Mandag, den 25. juli 2016

Ferien starter med en rejsedag, og det er begrænset, hvad der er af mindeværdige oplevelser en dag bag rattet til overnatningshotellet. Vi tog hjemmefra 08.05 og 18.55 parkerede vi for natten i en forstad til Darmstadt. Der var en del vejarbejde før og i Hamburg.

Achat Comfort Darmstadt har en italiensk restaurant. Her fik vi en lun sommeraften under en parasol og med en trafikeret vej på den anden side af en beplantning serveret en kold øl samt en tallerken med kalvekød, tomat, ost, flødesauce, fritter og en god salat.

Det blev til 2 øl, inden vi returnerede til værelset på 2. sal.

Tirsdag, den 26. juli 2016

Det blev en elendig nat. Varme kombineret med syntetisk pude og dyne dur ikke, og bedre bliver det ikke, når trafikstøjen tilsiger ikke at have vinduet åbnet. Vi trak linned af dynen og satte vinduet på klem og fik da nogle timer på øjet, inden vi ved 09-tiden kunne gå til en glimrende morgenbuffet.   Klokken 10.00 tjekkede vi ud og begav os på de sidste 231 km til Hostellerie Saint Florent, Oberhaslach (lidt vest for Strasbourg). Køreturen var behagelig.

De franske motorveje er gode, og det betaler man også for. På denne tur kostede det næsten det samme at køre på motorvej, som det kostede i benzin. Tilmed er det lidt irriterende som turist at skulle bruge tid på betalingsanlæg. Var man franskmand, ville man selvfølgelig have en ”brobiz”.

Vi var fremme kl. 13, og mod forventning fik vi anvist værelse på 1. sal med det samme – et glimrende værelse mod gaden. Hotellet er af ældre dato og beliggende i en charmerende lille by med rådhus og kirke.

Vi begav os på en sondering langs hovedgaden medbringende paraply, som et par dråber til trods ikke kom i anvendelse, og vi nåede til Niederhaslach, 1,9 km fra hotellet. En dejlig tur, hvor Britta flere gange faldt i svime over de mange blomsterkasser, der smykker såvel huse som fortove. I Niederhaslach talte hun over 100 blomsterkasser på en baluster langs et vandløb.

Det var let nok at gå nedad, og jeg havde forestillet mig, at der var et sted, hvor man kunne købe en øl. Det var der ikke, så det blev i stedet til en kølig stund i kirken, inden det med pauser i skygge gik opad mod Oberhaslach. Her var der et lille supermarked, og med to kolde sad vi på en bænk foran Hotel de Ville. Britta nød blomsterpragten – jeg nød den kolde på dåse.

Efter et kop kaffe på værelset hentede vi en flaske whisky til godnat-brug, og kl. 18 satte vi os til det anviste bord i restauranten. Middagene var en positiv overraskelse prisen for opholdet taget i betragtning (4.800 kr. for 5 dage med morgenmad og middag for 2 personer).

Velkomstdrink: Rosé med grapefrugt

3 Alsace-vine, 4 cl

Ristop med lidt rejer – tomat – agurk og salatblade

Grillspyd, svin – lidt grønt og båndpasta

En vandbakkelse

Det var under denne første middag, Britta brillerede med at lade noget af indholdet på sit grillspyd havne på stofdugen. Det kunne jeg så lidt upassende hovere over nogle dage.

Efter næsten to timer i restauranten var der ikke så meget mere krudt tilbage i os, og 22.30 kravlede jeg i køjen.

Onsdag, den 27. juli 2016

I modsætning til gårsdagen blev det en behagelig nat og 08.00 gik vi til en morgenbuffet med sandkager, pandekager, croissanter og andet godt – godt brød, ost og pålæg. En glimrende start på dagen!

Vejret tegnede godt, og da det er mig, der har været i området før, og som derfor påtog mig en light-udgave af førerhund, blev målet Haut Koenigsburg beliggende 600 m over dalen mellem Vogeserne og Schwartswald.

