Anledningen til min/vores deltagelse var en snak til svogrefrokosten, hvor Lisbeth og Karen Margrethe fortalte, at de ikke ville være hjemme på deres 70 års fødselsdag. De ville til Tyrkiet. Det fik så mig til at spørge. om de ikke skulle have storebror med, hvilket faldt i god jord, og Lisbeth påtog sig opgaven at finde en rejse til os.

Det klarede hun til UG. Valget faldt på Sunweb, der havde tilpas billige rejser til Side – en turistdestination på kysten mellem Alanya og Antalia.

Torsdag, den 19. april 2018

Afgang fra hjemmet var planlagt til kl. 06.00. Jeg sov over og Britta, der regnede med afgang kl. 07.00 vækkede mig 06.10. Så var det bare med at komme ud af lemmen, og 08.20 parkerede vi yderst ude på P1 i Billund Lufthavn.

Afgangen var kl. 10.10, og kl. 16.00 var vi fremme ved Hotel Side Prenses Resort & Spa og udstyret med et all inclusive armbånd kunne vi tage elevatoren til værelse 2302. René og Lisbeth fik vær. 2313. Karen Margrethe og Poul måtte en etage højere op til vær. 2403.

Lobbybaren blev indtaget, og turens første kolde fadøl af mærket Tuborg blev nydt med udsigt over pool området og til Middelhavet i baggrunden.

Kl. 19.00 mødtes vi til middag i Main Restaurant, der har plads til 400 gæster. Buffetens udvalg var righoldig og velsmagende.

Fredag, den 20. april 2018

Morgenmad kl. 09.00. Der var meget at vælge mellem, og brødet var rigtig godt. kl. 10.00 var der info-møde for hotellets 6 danske gæster, - de eneste danskere på stedet. Side er tyskernes foretrukne sted, og personalet snakker hovedsagelig tysk. Guiden kunne byde på 2 udflugter. Dem købte Britta og jeg.

Til kl. 13.00 opholdt vi os med en bog på altanen. Frokosten mindede om middagen.

Om eftermiddagen var vi med Lisbeth og Karen en tur ved stranden og indtog 2 Raki på en interimistisk strandbar, hvor der blev serveret fra et campingbord og store køletasker, mens der bagved blev arbejdet på at opføre et nyt udskænkningssted.

Poul og René mødte vi over en øl på hotellet, inden vi i samlet flok indtog Main Restaurant kl. 19.00 efterfulgt af et ophold i lobby-baren.

Jeg havde svært ved at falde i søvn. Bedre blev det ikke af, at et par i lang tid var gerådet ud i et højlydt skænderi, som trak ud til 02.30.

Lørdag, den 21. april 2018

Morgenmad, læse på altanen og frokost. Derefter et par timer ved stranden. En strid blæst blæste fra land, men ved stranden var der nogenlunde læ. Britta og Karen gik en tur langs promenaden, Lisbeth gik tilbage til hotellet efter at have dyppet tæerne i den kolde Middelhav. Jeg satte mig og betragtede det sparsomme liv på promenaden.

Alle samledes om en genstand inden middagen, der blev efterfulgt af en ting i lobbybaren. Britta fik et par velvoksne Raki med op på værelset.

Søndag, den 22. april 2018

Dagen adskilte sig fra de forrige ved, at Britta og jeg gik en lille tur ad en aldeles ucharmerende gade.

Mandag, den 23. april 2018

Kl. 08.40 var vi sammen med Karen og Poul med på en udflugt. Denne startede med 1 times stop ved et stort indendørs outlet marked. Guiden fortalte på tysk. Næste stop var et vandfald i Manavgat. Et sådant er set langt med imponerende, men det var da smukt nok. Så stod den på en sejltur på Manavgat-floden til dens udmunding i Middelhavet, hvor der var tid til at gå fra borde og få en dukkert. Vi blev, hvor vi sad. Der blev serveret en frokosttallerken med grillet kød, bulgur og salat. Man kunne vælge kylling eller forel. Jeg valgte fisken, der smagte fremragende. Stedets turistbåde er fantasifulde piratskibe, og der var mange af dem. Mange stod på land, sandsynligvis for at blive efterset og klargjort til sæsonen.

Britta var inde i områdets største moske. Jeg nøjedes med at se den udefra. Turen sluttede på sydkystens største marked. Det fik vi ikke set meget af. Vi gik 50 m ind i det og returnerede så til Erol Trefpunkt Café og hang over en øl en times tid inden retur til hotellerne.

