager tid at se sig mæt. Og heldigvis kan tilfredsstillelsen af synet kombineres med øl serveret et skyggefuldt sted.

Vi valgte at spadsere tilbage til Fira. Indsatsen blev belønnet med en øl serveret i dybfrosne glas, inden vi tog bussen tilbage til Kamari.

Her ventede et koldt bad og en omgang solcreme. Jeg var blevet krebserød i hovedet. Fruen var også kommet til at se lidt anderledes ud i ansigtet efter en dag i blæst og sol. Inden vi gik ned til byen for at spise fik jeg kopieret foto til traveldisk’en.

Pesto med brød

Filet Metaxa (oksefilet med champignonsauce) Meget lækker.

En kande hvidvin

Lidt melon samt Ouzo.

Efter middagen snakkede vi lidt med 2 andre par fra Århus Charter, inden vi sluttede dage af med en kort tur på strandpromenaden. Aftenen sluttede med afkøling af værelset samt kaffe og Ouzo på terrassen.

Torsdag, den 16. august 2007

På Santorini går alle busser til Fira, så det er der man skal skifte. Vi var i Oia – den nordligste by, der markedsføres pga. solnedgangen. Den var vi ikke interesseret i, så vi ankom ved middagstid. Turen fra Fira er i sig selv billetten værd. Udsigten er flot. Selv fra en overfyldt bus. Her gælder der ingen fine manerer. Vil man med, maser man sig om bord. Til alt held er der på 5 år sket en behagelig udvikling. Der er nu aircondition i øen busser. På udturen fik vi et sæde. På hjemturen var der dømt ståpladser.

Heller ikke i Oia var der noget, vi skulle se. Ergo slentrede vi og nød de hvide huse og gensynet med stedet. Som i Fira og Imerovigli er den gamle del af byen bygget på calderakanten. Der blev fotograferet, og meget er blevet slettet. Alligevel er der mange fotos tilbage. I det hele taget er det en stor fornøjelse at kunne fotografere uden at tænke på, hvad det koster. Det kunne jeg ikke sidste gang, hvor der sad film i mit apparat.

Det var i Oia, vi fik turens dyreste øl. 33 cl. Til 5 €. I forhold til DK er det billigt set i forhold til den ”kulisse” vi sad i.

Vi var tilbage i Kamari ved 18-tiden og et par timer efter spiste vi på Taverna Andreas. Stedet ligger tilbagetrukket og i udkanten af byen. Det var blevet anbefalet af guide.

Græsk salat (god)

Græske specialiteter for to (masser af mad, stort set kødløs og uden smag) 16 €

Retsina.

En lille bananlikør, da vi betalte.

Tjeneren spurgte, om maden var god. Jeg svarede ”nej, det kan grækerne gøre bedre.” Svaret udløste en stor Ouzo.

Fredag, den 17. august 2007

Vi havde nu genset de højdepunkter, vi huskede fra vores første tur, så derfor havde vi købt en guidet tur til den sydlige del af øen med start 10.30 fra Kamari Tour. Det er noget billigere at købe direkte frem for at gøre det gennem Århus Charter. Om guiden taler dansk eller engelsk gør ikke den store forskel.

Vi fik en behagelig tur ud af det, og efter nogen kørsel med opsamling flere steder kom vi frem til toppen af Elias-bjerget. Dette var nyt for os. Udsigten over øen er strålende. En anden lille perle var buen Melagohori, hvor vi blev ledt gennem nogle meget smalle gyder frem til en af øens få borge. I forhold til hvad vi normalt opfatter ved en borg, var der her tale om et absolut lille forsvarsværk.

Der blev gjort holdt i Akrotira. Stedet skal besøges pga. udgravningerne. Disse er pt. ikke tilgængelige pga. en sammenstyrtning for et par år siden, hvor en turist blev dræbt. Derefter nok en lille by med en fin udsigt og nogle henfaldne vindmøller, og så var der dømt frokost i Perivilos – et turiststed med larmende restauranter og en strand. Her var den intet at se på, så vi satte og et nogenlunde fredfyldt sted og spiste en grillet kalvekarbonade.