Til trods for, at vi var relativt tidlig på færde, fik vi anvist parkering 900 m fra borgen, og jeg skal gerne indrømme, at det ikke var en fornøjelse at gå resten af vejen. Der var langt, og det gik opad.

Borgen var et gensyn værd – et gensyn 25 år efter, som jeg bortset fra udsigten ikke huskede alverden af. Børnene var ikke begejstrede, og vi var tvunget til at følge en guide. I år kunne vi gå rundt, som det passede os, og der var mange gode motiver at stille skarpt på. Udsigten er betagende, og vi gav os god tid til at nyde borgen og dens udstillinger.

Vi sluttede besøget af med en sodavand på ”Terrassen” 800 m.o.h, og så gik det tilbage til bilen. Nu gik det nedad.

I Dambach-la-ville var vi inde i kirken primært for at sidde lidt i svale omgivelser. Byen byder på smukke huse. Liv var der ikke meget af den eftermiddag.

Tilbage på hotellet nød vi en stor og velfortjent fadøl udendørs, inden en lige så fortjent fik halv time på langs inden middagen.

Aperitif: Rosé med grape

Tunmousse på ristet brød – salat

Oksekød, strimler i mørk sauce + fritter

Kiks med Chokolademousse og en kugle appelsin is

Vin Blanc, Alsace

Torsdag, den 28. juli 2016

Dagens første seværdighed var kz-lejren Struthof, som er den eneste bevarede lejr i Frankrig. Tyskerne havde set sig begejstrede for en marmor, som kunne brydes tæt på et daværende skisportssted. Ergo overtog de stedet og indrettede en fangelejr, hvor man kunne pine arbejdskraft ud af staklerne. Lejren ligger på en skråning. I bunden af lejren er der 2 barakker, som rummer fængselsceller, krematorium og et rum beregnet til medicinske forsøg med mennesker. Ved indgangen er der en barak med en udstilling. En ny, moderne bygning udenfor lejren indeholder en udstilling om nazisternes lejre i Europa.

Alsace er et grænseland, som har været på henholdsvis tyske som franske hænder. Memorial De l’Alsace-Moselle er et nyt museum, som med spændende virkemidler fortæller områdets skiftende tilhørsforhold og om de krigshandlinger, der har fundet sted. Udstyret med en telefon kan man i sit eget tempo gå gennem udstillingen og lytte til en forklaring på det, man ser. Teknikken sørger for, at man får forklaring på det, man står overfor.

Det har virkelig været omskifteligt at bo i Alsace. Der fortælles om folk, der i deres liv opnåede at skifte nationalitet 4 gange med tilhørende administrative og kulturelle forordninger.

Dagens tur sluttede i Molsheim med sit renæssancerådhus fra 1525. Med udsigt til dette satte vi os med 3 sorbet-kugler i kræmmerhus.

Cherrytomat og Mozarella på en pind + pesto

Løgtærte med salat

Stor svinekotelet m/ kartoffelmos – bløde løg og tomatsauce.

Is m/ nødder, 2 abrikosskiver og et kirsebær

Vin Blanc + vand

Efter middagen snakkede vi lidt med et dansk par.

Fredag, den 29. juli 2016

Klokken var sat til 08.00, og 09.30 kørte vi til Eguisheim. Her er der ren postkortidyl, og vejret var med os hele dagen (27°C, vekslende skydække, tørt). De snævre gader tiltrækker mange turister, og det kan man godt forstå. Malerisk er det.

Næste stop blev en amerikansk krigskirkegård i Sigolsheim. Den er højt beliggende og byder på en flot udsigt.

Resten af dagens tur blev ad vinruten, hvor de blomstersmykkede småbyer ligger som perler på en snor. Vi gjorde et ophold i Kaysersberg og parkerede nogle gange i vejsiden for at nyde landskabet.

