Søndag, den 20. juli, 2008

Da vi sidst på året skal bruge et klækkeligt beløb på en rejse til Cuba, var vi indstillet på at indskrænke sommerferien til nogle ture i det danske sommerland.   Ved et tilfælde faldt vi over en annonce i Motor: 4 overnatninger med halvpension lidt vest for Hannover – tysk bindingsværks-idyl til kr. 1.395 pr. person. Det mente vi nok at have råd til, så der blev bestilt hos FDM Travel.

Der var afgang 08.30, og det gik planmæssigt til 1. pause umiddelbart efter den dansk-tyske grænse. Vi passerede Kielerkanalen, og så var der kø, som det tog en god times tid at slippe fri af. Gennem Hamburg regnede det, og så stod den på byger resten af vejen. Der var solskin, da vi i nærheden af Hannover fortærede de medbragte klemmer.

17.30 var vi efter nogen omkørsel fremme ved Hotel Malkasten Schwalenberg, hvor vi fik anvist værelse nr. 40, der til trods for at det er beliggende på 1. sal mest af alt minder om et kælderværelse pga. at det vender ud mod en svæver gård. Lys kommer der ikke meget ind af gennem de små vinduer. Koldt var der tillige.

Vi gik en times tid i den lille by og faldt trods gråvejr i svime over den maleriske bindingsværksidyl.

I annoncen opereres med begrebet 3 og 4-retters menu. Prisen in mente havde vi ikke gjort os positive tanker om bespisningen. Vores forventninger blev gjort til skamme. Maden var glimrende. Søndagens servering blev:

Spinatsuppe, legeret

Kogt oksekød m/ gemyse og kartofler

Apfelstrudel m/ creme

Efter middagen gik vi en lille tur, og efter et krus kaffe på værelset samt en godnatøl kravlede vi 23.00 under nogle kolde, tunge dyner.

Mandag, den 21. juli, 2008

Morgenbuffeten var alle dage glimrende med æg og bacon, groft rugbrød samt grove rundstykker.

Britta var særdeles godt forberedt. Hun havde til lejligheden udfærdiget en mappe med diverse informationer. Hotellet udleverede en dansksproget beskrivelse af seværdigheder med forslag til 5 ture. Det eneste vi manglede var et kort over området. Det fik vi i receptionen, troede vi. Det viste sig at være et kort over vandreruter. Ergo måtte vi et andet sted købe et kort, der kunne gøre gavn for bilister.

Dagens første mål var Höxter. Vi var ikke nået ret langt syd for Schwalenberg før vi blev stoppet af Feuerwehr, der blokerede vejen med en WV Transporter. På vejen stod 4 mænd i uniform og hyggede sig. Dramatisk så det ikke ud, og det var det da heller ikke. En af de unge mænd fortalte os, at der ville komme et optog forbi. Lidt efter kunne vi høre hornmusik, og så dukkede optoget ud af den foran os liggende skov. Umiddelbart var det ikke til at greje anledningen til optoget. Mændene var iført sorte benklæder, grønne jakker og grøn filthat. Nogle jakker var behængt med utallige medaljer – andre var mere ydmyge. Tre af herrerne dannede par med yngre kvinder i ført lysegul og sort tøj. I hånden bar de en lille brudebuket. Optoget drejede af en sidevej, hvor der var opstillet et stort telt.

Vi grundede noget over anledningen til dette optog. En løsning fandt vi senere ved at se på udstillede foto i nogle fotohandlervinduer. De uniformerede mænd var medlemmer af skydelaug. Det var fuglekonger og ditto dronninger der paraderede sammen med laugsfællerne.

Der var 14ºC i Höxter, overskyet, periodisk finregn og moderat blæst. Vejret var således ikke optimalt for oplevelsen af en by med mange smukke og rigt dekorerede bindingsværkshuse. Ikke desto mindre er Höxter en god oplevelse. Det mest imponerende hus må være Haus Litto, Marktstraße 13, der er rigt ornamenteret. Den protestantiske kirke, Sankt Kilian Kirken, er også interessant. Kirkerummet er lyst og smukt. Prædikestolen er fra 1595, døbefonten fra 1631. Det gamle rådhus fra middelalderen er også et besøg værd. Den sal man kan besøge giver et godt indtryk af den robusthed man på det tidspunkt var nødt til at tage i anvendelse. Træværk skal dimensioneres kraftig for at kunne bære.

Lidt udenfor Höxter ligger Kloster Corvey, som i dag rummer et museum og danner rammen om kulturelle arrangementer. Vi gik en tur udenfor det ret store kompleks. Havde vejret været ringere, havde vi søgt en times tørvejr og varme ved at tage et museumsbesøg. Det blev ikke aktuelt.

Hieronymus Carl Friedrich Freiherr von Münchhausen blev født 11. maj 1720 i Bodenwerder. Ham blev uddannet officer og gjorde tjeneste i den russiske hær. 1750 vendte han tilbage til Borderwerde. Død 1797. Hans berømmelse skyldes hans humoristiske og fantastiske historier om hans bedrifter som militærmand: Munchhausens Eventyr.

