Det var lidt af et vovestykke at købe et 3 ugers ophold på en notorisk turistdestination, hvor eneste godbid er et behageligt vinterklima med dagtemperaturer på 20 til 24 grader. Vi ville prøve at komme væk fra det mørke og kolde vinterdanmark. Med Nilles Rejser kan der flyves fra Aalborg, og der er sørget for alt, - rejseleder inklusive. Prisen lyder på 13.000 kr. pr. person for ophold, morgen- og aftensmad samt 3 udflugter. Havde vi selv arrangeret turen kunne den gøres for det halve. Bekvemmeligheden sejrede, og vi overbeviste hinanden om, at det da ikke kunne gå helt galt.

Lørdag den 12. januar 2019

I regnvejr var der kl. 13.00 afgang i Brittas bil, som Niels Bo havde fået lov til at låne. I Nørresundby blev en bilnøgle lempet i hans postkasse. Manden var nemlig ikke hjemme, så han måtte senere hente Opel Karl på lufthavnens p-plads.

Den planlagte afgang kl. 15.50 blev af ukendte årsager rykket til 16.45. At sidde særdeles tæt pakket i et fly er ikke en oplevelse, som harmonerer med kaptajnens forhåbning om, at passagererne nyder turen, og bedre bliver det da ikke, når man sidder og afventer take off i Aalborg en halv times tid. I luften kom vi og fik oplevet en del turbulens.

I Barcelona fik rejselederen, Flemming, styr på alle 24 deltagere. Vi skulle have boardingkort til den sidste halvdel af rejsen, hvilket lykkedes efter lidt søgning i transfer-området. Pga. forsinkelsen fra Aalborg blev den annoncerede ventetid reduceret med en times tid. Britta og jeg satte os med en baguette med skinke.

23.40 (lokal tid – klokken skal sættes en time frem) landede vi på Gran Canaria. Et par var der ingen kufferter til. Det viste sig, at de ikke var kommet længere end til Barcelona pga. en fejl i Aalborg. Deres bagage var ikke chek’et ind til hele rejsen. De fik den dagen efter.

Et par minibusser fragtede os det sidste stykke, og ved 01-tiden var vi med kørsel på 3-sporet motorvej fremme ved Hotel Altamar i Puerto Rico.

At finde værelset var noget bøvlet. Jeg havde forestillet mig et almindeligt hotel med receptionen i stueetagen. Her er det omvendt. Hotellet ligger på en bjergside. Værelserne eller rettere små lejligheder ligger ned ad bjerget. Elevatoren er en funikular (kabelbane) der har stop ved 7 niveauer. Lejlighed 28A ligger på niveau 0, - altså længst nede, og nået så langt blev det rigtig bøvlet at finde, da det viste sig, at der var gange samt trapper op og ned at forcere med bagagen. Det tog sin tid, og stemningen var lidt underdrejet. Men da vi fandt boligen for de næste tre uger og kunne konstatere glimrende forhold, lettede surmuleriet. Senere talte jeg 150 skridt og 30 trappetrin.

Restauranten bød på en lille buffet med fri adgang til vin og vand. Det benyttede vi os af, og det gjorde godt at få lidt i maven efter en rejsetid på 13 timer.

Dagen sluttede med lidt snak med vores naboer, Anne og Poul. 03 var vi på langs.

Søndag den 13. januar 2019

Morgenmaden kl. 09 var glimrende. Røræg og bacon er når lejlighed gives et sikkert valg, som jeg ikke afviger fra. Bevares, det kan være så sjasket, at det ikke finder vej til min tallerken. Det var ikke tilfældet her, og der var rigelig med bacon og et glimrende brød.

Kl. 10.00 var der samling, hvor rejselederen fortalte det samme, som han allerede havde informeret os om.

En time senere bød han på en tur med hotellets shuttlebus til den lokale busstation. Min fysik tillod ikke at holde trit med selskabet. Vi gik næppe glip af noget, da Puerto Rico er bygget til turister med et par mindre strande, som sammen med det gode vejr udgør attraktionerne. Vi dryssede ud på en mole og fik en øl på stranden. Turens første fotos kom på kortet, og 14.15 bragte bussen os tilbage til Hotel Altamar.