Der ventede os en overraskelse, da vi kom tilbage. Ved poolen var det dækket flot op til en gallamiddag. En seddel på værelset fortalte, at vi skulle sidde ved bord nr. 36. Lisbeth og René havde fået bord 34, - Karen og Poul et tredje bord. Det huede ingen af os, men det var der ikke noget at gøre ved.

Arrangementet var en fiasko. Britta og jeg kom til at sidde sammen med to tyske kvinder. Jeg gad ikke være social og meddelte på engelsk, at jeg ikke forstår tysk overhovedet. René var blevet væk i hurlumhejet, som viste sig at have 2 borde med samme nummer. Lisbeth fandt ham sammen med Karen og Poul på den modsatte side af poolen.

Vi havde forestillet os, at der ville være en form for servering. Det var bortset fra drikkevarer ikke tilfældet. Der blev sagt værs’go, og så kunne man gå til en udendørs buffet. Køen var enorm, og jeg var parat til at forlade stedet og lade min aftensmad bestå af øl fra baren og småkager fra lobbyen. Britta fik mig dæmpet ned, og da køen var skrumpet lidt, stillede vi os op. Hvad der kom på tallerkenen var ret tilfældig – det var mad! Der var ”udsolgt” flere steder. Næste omgang var vi lidt heldigere, men nu var mørket ved at falde på, så det var lidt svært at se retterne.

Vi fandt sammen med de andre, hvis middag havde bestået af noget slattent pizza. Frustrationerne blev dulmet i lobbybaren, og Britta serverede en stor godnat-Raki på værelset.

Tirsdag, den 24. april 2018

Vi stod op kl. 06.50 for at komme med på en udflugt kl. 08.10 sammen med Lisbeth og René. Vi var i alt 13 gæster med i bussen og havde tyrkisk, tysk og dansk guide. Første programpunkt var en times sejltur fra Side, hvor vi fik set hoteller fra søsiden samt tempelrester fra antikken. Båden vippede noget og vinden gjorde det til en lidt kølig oplevelse. Da vi kom i land, havde vi en time på egen hånd. Britta og jeg gik tilbage til udgangspunktet ved siden af et stort amfiteater. Her ville vi ind, men der kunne ikke løses entré med euro, så vi dryssede rundt om stedet med dets romerske efterladenskaber.

Ad smalle veje fik det op i Taurusbjergene til et sted i 1000 m højde, hvor der var frokost. Der blev gjort holdt ved et par fotostop (jeg faldt ikke i svime over motiverne) og en appelsinplantage, hvor man fra vejkanten kunne plukke en appelsin.

Frokosten var lækker, bestående af 13 skåle, som man kunne sammensætte sin tallerken fra.

Siger man Tyrkiet, siger man også guld. Vi sluttede i et fordums kasino, hvor der var smykker i to etager. Priserne var i den efter mine begreber absolut dyre ende. En herre fortalte på glimrende engelsk om guld og juveler samt om en inspirationstur til Nationalmuset med solvognen, Berlin, London og Paris. Han ville gerne fortælle. Da det fik ende gik René og jeg ud, forrettede vores nødtørft og satte os med en øl i butikkens udendørs café.

15.45 var vi retur på hotellet. Resten af dagen forløb som de forrige dage.

Onsdag, den 25. april 2018

Ud over måltider, lidt læsning og samvær skete der ikke noget på denne feriens sidste dag. Det blev til en times søvn, inden vi ved 03-tiden blev hentet for at blive kørt til lufthavnen i Antalya.

Torsdag, den 26. april 2018

kl. 06.20 lettede flyet og 09.20 landede vi i Billund. Vi fandt bilen, men den kunne ikke låses op. Der måtte ringes efter vejhjælp, som dog efter en halv times tid kunne aflyses. En P-vagt var så venlig efter en opringning til en Skoda-ejer at fortælle, hvordan man kan finde frem til et nøglehul. Starte kunne vi dog ikke. GPS’en havde ikke været slukket, og den havde åbenbart i ugens løb tappet batteriet for strøm. Igen hjalp vagten. Han havde en lille booster, der kunne levere den fornødne startstrøm. Vi sagde af hjertet mange tak, og så gik det hjemad.

Turens pris alt inkl.: 9.564,25 kr.