Borderwerder har mange flotte bindingsværkshuse. Hvis man ikke er specielt interesseret i Munschhausen og et museum for den herre er der i gråvejr ikke så meget at komme efter, så vi returnerede til Schwalenberg.

Værelset var hundekoldt, og det hjalp ikke at lukke op for radiatorerne, men Britta fandt på råd. Hendes hårtørrer kom til at virke som varmeapparat, og den værste råkulde fortog sig, inden vi gik til middag klokken seks.

Aspargessuppe m/ purløg

Seelacksfilet – salat – kartofler, BN

Svinefilet – blomkål – kartoffelkroketter – skysovs, EK

Budding med flødeskum

Efter middagen kørte vi til nabobyen, Schieder, hvor vi parkerede ved et mindre slot og gik en lille tur i parken, der var under retablering. Vi sluttede af ved en opstemmet sø. Her fik vi kortvarigt lov til at se en stump blå himmel.

Tilbage på hotellet stod den på hårtørrer, kaffe og whisky til 23.30.

Tirsdag, den 22. juli, 2008

Telefonen vækkede os 07.15, og det var Brittas tur til at være første mand i det kolde badeværelse.

Kl. 09 begav vi os på dagens udflugt. Første stop blev en by ved navn Bad Dreiburg. Strengt taget var der ikke noget at komme efter. Vi gik en tur på ”Strøget”. Der var pyntet med blomsterkummer, der i stedet for prydplanter var tilplantet med krydderurter. Et skilt informerede om de forskellige kummers planter.

Dagens hoved mål var Externsteine, der består af fire stærkt forvitrede, naturlige klippesøjler stående tæt sammen på række, er beliggende i en dal i den sagnomspundne Teutoburger Wald i Westfahlen, Tyskland. Det var i Teutoburger Wald, at germanerhøvdingen Arminius i år 9 e.Kr. besejrede den romerske statholder, Varus, og udslettede tre romerske legioner. Nogle forskere hævder dog, at slaget stod et andet sted, men det står fast, at Arminius fik sat en stopper for romaniseringen af Germanien. De 4 klippesøjler har appelleret til forestillinger om det mystiske. En af klippesøjlerne har en mindre hule, der har været opholdssted for en eneboer. Nazisterne forbandt stedet med Germania.

Hermannsdenkmal, der er et af Tysklands store mindesmærker, er et minde om Arminius, der her samlede nogle germanske stammer og satte en stopper for Romerrigets udbredelse mod nord. Arminius havde en fortid i den romerske hær, og man mener, at det var fordi han var bekendt med romernes taktik, at han kunne besejre dem.

Hermann er det tyske navn for Arminius. Mindesmærket for ham blev i 1875 afsløret af Kejser Wilhelm I. Det tog arkitekten Bandels 37 år at bygge monumentet, der ligger på en bakketop, Teutberg, 386 m. Monumentet er imponerende stort, sokkel 26 m – figur 26 m.

Enkelte solstrejf gav landskab, klipper og monument lidt glans, mens et par heftige regnbyger tvang os til at slå paraplyerne op.

Vi gjorde et kort ophold i Detmold, der har en del gamle huse, men det er ikke charmerede, da bybilledet virker temmelig rodet. Efter en lille fadøl korte vi til Lemgo, hvis Altstadt er helt anderledes koncentreret. Her var der meget at se på, og vi fil tilmed lidt flere solstrejf sidst på eftermiddagen.

Efter 9 timer returnerede vi kl. 18 til hotellet. Dagen middag bestod af:

Legeret oksesuppe med champignon

Stegt hamburgerryg med bønner og kartoffelmos og skysovs

Is med flødeskum.

Vi gik en aftentur i Schwalenberg og var henne ved kirkegården, inden vi sluttede dagen af på ”kælderværelset” med kaffe og whisky.

Onsdag, den 23. juli, 2008

Kl. 09 kørte vi til Blomberg, hvis centrum har mange gamle huse. På dette tidspunkt af dagen havde vi stort set byen for os selv, og da der var en del at se på, gav vi os god tid til at drysse rundt i byen.

Lemgo var gårsdagens overraskelse. Den kunne sagtens tåle et gensyn og bedre blev det af, at vejret artede sig vel. Vi startede med bymuseet Hexenbürgermeisterhaus, hvis facade er fra 1571. Vi fik forevist en film med engelsk tale. Filmen gjorde rede for de mange ændringer, der gennem tiderne var sket med huset. Navnet refererer til juristen og borgmesteren Hermann Corthmanns (1629-1683) nidkære jagt på hekse. Museet viser nogle af de torturinstrumenter, der blev brugt for at tvinge tilståelserne frem. Bortset fra det er selve restaureringen af det gamle hus spændende og i sig selv entréen værd.