Terrassen bød på sol og varme ledsaget af et krus kaffe. En stund på en af de to solsenge afsluttede denne dags ude liv. Nu skulle den til lejligheden købte bærbare (Lenovo ideapad) tages i brug til dens formål, nemlig billedbehandling og skrivning af dagbog.

Det var sparsomt, hvad der var af foto, men det tog alligevel sin tid at komme i gang. Der er kun 150 GB lager ledig, så jeg skal tænke mig lidt om og ikke bare bruge løs som hjemme, hvor lagerplads ikke er et problem. Samtidig må jeg døje med en ældre version af Adobe Lightromm, som ikke kan håndtere det raw-format mit kamera leverer. (At ofre 1000 kr. på en ny version forbød min påholdenhed mig.) Der skal konverteres til tiff-format. Nå, det løser sig selvfølgelig, og jeg fik fastlagt en arbejdsgang til brug for de kommende dage samt lavet 5 billeder.

Aftensmaden blev ikke nogen nævneværdig oplevelse. Buffet’en var righoldig nok, men tilberedelsen var ligegyldig. Gruppen spiste sammen, og det var hyggeligt nok. Min ”genbo” blev en højt snakkende og lettere anstrengende mand fra Herning. Han er ikke en af dem, jeg aktivt vil opsøge. Den alvidende type huer mig ikke for godt.

Imod vores forventning er der fri WiFi på hotellet. Britta fik sin nyerhvervede Ipad koblet på og senere sin Iphone. Min bærbare er det ikke lykkedes at få på nettet. Der er nemlig kun adgang for to enheder. At Britta afinstallerede Iphone’n hjalp ikke.

Pillede ved foto og nød 3 øl inden godnat kl. 02.

Mandag den 14. januar 2019

Efter morgenmaden tog Britta trapperne til receptionen for at få råd til løsningen af mit problem med at komme på nettet. Hjemvendt var hun troldmanden, som fik mig koblet på. Det virkede fint indtil en genstart af computeren. Så var der igen lukket for adgangen. Jeg fik sendt en mandagshilsen og et foto til de 5 personer, jeg tirsdage er sammen med omkring billedbehandling i Bie Centret.

Det bliver nok mit lod kun at have netadgang med mellemrum, og det er da til at leve med. Der blev sendt en mail og et foto til Åbyhøj og ellers blev eftermiddagen drysset væk i sol på terrassen.

Middagen blev ikke som forventet, da min urostomi løsnede sig med noget ufrivillig vandladning til følge. Jeg måtte med en plamage på bukserne forlade selskabet for at skifte tøj og bandage. Fejlen var udelukkende min egen. Jeg havde glemt at tømme posen, inden vi gik til restauranten.

Der var lidt tøj at vaske i håndvasken, da vi kom tilbage, og tørrestativet på terrassen blev taget i brug.

Tirsdag den 15. januar 2019

Vækkeuret var sat til 07.30 for at nå morgenmad inden en i rejsen inkluderet udflugt kl. 09 til en nærliggende kystby, Arguineguin, som hver tirsdag har et stort marked. Udbuddet var tekstiler, lædervarer, smykker og andet skraldeværk. Fødevarer var der intet af. Jeg har set nok af sådanne markeder, så jeg fordrev tiden med kameraet. En time var nok til Britta, hvorefter vi gik tilbage til det aftalte busstoppested. Her kunne vi nyde en voldsomt gestikulerende politibetjent dele sol og vind lige for bilister og fodgængere.

Næste punkt på dagens program var et frilandsmuseum, Mundo Aborigin. Vi fik flot tur op i bjergene og kom frem til et område med tableauer forestillende den oprindelige befolknings levevilkår. Hensigten er ikke at laste, men den museumsmæssige oplevelse er til at overskue. Udsigten over en kløft omgivet af nøgne bjerge og havet i det fjerne var stedets bedste oplevelse.

Jeg nåede pga. fysikken ikke at gå ret langt.

Kl. 15 var vi hjemme igen og fik købt drikkevarer. Herefter blev der set på dagens foto.