17.30 var vi retur og kunne indtage en kold fadøl. Samtidig blev det til lidt snak med et par danskere.

Meget lille kage med bacon og ost

Røget andebryst – 3 tynde skiver på hver sit julesalatblad – tomat – agurk – selleri (julienne og dressing)

Karpe, stegt, på bund af safranris m/ lun porrekompot.

Chokoladekage i skål, varm + 1 kugle hindbærsorbet.

Pinot Blanc + vand

Lørdag, den 30. juli 2016

Den sidste dag i Alsace startede 10.10 ved Fort Mützig, opført af den tyske kejser Wilhelm II, 1893-1917. Der er tale om et underjordisk anlæg med kanoner, kunne bestryge en dalstrækning som værn mod franskmændene.

Vi havde forestillet os, at vi kunne gå rundt på egen hånd. Det kunne man ikke, så vi ventede 20 min. på at komme med på guidet tur, og det var godt det samme. Vores gruppe var på sølle 5 personer, som guiden (en voksen kvinde) betjente på både engelsk og tysk, hvilket hun gjorde fremragende – tilmed med humor. Anlægget var meget større, end jeg havde forestillet mig, og det var ikke alle de underjordiske gange og rum, der kunne vises frem. Militæret betalte el, men ellers er stedet drevet af ildsjæle. En sådan var vores guide, og hun fortjente og fik 10 €, da vi efter et par timer sagde farvel og tak.

Om eftermiddagen kørte vi på må og få rundt på de små veje i det nordlige Alsace. Vejret var strålende, 26 grader, og vi fik set mange smukke landskaber og landsbyer. Der blev gjort holdt ved en lille kirke, og til slut kørte vi til et vandfald tæt på vores hotel. På P-pladsen var der et skilt, som forkyndte, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke var adgang til faldet. Det passede mig fint. Mine fødder havde det ikke godt.

Den sidste middag var der gjort ekstra ud af.

Starter: Tunmousse + ¼ tomat

Gedeost i fillodej på bund af salater og asparges

Ovnbagt torsk m/ sennepskorn på risottobund – cremesauce

Sorbet overhældt med likør

Parmaskinke på kalvekød, røsti og smørdampede grøntsager

Lille kage m/ honning og flødetop

Jordbær på creme i vandbakkelse.

1 fl. Pinot Blanc + vand

Der gik 2½ time med denne afslutningsmenu

Søndag, den 31. juli 2016

Vi gik ned til morgenmad kl. 08, og Britta ordnede betalingen for drikkevarer og drikkepenge til restauranten. Betjeningen havde været særdeles flot.

Klokken 9 kørte vi mod Caen. Trafikken på motorvejene var behagelig befriet for lastbiler og busser. Kun campingvogne og autocampere skulle der manøvreres uden om. Omkring Paris var der dog rigeligt at se til, men da vi var kommet fri af storbyens søndagstrafik, var der fredsommeligt igen med mulighed for at betragte landskaber.

Vi var fremme ved Hotel Campanile Caen Nord kl. 17.00 og fik anvist værelse på 1. sal med adgang fra en svalegang på bagsiden af bygningen. Værelset var lille, men det var OK.

Vi gik en lille tur i området inden middagen

Velkomst: Kir

Forret: En udmærket buffet

Krydret kylling, BN

Fisk m/ris, EK

Dessert-buffet

Øl

I Alsace var der kun én adgang til WiFi pr. adgangskode. Nu var der flere, så jeg kunne også komme på nettet og få sendt et par ”postkort”.

Mandag, den 1. august 2016

Morgenmaden stod på ingen måde mål med det, vi kom fra i Alsace. Den var, som man kan forvente til prisen – altså OK.