Nu var der kommet sollys, så der var en del foto, der skulle tages om. Desværre var torvet plastret til med markedsfolk, men det gjorde nu ikke så meget. Der er masser af smukke huse i byen.

13.12 udløb vores P-billet. Vi kørte direkte til Schwalenberg. Det var blevet sommervejr, og nu skulle der fotograferes bindingsværksidyl og blå himmel. Vi sluttede eftermiddagen med en slentretur i sommertøj ved Schieder See.

Afskedsmenuen var med stofserviet og 4 retter:

Seranoskinke med rukulasalat og æble/løg- vinagré

Kartoffelsuppe á la Schwalenberg

Svinefilet gratineret med tomat og ost, timianstegte kartoffelskiver og sauce

Vanilleparfait med kiwi og flødeskum

Aftenturen gik til nabobyerne Lothe og Steinheim. Steinheim er en større by. Vi gik en tur i det gode vejr. Lothe er af landsbystørrelse. Her betragtede vi en stor gård af ældre dato. Nogle af bygningerne trængte til en kærlig hånd, men man forstår godt forfaldet. Der skal mange penge til at holde gamle avlsbygninger i stand, og der skal et ekstra overskud til at renovere bygninger der ikke længere bruges i bedriften.

Inden vi kørte tilbage, var vi på kirkegården. Her kunne man læse navnene på de i forhold til byens størrelse mange mænd, der var døde under 1. og 2. Verdenskrig. Der har næppe været en familie, der ikke har lidt et tab.

Ovenover Schwalenberg knejser der en mindre borg. Man kan gå op til den nede fra byen, men man kan også køre. Vi sluttede aftenen af med den bekvemme løsning. Borgen er indrettet til borghotel og er derfor ikke tilgængelig med mindre man er gæst. Mindre kunne gøre det, og vi nød udsigten fra en lille parkeringsplads og et udsigtspunkt.

Torsdag, den 24. juli, 2008

Værelset skulle rømmes inden kl. 10.00. Vi afregnede drikkevarer og afleverede nøglen kl. 09 og tog fat på den sidste miniferie-dag. Vejret var strålende, og vi kunne ærgre os lettere over, at vi åbenbart var kommet 2 dage for tidligt til Schwalenberg.

Rinteln, 25.000 indb., ligger ved Weser. Igen er der tale om en by med mange smukke huse. Især det gamle rådhus på Marktplatz er at bemærke. Stilen er Weserrenaissance. Pladsen er i sig selv en perle.

I Minden, 83.000 indb. ville vi se hvordan Mittellandkanal krydser floden Weser. Denne kanal er den længste kunstige vandvej i Tyskland, 325 km. I Minden er der bygget en 3 km lang dæmning/akvæ-dukt over Wedesdalen. Uheldigvis kom vi til at bruge en times tid på at finde frem til stedet – Wasserstrassenkreutz. Ud fra de oplysninger, vi havde, måtte vi få det indtryk, at kanalen ligger nord for byen. Det er ikke tilfældet. Den ligger i den nordlige del af Minden, og var vi kommet ind til byen ad en anden vej, ville vi have set store skilte, der pegede mod Schachtschleuse.

Skaktslusen gør det muligt at sejle fra kanalen til Weser. Vi købte billet til en 50. min. sejltur, der begyndte nede på floden. Båden stævnede ind i slusen, og vi blev hævet op til kanalen, hvor vi fik en sejltur på en halv times tid. Det var en ny oplevelse at sejle hen over en vej og en flod. Den første kanalbro blev opført mellem 1911 og 1914 og er det største bygningsværk inden for flod- og kanalskibsfart i Europa. Fra 1993 til 1998 blev der bygget endnu en kanalbro, for at give en vanddybde, 4 m, der er tilstrækkelig til moderne godsskibe. Vi havde det held, at der var ganske få passagerer med på turen, så vi kunne bevæge os frit på den lille turbåd.

Turens sidste stop blev en tilfældig by, Bückeburg, hvor vi gjorde holdt med det formål at proviantere til hjemturen. Igen havnede vi i en smuk bymidte, og efter lidt søgen fandt vi såvel en bager som et supermarked og fik gjort de ønskede indkøb. Besøget sluttede vi af med en kop kaffe, inden vi 16.22 satte kursen mod Danmark.

Det var ikke med i planlægningen, at vi skulle se sporvogne i Hannover, men det er, hvad der kan ske, når man ikke ser sig ordentlig for og får rettet ind efter Hamburg i tide. Det gik der en halv times tid med. Resten af turen var efter bogen. Der blev holdt en spisepause i det tyske og en kaffepause ved Kolding, og 23.30 var vi i Hobro.

At bemærke: Man skal ikke indlogere sig på Malkasten Schwalenberg, hvis man helst vil undgå danskere. Hotellet modtager mange danske gæster.

Hotellets velkomst og forslag til ture. (Word-format)