Middagen var med en masse snak. Med gårsdagens kedelige episode in mente indlagde jeg en tissepause.

Onsdag den 16. januar 2019

Natten blev af den slags, der mageligt kan undværes. Britta havde vedvarende afgang såvel analt som oralt. Jeg kunne ikke falde i søvn, ej heller hjulpet på vej af 3 glas whisky, og så blev det min tur til at skide i bukserne. Det medførte en mindre plet på lagenet.

Britta ville ikke med til morgenmad. Hun ønskede sig en banan, som jeg tog med til hende. Min appetit var behersket. Det blev kun til lidt æg og bacon. Formiddagen tilbragte vi i sengen og takkede nej til rengøring.

Et bad var påtrængende, da jeg nok en gang sked i bukserne. I det hele taget blev det en møgdag, og selv aftensmaden blev en tam omgang, hvor vi valgte at sætte os ved et bord for os selv. Der manglede lyst og energi til at være selskabelig sammen med gruppen. Vores indtag blev beskedent, og så gik det hjem til et toilet indenfor rækkevidde, lidt whisky og DR-tv på den bærbare, mens Britta sov på sofaen.

Det hører med til dagen, at nabokonen meget betænksom tilbød at være behjælpelig med fremskaffelse af evt. medicin.

Torsdag den 17. januar 2019

Vågnede 03. Kroppen rystede, så det var umuligt at falde i søvn igen. Der måtte en beroligende pille til at få hold på systemet. Mens virkningen afventedes, fik jeg lavet lidt på en opgave til Bie Centret.

Vi sov til kl. 10 og nåede derfor ikke morgenmaden. Det var OK. Vi var begge slappe, - læs halvsyge, og efter en ostemad til frokost tog jeg 1½ time på langs. Britta have handlet hos Spar købmanden i receptionen.

Internet er det så som så med. I aftes kørte det fint på min computer, og jeg fik set ”Hammerslag” og ”Kender du typen”. Efter en opdatering kunne jeg ikke anvende min pinkode til computeren. En nulstilling mislykkedes. Bedre er det ikke i dag, hvor jeg ikke har noget net. Så er det da godt, at man kan logge på med sin Microsoft adgangskode.

Det var ikke appetitten, der var i højsædet ved dagens middag. Det blev en sløj omgang. Ellers gik aftenen med TV’et på værelset. Her er et hav af kanaler inkl. DR1 og DR2. Efter noget ligegyldigt VM i håndbold var der en genudsendelse af Barnaby, som jeg nok havde set, men ikke kunne huske alligevel. Britta sad i sofaen og sov, hvilket hun også gjorde, mens jeg på nettet ledsaget af whisky så en udsendelse med Peitersen og Feldthaus, der så på boliger i Kirgisistan.

Fredag den 18. januar 2019

Op kl. 07.30. Slapheden havde ikke fortaget sig, og morgenmaden var ikke det store sus. Det blev til en god times tid på langs, som dog ikke udrettede mirakler. Dorskheden fortog sig ikke.

Det blev til en lille tur med kameraet på hotellets område. Det er et stort kompleks og motiver med linjer er der masser af. Det kom der 4 billeder ud af.

Middagen blev indtaget iført tyk cardigan. Et termometer haves ikke, men mon ikke 17 grader er et godt gæt.

Aftenen forløb med lidt DR2 samt billedbehandling.

Lørdag den 19. januar 2019

Så var der sol og varme på terrassen igen. Eftermiddagen tilbragte vi i Puorto Rico. Fra busstationen gik vi ud til turbådene på den anden side af lystbådene og fik konstateret at med mit tempo tager det en time at komme fra hotellet til bådene.

Vi satte os med en øl på stranden. Kom til at sidde i skygge, så det var lidt køligt, 16.15 tog vi shuttlebussen tilbage til hotellet. Her fik jeg i receptionen oplyst, at der er 260 værelser, som i 13 etager klistrer sig ned ad bjergsiden.

Middagen var med et mexicansk touch. Jeg tog to små portioner med stegte ribben, små kartoffelkroketter og en krydret tomatsovs. Lidt ost til dessert.