Vejret var med vekslende skydække, så vi lod Mont Saint-Michel være det første mål i Normandiet - 130 km fra Caen. Jeg var der med en højskole i sommeren 1997. Noget havde forandret sig. Dengang var der en dæmning ud til klippeøen, og bussen kunne parkere ved dæmningen. I dag er dæmningen erstattet af en lav bro, og parkering finder sted en halv times gang fra øen, der vel at mærke er landfast ved lavvande.

P-pladser var der nok af, og i stedet for at gå valgte vi som alle andre at tage en gratis shutlebus til seværdigheden. Nå, gratis er måske så meget sagt i betragtning af, at parkeringen kostede 12,80 € for 3-4 timer, men da stedet er en af de store turistmagneter, er dette arrangement meget fornuftig.

Det er på afstand, at Mont Saint-Michel som den stiger op af havet med huse, der kliner sig til klippen og med kirken, der knejser på toppen er fascinerende. Ude på stedet mister man overblikket og henvises i stedet til at forundres over, at der blev bygget sådan et sted. De mange turister gør det lidt svært at fotografere.

Britta gik op til kirken. Jeg nøjedes med mindre, - 160 trin og fandt nogle smukke motiver.

Et gensyn med Saint Malo lykkedes ikke som ønsket. Da jeg boede der nogle nætter med højskolen, var det indenfor ringmuren, hvor vi fik en god fornemmelse af tidevandets voldsomhed. Det var ikke muligt at finde parkering i rimelig nærhed, så vi måtte tage til takke med en spadseretur i den store lystbådehavn, hvor det også er meget tydeligt, at der er stor forskel vandstanden i døgnets løb.

18.30 var vi tilbage på hotellet efter en tur i Carrefour efter øl og Calvados. 20.00 gik vi til middag.

Forretbuffet, lettere hærget. Vi var for sent på færde

Oksekød på spid m/ fritter

Dessertbuffet

Øl

Tirsdag, den 2. august 2016

Dagen var en gråvejrsdag med byger, 17 grader. De lange bukser blev taget i brug.

Vi var tidligt i Aronmanches og fik en P-plads lige foran D-dags Museet med udsigt til enkelte rester af de betonelementer, englænderne sejledede over for at kunne etablere en havn, da de allierede havde fået fodfæste i Normandiet efter invasionen den 4. juni 1944. Museets montre er viser ganske godt, hvordan havnen fungerede. Museet er stadig et besøg værd, selvom det udstillingsmæssig ikke er på højde med nyere museer.

I let regn kørte vi til Omaha Beach med den amerikanske krigskirkegård med de 1000-vis af hvide kors og en væg med navne på soldater, der aldrig fik en grav. 10.600 faldne mindes her. Der var tørvejr, mens vi gik gennem det store anlæg med de trimmede plæner med kors i snorlige rækker. Kirkegårdens størrelse bevirker, at der er god plads til besøgende.

Ved indgangen til er der opført en ny informationsbygning.

Vi sluttede turen af ved Sainte Mére-Eglise. Her mistede mange allierede faldskærmssoldater livet, mens de var på ved ned. Uheldigvis var de opstået en ildebrand i byen, som indbyggerne under tysk bevogtning bekæmpede. Så var der pludselig dalende faldskærmssoldater i luften, som blev et let bytte for tyskerne. En soldat kom til at hænge fast på kirketårnet. Han reddede livet ved at spille død og kom i tysk fangenskab. I dag hænger der en figur på tårnet.

Vi var inde i kirken. Det bedste ved det besøg var, at det gav ly for regnen.

Byen har et moderne museum, Airborne Museum, Sainte Mére-Eglise, som er et besøg værd. Her er et fly, flere opstillinger af soldater som på et voksmuseum samt mulighed for at komme ombord på et fly med faldskærmssoldater. Megen fantasi var ikke påkrævet for at kunne leve sig ind i historien.

Museet rummer flere udstillinger. Jeg var gået død, så det lod jeg Britta om at besigtige.

Kl. 18 var vi tilbage i Caen.

Forretbuffet.