Turen sluttede med besøg på en vinfabrik, der havde indrettet et udmærket lille museum, som vi travede igennem, inden der var vinsmagning med efterfølgende mulighed for at købe stedets produkter. Det er den slags gejl, man må finde sig i, når man køber en guidet tur på et turiststed. Bevares, vinen var da udmærket. Jeg hæftede mig specielt ved, at det kunne lade sig gøre at fordele en flaske vin i 30 glas. Angiveligt var den ledsagende speak på engelsk. Den fattede vi ikke alverden af. Ret skal være ret: Dessertvinen var meget velsmagende. Prisen indbød ikke til at tage en flaske med hjem.

Vi hyggede og med at blive ”båret rundt” og havde en god tur. Ved 20-tiden gik vi ud for at spise.

Tzatziki og tomatsalat

Lam

1 kande hvidvin.

Tilbage på ”Ancient Thira” satte vi os med resten af hvidvinen fra Århus Charter samt kaffe og Ouzo til 01.

Lørdag, den 18. august 2007

Vi sov til 09.00 og hyggede os med læsning på terrassen til 11.30. Så kom solen, og det var på tide at forlade stedet. Vi gentog sidste gangs tur til fods ud langs lufthavnen til en lille kirke. Det blev rent drys. Tilbage i Kamari opholdt vi os en tid ved det gamle toldsted, der er hugget ind i bjerget og som har givet stedet sit navn. Et skilt, der forbyder udspring fra klippefremspringene forhindrede ikke adrætte ynglinge i at dyrke denne disciplin. En lettere fedladen yngre mand morede vi os en del over. Han var ledsaget af en jævnaldrende kvinde, som han nok havde fortalt sig en lille smule overfor. Hun sprang efter et par minutters betænkningstid. Den fedladne skulle først have kæmpet sig frem til afsatsen. Det tog sin tid. Og da han endelig stod der, var det indlysende, at han var kommet til at sige alt for meget. Der gik en rum tid, inden han ramte Middelhavet med et flot plask.

Vi spise samme sted, som vi sluttede af på forrige gang. Stedet lignede ikke sig selv. Det var der en god forklaring på. Værten fortalte, at han havde bygget om, inddraget noget af haven for at få en overdækket terrasse til frokostgæster. Havens gamle træer var erstattet med nye for tre år siden. Sidste gang sad vi under store træer. I år sad vi på terrassen.

Rejecocktail (god)

Variaty of the See, grillet. (Blæksprutten fyldte alt for meget.)

Retsina

På hjemvejen blev der som souvenir købt Ouzo og Metaxa. På terrassen nød vi den sidste Ouzo samt øl, og 02.00 var det tid til at krybe under fælleslagnet for sidste gang.

Søndag, den 19. august 2007

Det var afrejsedag. Vi lettede os 09.00. Værelset skulle rømmes 12.00. Der var masser af tid. Værtinden kom med 3 nyplukkede figner. Hun nussede meget om sit sted og sine gæster. Tidligere var hun kommet med en buket bourgonvilla til Britta.

Da vi havde pakket og sat kufferterne ved værelse nr. 3, tog vi bussen til Fira for sidste gang. Ret beset skal tiden bare gå, når det er hjemrejsedag fra en lille ø, og det gjorde den så. Vi spiste en pizza ved Middelhavet i Kamari, inden vi gik tilbage til ”Ancient Thira”, hvor vi sammen med de øvrige gæster gjorde os klar til hjemrejsen. Et par kunne fortælle at flyet fra Aalborg var 1½ time forsinket. Konens 3 søstre skulle på ferie på Santorini. Den meddelelse kunne vi godt have undværet.

Bussen til lufthaven hentede os 20.00. Den planmæssige afgang 22.00 holdt ikke. I stedet blev det til en lang snak med et par, der havde været udsat for tyveri, mens de lå og sov på 1. sal på deres hotel.

Mandag morgen tjekkede vi ind på hjemadressen til de vante madrasser, dyner og hovedpuder.

Turens pris:

Århus Charter: 4900,- kr.

Lommepenge:  4068,- kr.

Vi havde en god tur, men vi skulle nok have valgt at lade konklusionen fra det første besøg på Santorini stå ved magt. Da konkluderede vi, at der kom vi næppe mere. Ikke fordi øen er uinteressant. Det er den ikke. Men har man været der én gang, er der kun gensynet at komme efter, og et sådant har det med at blegne i forhold til originalen.