Søndag den 20. januar 2019

Vi har nu været her en uge, og jeg skal tage mig lidt sammen for at nyde det. Min KOL hæmmer mig i at være så aktiv, som jeg kunne ønske mig. At gå fra værelset til elevatoren er ikke en fornøjelsestur. Som prikken over i’et er fødder og ben opsvulmede, og så er jeg træt selv efter 7 timer søvn. I dag er det blevet til et par timers blund i soveværelset.

Gårsdagens foto er behandlet, og der er nu 7 foto at se på i Bie Centret. Jeg havde downloadet ek-foto.dk og installeret Front Page, så jeg kan sidde her og lave en opgave til fotoholdet.

Mine børn blev lidt overraskede, da de fik faderen i røret. Det havde de ikke forventet, og det skete da heller ikke den gang, det kostede ekstra at ringe fra EU til DK. I dag koster det ikke ekstra. Der blev berettet om frostvejr i Danmark, og jeg kunne replicere med oplysning om varmt vejr og udsigt over Atlanterhavet.

Jeg havde ikke lyst til et krus øl til middagen. Det blev en flaske vand med brus. Britta fornøjede sig med et glas rosévin og fik sig i tillæg en lang snak med et ældre par fra Gug.

Mandag den 21. januar 2019

Vi tog en time ekstra i køjen, inden vi stod op. Restaurantens morgenmad valgte vi fra og spiste et par skiver brød med ost og skinke fra køleskabet.

12.05 havde vi planlagt at tage bussen ned til byen for at tage med på en sejltur og se på springende delfiner, med da vi kom op til receptionen, ombestemte vi os. Der var skyet, og en let vind var af den kølige slags. Under de konditioner fravalgte vi en tur på havet og returnerede til niveau 0.

Vi deltager i den fælles middag kl. 19.00 og sætter os tilfældige steder hver gang. Nogle i selskabet foretrækker tilsyneladende faste pladser, og de fleste kommer i meget god tid. I dag kom vi 18.55 som de sidste. Ældre mennesker har det med at møde tidligt.

Min middag bestod af grillet kød (okse eller lam – det var ubestemmeligt pga. tykkelsen), fritter og pebersauce samt en øl. 3 Fernet Branca til trods kunne jeg ikke falde i søvn. En hoste drillede samt sandsynligvis en nervøsitet for, hvordan jeg klarer morgendagens nordtur. Stod op og skyllede en beroligende pille ned med en pilsner.

Tirsdag den 22. januar 2019

Op 07.35 for at kunne være klar til en inkluderet heldagstur nord på kl. 09.00. Vi kørte ad motorvejen til nord for lufthavnen og drejede så fra mod Telde en anelse inde på øen. Kirken var målet.

Så gik det ad almindelige veje mod nord til Arucas. Også her var vi i kirken, hvorefter der var besøg på en romfabrik. Om et virksomhedsbesøg var der ikke tale. Formedels 4 euro blev vi i en gruppe på 50 ført forbi en masse fade og langs et tappeanlæg bag glas til et større telt, hvor de var smagsprøver og 2 kasser som tog mod betaling for de flasker, der blev solgt. Bortset fra egefade med dedikationer af berømtheder var der absolut intet, der kunne berettige til at vise sig frem. Der var så rigeligt betalt for smagsprøver, og de flasker, der blev solgt til de besøgende, satte man næppe penge til på.

I Firgas er der en vandkunst, som der kan være grund til at se. På den ene side er der bænke dekoreret med smukt og flot bemalede kakler. Hver bænk har sit eget motiv. Byen er ikke ret stor og ikke turistet. Desværre var der overskyet, hvilket tog lidt af farverne og dermed oplevelsen fra den. Vi var i 500 meters højde, så køligt var der også. Der var afsat et par timer til opholdet. Rejselederen fortalte, at der i gågaden var mange restauranter, hvor man kunne få lidt frokost. Det var der også sidste gang, han var der for tre måneder siden. I januar var der lukket, og vi var også stort set de eneste fodgængere på det strøg, så det var ganske passende at holde lukket.