Kylling på spid m/ fritter

Dessertbuffet

Øl

Onsdag, den 3. august 2016

Gråvejr og byger

Vi var ret tidlig i Bayeux og fik en P-plads tæt på gågade og domkirke. Trods skiltning måtte vi have hjælp af en ung mand til at finde museet med det berømte tapet.

Jeg kunne ikke genkende museet, som jeg huskede var beliggende ret frit. Forklaringen kan være, at det er flyttet fra udkanten af byen til en stor bygning i centrum.

Vi undgik kø og udstyret med en hovedtelefon, som på dansk forklarede de enkelte scener, kunne vi stille og roligt beundre det 70 meter lange, 50 cm høje, vægtæppe broderet med uldgarn i 8 farver på hørlærred. Det fremstiller den normanniske hertug Vilhelms erobring af England med Slaget ved Hastings i 1066 samt dele af historien før slaget. Tapetet menes at have været færdigt ved indvielsen af domkirken i Bayeux i år 1077.

Domkirken er pompøs, og pladsen omkring den er sandsynligvis dejlig. I regnvejr mister den sin charme. At drysse rundt i en by under en paraply er en tvivlsom fornøjelse, så vi satte kurs mod Juno Beach, som i dag er en turistby, Courseulles. Badende var der i regnen ingen af.

Det halvdårlige vejr fik os til at spise frokost, hvilket vi normalt ikke gør, når vi er på ferie, og Britta lod sig overbevise om, at hun ville have muslinger.

Moulles Camenbert m/ brød - glimrende

Leffe fadøl.

Ved et tilfælde fik vi øje på et skilt der pegede til et radar museum, - en tysk radarstation. Vi var inde i to underjordiske bunkere. Det kunne man godt have undværet. De overjordiske installationer fik vi ikke set på nært hold, da regnen styrtede ned.

Sidste besøg blev Gold Beach, Quistreham, som i dag er en mondæn badeby med en lang strand. Der var forståeligt nok stort set ingen biler på p-pladserne langs stranden, og da vejret var gråt og diset, tog vi tilbage til hotellet med ankomst 17.00.

Forretbuffet

Dagens ret var pizza med blød ost.

Dessertbuffet

Torsdag, den 4. august 2016

Efter morgenmaden betalte vi for drikkevarer. Det var let nok. Med værelset var det problematisk. Hotellet havde smidt vores voucher væk, og jeg havde ikke en ekstra kopi med. Uden en voucher kunne hotellet ikke få betalingen fra Riiskov Bilferie. Resultatet blev, at jeg skulle maile voucher’en til hotellet, når jeg kom hjem.

Klokken 10 var der afgang til turens sidste stop i Holland. Bortset fra de evindelige betalingsanlæg var det bekvemt at køre gennem Frankrig. Belgien var trafikmæssigt lidt anstrengende, - tættere trafik og mere aggressiv kørsel. I Holland var der noget vejarbejde.

Ved 18-tiden tjekkede vi ind på Campanile Venlo. Britta havde købt øl dagen forinden, og vi nød en 1664 inden middagen.

Karrysuppe

Schnitzel med skinke, paneret, ost og ananas, salat og fritter.

Øl

Fredag, den 5. august 2016

Morgenmaden var bedre end i Caen. Så langt så godt, men hvad så? Vi havde ingen forestillinger om, hvad vi skulle i Venlo. Jeg havde købt 3 nætter tæt på grænsen til Tyskland med en formodning om, at der er et eller andet at se på. Det viste sig at holde stik.

Lidt på lykke og fromme satte vi kurs mod Schlossgarten Arcen, Kasteeltuinen Arcen. Pga. en for tidlig afkørsel kom vi en tur rundt i vejsystemet, inden vi kom på den rigtige rute. Det begyndte at regne lidt, så vi kørte forbi destinationen (11 km fra hotellet) i håbet om at se lidt landskaber. Vi så bare træer, så vi vendte kareten og tog til slottet – nu i tørvejr.