Vi fik en kop kaffe i et lille cafeteria og gik i god tid tilbage til bussen for i det mindste at sidde lunt. Kl. 16.00 kørte vi gennem bjergene en meget smuk tur tilbage til motorvejen. Dagens højdepunkter var landskaberne, og det var interessant at opleve forskellen på det frodige og grønne nord og det golde syd på så lille en ø (1.560 km² - halv så stor som Fyn, 3.100 km².)

Det gjorde godt at komme tilbage til sol og mildere klima på sydkysten. Klokken var godt 17, så varmen var ved at fortage sig. Vi opholdt os på værelset, til vi gik til den fælles middag, som i aften strakte sig over 2 hyggelige timer.

Vi kunne ikke få lov til at se DR1 på værelsets TV. Ch 58 henviste til noget pay-tv.

Onsdag den 23. januar 2019

Vi var de sidste to tilbage i restauranten til morgenmaden. Årsag: Vi sov til kl. 09.

Dagen er gået med at lave lidt foto og læse lidt. Med lidt god vilje nyder jeg dagen. Der var for varmt på terrassen til mig.

Torsdag den 24. januar 2019

Vi kom lidt tidligere til morgenmad i dag, hvor vi ikke stod op til sol og varme. De korte bukser måtte vige for de lange. Lidt regn fik vi også, meget lidt, men terrassegulvet blev da vådt. Som et plaster på såret virkede internettet, og jeg fik lagt et par foto på YouPic. I det hele taget er dagen gået med drys og at være på nettet samt en lille morfar.

Fredag den 25. januar 2019

I dag fik vi sol og varme tilbage. Dette til trods må jeg erkende, at jeg er parat til at tage hjem. Her sker for lidt, hvilket er min egen skyld, men mit gangbesvær afholder mig fra at være udfarende.

I eftermiddags gik jeg en tur i området med kameraet. Det kom der 11 billeder ud af. Britta gik en længere tur.

Lørdag den 26. januar 2019

09.30 var der planmæssig afgang til en mandelfest i Valsequillo. Turen var på opfordring arrangeret af rejselederen, der gennem sin agent havde hyret en bus til de af os, der ville med. Det ville mange af os plus nogle andre danske gæster. Vi nåede op på 24 deltagere, hvilket gav en pris på 13 euro pr. person.

Der kom en bus, men der var problemer med noget hydraulik. Chauffører forsøgte at løse misseren, og vi ventede. Det lykkedes ikke, selskabet måtte sende en anden bus, hvilket tog sin tid. 1½ time forsinket kom vi af sted.

På motorvejen langs kysten var vejret glimrende. Vi skulle ind i landet og op i bjergene. Her var der overskyet og i 500 meters højde var der koldere. Ad snoede veje nåede vi frem til Valsequillo og fik set nogle spredte blomstrende træer. Jeg havde forventet at se en ”skov” af mandeltræer. Trafikken gled meget langsom, og byen var nærmest ufremkommelig. Vi blev sat af i infernoet og havde nu godt to timer til i et mylder af mennesker at defilere forbi alskens små boder med lokale produkter, som kunne smages og købes. Vi masede os ikke frem til nogle af herlighederne.

Nu har jeg set et sort svin. Der blev grillet et helt svin, og det havde fået rigelig varme på overfladen. Jeg vil ikke kalde det grillet. Det var brændt kulsort og lignede til forveksling et forkullet lig fra en krimi. Grill-folkenes udstyr så vældig professionel ud, så jeg er tilbøjelig til at tro, at sådan skal der grilles svin på disse kanter. Det er jo ikke alle steder i verden, at man spiser flæskesvær.

Levende musik var der et par eksempler på. At de to orkestre var placeret tæt på hinanden, kan man undre sig over. Godt lød det ikke med to musikstykker fremført samtidig.

Da vi efter et kvarters venten var tilbage i bussen måtte vi anerkende rigtigheden af rejseleders oplysning om, at det lokale politis stressniveau er på højst 2 på en skala fra 1 til 10. Totalt trafikkaos er åbenbart ikke noget, der kan bringe det højere op.

Jardin Botanico Canaria ligger lidt vest for Las Palmas. Vi kom fra køligt gråvejr til solskin og fik en times dejlig oplevelse. Det er den største botaniske have i Spanien. Vi koncentrerede os om afdelingen med kaktus. Nogle af planterne er imponerende store.

Haven ville have været mere interessant midt på året med en frodigere vegetation og 5-10 grader varmere. Under sådanne vilkår kunne jeg snildt have brugt 2-3 timer på herlighederne.

16.30 gik det hjemad, og en time senere var vi tilbage til afregning med rejseleder på hotellet.

Søndag den 27. januar 2019

Op kl. 08 til en dag med sol, varme og drys. Min eneste bedrift blev at lave 24 billeder fra i går. En forkølet Britta fik læst på terrassen.

Det var dagen, hvor der var finale i VM for håndbold. En stor del af vores selskab havde fulgt engagerede med i de foregående kampe, og belønningen kom i eftermiddag. Danmark vandt over Norge. Jeg listede op til restauranten men kameraet. Her blev finalen vist på et lærred til glæde for mere end 100 gæster. Det kom der for mit vedkommende 2 foto ud af, og så var min dag reddet.

Under middagen blev det markeret med flag og sang, at en gæst, - en forhenværende el-installatør fra Hou, fyldte 80 år. Han kvitterede med en sang om kvindens natur. Han og konen er nu optaget af noget (kristeligt) hjælpearbejde i Afrika. Det kristelige havde jeg spottet, da vi sad overfor hinanden tidligere. Et andet par, der i deres unge dage har været frivillige på samme kontinent, er nu med i en seniorgruppe til støtte i u-lande.

Mandag den 28. januar 2019

Vi stod op kl. 09 og undlod at gå til morgenmad. Vi kom sent i seng i nat – derfor.

Blev i dag færdig med Sigurd Hoel: Mødet ved milepælen. Jeg kan ikke huske at have læst den. Det er en bog fra min ungdom, den gang en Tranebog på 290 sider kostede 3,75 kr. Det var en bog, men skulle have for at kunne signalere et vist mål af intellektualitet. Temaerne er eksistens, ungdom i 1920’erne, kærlighed, nazisme m.m. Det var en noget tung sag at komme igennem. Det tog 14 dage!

Tirsdag den 29. januar 2019

Vi valgte ikke at deltage i selskabets tur til Las Palmas. Jeg havde sagt til Britta, at jeg ikke ville deltage i den annoncerede byvandring. Ud over den lød programmet på en indkøbsgade og et meget stort indkøbscenter. Alligevel var vi tidligt på færde og sad ved morgenbordet kl. 08.15. Årsagen var, at liften ville være ude af drift fra kl. 09 til 13 pga. reparation. I aftes forsøgte Britta at finde over til den anden lift fra vores niveau. Skiltningen er ringe og man skal på trapper i én uendelighed – sådan føles det i hvert fald. Altså fik vi et solidt morgenmåltid og kom tilbage til lejlighed 28A, inden liften lukkede.

Vi blev på værelset/terrassen hele dagen. Jeg fik læst lidt og puslede med lidt foto.

Middagen er ved at være lidt triviel til trods for, at der er rigeligt at vælge mellem. Den i køkkenet producerede mad er OK men mangler karakter. Jeg drikker et krus øl. Britta får et glas rødvin. De sidste dage har et glas været en lille karaffel indeholdende 2 store glas. En karaffel koster 6 euro. Et glas koster 2 euro. Vores regning lyder på 3 euro for en øl og 2 euro for et glas vin, i alt 5 euro. Fruen er lettere beruset, når hun rejser sig fra bordet.

Vi har under hele opholdet spist sammen med de andre gæster ved et langt bord nederst i restauranten. Vi har placeret os tilfældigt i forsøget på at få en sank med så mange som muligt. Det bliver sværere her på det sidste af turen, hvor begrebet faste pladser er ved at snige sig ind. Ét par har placeret sig på samme plads under hele opholdet.