Det blev til 5 timer i et meget stort (i alt ca. 32 ha) haveanlæg med mange havetyper, et stort tropehus og en imponerende minigolfbane i et bjergterræn. Haver er ikke min store interesse, men dette anlæg er imponerende, og det er særdeles velholdt. Der er masser af plads, så der er god mulighed for at nyde de kunstfærdige haver. Stedet kan kun anbefales. Eneste anke er, at øl blev serveret i et plastkrus. En heftig regnbyge kan man ikke klandre stedet for, og vi var så heldige, at vi kunne stå i ly under en stor haveparasol et kvarters tid, og så var der solstrejf igen.

15.30 var vi tilbage på hotellet. Vores værelse var i stueetagen, så en øl fra bilen kunne nydes udenfor værelset. Et meget forelsket par i 40’erne viste, hvordan et natbord og værelset to stole kunne anvendes i det fri.

Suppe. Kokkens special stod der. Så kan jeg også lave special: Vand, Knorr og et drys hakket grønt.

Lasagne med OK salat

Øl

Lørdag, den 6. august 2016

Der var solskin, da vi vågnede men totalt overskyet, da vi kørte mod det hollandske frilandsmuseum i Arnhem (100 km fra hotellet) – Nederlands Openluchtmuseum. Halvvejs fremme begyndte det at regne, så vi besluttede at vende om. Pga. styrtregn holdt vi ind på en tankstation i 10 min. Så holdt regnen op, og vi stak af fra motorvejen og gjorde holdt i en tilfældig lille by, Verbeeten, hvor vi dryssede lidt rundt og var inde i det lokale supermarked.

Vi gav frilandsmuseet en chance, og kl. 13 havde vi købt billet. Sporvognsentusiaster har reddet noget fra sporvognsdriften i Arnhem, og der er lagt skinner i museet. Det tjener to formål. For det første bevares der materiel fra en svunden tid, og for det andet kan gæster blive transporteret rundt i området, der efterhånden var blevet så stort, at folk ikke fik set det hele.

Vi startede med at tage sporvognen turen rundt, inden vi gik i kast med de forskellige huse. En byge fik os indendørs, og vi fordrev tiden med en kop kaffe. Selvbetjeningen virkede i mine øjne ulogisk (læs: Jeg fattede ikke systemet), men heldigvis havde en yngre mand spottet min senilitet light og lavede to kopper kaffe til den gamle mand.

Der var meget at se på og at fotografere, og at gå i dybden med forklaringer til det hele er ikke muligt med blot en eftermiddag til rådighed. Britta købte en bog med beskrivelse af alle 99 huse, møller, fabrikker m.m.. Jeg har læst, at museet er Hollands næststørste turistattraktion.

I sporvognsremisen fik vi en snak med en af entusiaster – en mand i en moden alder, der forklarede glimrende på engelsk. Han fremviste med stolthed en sporvogn, som de frivillige havde bygget fra bunden af. Den lignede en gammel sag men var altså kun 10 år gammel.

Museet var de 100 km værd.

Middagen var lidt sølle, men vi havde vel heller ikke betalt for mere.

Ristet brød med champignon. Det tog ½ time af at tilberede.

Lille schnitzel med fritter, lidt salat og lidt sauce

Øl

Søndag, den 7. august 2016

Afg. Venlo 09.45 – hjemme 20.45. Der var en del langsommeligt vejarbejde mod syd. Også nord for Hamborg gik det langsomt. Ved Ejer Bavnehøj (Momark) fik vi en grillbøf med salat og fritter + vand. Det var dyrt og ringe, grænsende til elendigt.

Kørt 4.875 km.

Turens pris: 20.093,78, altså 10.000 kr. pr. person for transport, parkering, vejafgifter, 13 hotelovernatninger med morgen- og aftensmad, entréer og diverse. Private indkøb ekskl.