Onsdag den 30. januar 2019

Det blev en flot solskinsdag fra morgenstunden. Dagens højdepunkt blev en tur til Mogán med det lokale bussystem, og jeg skal da love for, at udturen gik over stok og sten. Vi sad på det forreste sæde og kunne følge med i, hvordan der blev manøvreret rund i svingene. I min egen bil havde jeg ikke turdet køre så stærkt.

Puerto de Mogán er et charmerende sted. Mod havnen er det en ældre bebyggelse med smalle gader og en masse blomstrende planter. Her dryssede vi rundt og nød indtrykkene og satte os til sidst med et glas velsmagende og læskende sangria. Et termometer viste 25 grader.

Chaufføren på hjemturen var ikke den aggressive type, hvorfor vi fik en behageligere hjemfart.

Torsdag den 31. januar 2019

Det var planen, at vi ville have været ude at se delfiner i dag, men det blev ikke til noget, da der ikke var den ønskede tur at få på en torsdag. I stedet blev det til et par timer nede i Puerto Rico, og jeg fik lavet billeder fra i går.

Der er også lavet en side med foto til behandling af tirsdagsholdet i Bie Centret. Siden er lavet løbende, og der er valgt foto, som kan interessere og som samtidig trænger til en efterbehandling. 12 stk. er det blevet til.

Fredag den 1. februar 2019

Stuepigen mødte os på vej til morgenmad. Vi sagde nej tak til rengøring, og hun forærede os en flaske Cava, som hun tilbød at tage med og sætte i vores køleskab. Hun må have været tilfreds med os og vores drikkepenge og uddelte lattermilde kindkys til os begge. Hvem der er den reelle giver, vides ikke. Vi havde givet 25 euro for 12 gange rengøring, hvilket næppe berettigede til, at hun for egne penge skulle købe sprudelwasser. Flasken blev stående i køleskabet. Vi havde andre sjatter stående til den sidste aften og havde nok bagage at bære på hjemad. Det var lidt uvenligt af os ikke at tage den med. Forhåbentlig tog lidt ekstra drikkepenge brodden af vores forseelse. Ved middagsbordet kunne vi konstatere, at de omkringsiddende ikke havde fået vin.

Sidste dag på Gran Canaria blev en flot solskinsdag. 12.05 tog vi shuttlebussen ned til busstationen og gik ud til rutebådene. Det gik hurtigere end beregnet. Vi kunne godt have taget bussen en time senere for at nå båden kl. 14.00 ud til delfiner i Atlanterhavet.

Britta måtte ud på en tur i hastig gangart. ”Buy your ticket here” stod der på en stand, hvor vi tidligere havde talt med en yngre kvindelig billetsælger. Der kom ingen bemanding og billet kunne ikke købes på båden. Den skulle købes et par hundrede meter længere ind i havnen. Ergo blev det en opgave til fru Nielsen, der i øvrigt havde spurgt en mand fra båden, om der kunne købes billetter der. Det kunne der, - dvs. det kunne der altså ikke.

Vi fik en god sejltur og sad i lunt solskin hele turen. Tre kvarter fra land udpegede det ene besætningsmedlem delfiner, og en halv times tid sejlede båden rundt efter dyrene. Kameraet blev brugt flittig, men man skal være mere end heldig for på så kort tid og med mange mennesker omkring sig at få noget godt på kortet. Jeg kan dokumentere, at der var delfiner. Et godt billede kom der ikke ud af det. Jeg må tage til takke med et middelmådigt og lidt uskarpt foto. En hval kan jeg ikke dokumentere synet af. Man må tro mig, når jeg siger, at jeg så blåsten og ryggen af en hval, - hvilken art må stå hen i det uvisse.

2½ time varede turen, og den blev et fint punktum for de 3 uger på Gran Canaria.

Lørdag den 2. februar 2019

Så var det slut. Efter 3 timers søvn var der vækning 03. Vi fik bugseret bagagen op i receptionen, inden vi 04 kunne indtage en enkel morgenmad i restauranten. 04.30 startede hjemrejsen og 15.05 var vi i Aalborg.

Turens pris: Nilles Rejser: 25.990 kr. + forbrug: 2.405 kr., i alt 28.395 kr.