Oslo, efterårsferien -96


Forhistorien er den, at vi pga. Sonjas operationer (ryg og senere syste) ikke havde været ude at rejse i sommerferien. Derfor ville vi gerne et eller andet i efterårsferien og blev enige om at satse på en billig tur til Middelhavet. Om en busrejse kunne der ikke være tale for Sonjas vedkommende. Pga. min deltagelse i et kursus om Internettet den første lørdag i ferien kunne vi kun bruge en tur, der startede om søndagen.

 

Der var ikke noget at få overhovedet. Ej heller om vi havde villet købe dyrt. Sonja foreslog da, at vi skulle tage et par dage i Oslo. Hun ringede til Stena Line, og så havde hun klaret den sag.

 

Onsdag, den 16. august, 1996


Vi skulle være ved færgen i Frederikshavn senest 10.00, hvorfor der var afgang fra Ågade 8.15. En afgiftsfri parkeringsplads findes ikke på selve havneområdet, så vi måtte lidt væk for at få sat bilen fra os. Vi kom i god tid, og efter at have købt det bestilte arrangement gik vi i ensom majestæt om bord på Stena Saga.

 

Denne færge udmærker sig ved ikke at have særlig gode siddemuligheder for rygere, dersom man ikke vil placere sig permanent i en af barerne eller restauranterne, så vi kom til at sidde i området med alle spillemaskinerne og den dermed forbundne larm. Tiden gik med læsning, en kop kaffe og en enkelt øl. Senere flyttede vi til "Captains Corner", hvor der var mere ro. Vejret var lidt blæsende, overskyet og køligt, så man følte sig ikke ovenud fristet til ophold i det fri. Jeg var dog ude for at se lidt på Oslo Fjord, om end disen lagde en dæmper på oplevelsen. Imponerende er det dog alligevel.

 

Ankommet 20 min. forsinket til Oslo og efter en langsommelig proces med at komme fra borde og gennem tolden, der tilsyneladende tager lidt tungere på tingene, end vi er vant til, stod vi så på kajen med en tung kuffert. Der var kun ét at gøre: Tage en taxa til Storgatan 55, Anker Hotel. Vi havde ikke gjort os videre forestillinger om hotellet, og da vi bestilte turen anede vi intet om, hvor det lå. Det viste sig at være et nyere hotel 15-20 min. gang fra centrum. Vi fik anvist værelse 1303 - rygere. Den venlige kvinde i receptionen gjorde os hastigt opmærksom på, at der var "heis". Gud ske lov for det. Dersom jeg skulle have båret kufferten på 13. etage, havde jeg næppe orket mere den dag. Værelset var glimrende. Trods mørke og gråvejr var der en storslået udsigt. Vi havde ikke fået dobbeltværelse, men et enkeltværelse med en opredning. Opredningen fandt sted på en sofa med sengetøjsmagasin i ryggen. Badeværelse og garderobe var glimrende, og der var original kunst på væggene (2 litografier). Vi blev positivt overrasket over hotellet.

 

Efter udpakningen trak Sonja en flaske Rioja op. Hun havde været så betænksom at købe et par flasker rødvin på båden. Ikke fordi de var billige, men fordi man ikke sådan lige får fat på en flaske vin i Norge, hvor Monopolet stadig er det eneste sted, man kan erhverve sig lidt gæret druesaft. Klokken havde passeret de otte, og vi skulle finde noget at spise. Vi gik mod centrum. Vejret var lidt lusket, og vi var ikke videre opsatte på en længere travetur. Det var heller ikke nødvendigt. Efter at have passeret nogle steder, der skiltede med "Mat, øl og vin", stoppede vi op ved et skilt, der kundgjorde, at man kunne spise indisk mad for få penge. Ovenpå i "Dovrehallen" kunne man få norsk mad. En venlig fyr fortalte os, at det var "husmandskost". Vi valgte "The original Indian tandoori restaurant". Restauranten lå i kælderen og var tydeligt indrettet i en kælder, der ikke fra begyndelsen havde været tiltænkt dette formål. Men indretningen var nydelig. Den specielt billige mad så vi dog ikke noget til på spisekortet.

 

Menu

Kylling, tandoori, løg, serveret på varm jerntallerken, Sonja

Lam i yoghurt og spinat, Erik

Brød, Nan, tyndt, fladt brød bagt på en pande.

Øl

385 nkr.

 

Vejret indbød stadig ikke til slentretur, hvorfor vi gik den lige vej hjem til hotellet, hvor der ventede et enkelt glas rødvin, inden vi 23.00 gik på langs.

 

Torsdag, den 17. oktober, 1996


Kl. 08 ringede Sonjas nyerhvervede vækkeur. Vi fik indviet et par nye plastkrus. Den lille elkedel leverede det varme vand til pulverkaffen. En times tid efter sad vi ved hotellets morgenbord, og man må nok sige, at vi var kommet til Norge. Morgenbuffeten bød på flere korn- og mælkeprodukter, 3 slags sild, æg, kødpølser i flere varianter, leverpostej, lune fiskefrikadeller, tomat, agurk, 2 oste (den brune inkl.) og marmelader. Hertil 3 slags brød, en glimrende juice samt kaffe/te. Man kunne med lethed spise sig mere end mæt, og det gjorde jeg så.

 

Regnvejr eller ej - vi skulle se Oslo, så iført regnjakke og udstyret med paraply begav vi os ind mod centrum. Det første vi gjorde holdt ved var operaen. Vi var inde i foyeren. Der er tale om en forholdsvis ny og ret ligegyldig bygning inde midt i en mindre butiksarkade. Stedet er hverken kønt eller storslået. Ad et par mindre gader nåede vi frem til Karl Johan, som vi drejede op ad. Vi passerede Stortinget og stod og røg en smøg under universitetets søjler. Videre op mod slottet. En vagt gjorde Sonja begribelig, at hun ikke måtte gå ind i parken. Slottets ophøjede placering for enden af Karl Johan er vældig pompøst. Selve bygningen, der på grund af pengemangel aldrig blev så stor som ønsket, er derimod ikke særlig interessant.

 

Vi gik tilbage mod centrum og kom ned på havnen foran rådhuset. Et par store flag annoncerede en udstilling med "Norske billeder". Vi gik indenfor i tørvejr. Entréen var 20 kr., men da vi ikke havde noget at bruge et program til, og da billetdamerne fandt ud af, at vi var danskere, skulle det ikke koste os noget. Billederne var ypperlige, og der var mange af den. Der var tale om helprofessionelle kunstnere. Efter at have nydt den nye kunst gik vi op i rådhushallen. Den er imponerende. Udsmykningen bærer tydeligt præg af, at Norge er en ret ny nation. Motiverne og formen leder tanken hen på den kommunistiske kunst og dens beskrivelse og forherligelse af landet og folket. Dog ser man næppe en udsmykning, der beskriver handelens historie i hverken Prag eller Moskva. Fra galleriet er der adgang til byrådssalen, banketsalen og andre repræsentationslokaler, der alle er rigt dekorerede på såvel vægge som lofter. I en gang er der udstillet gaver til Oslo by fra statsoverhoveder og byer (Århus havde givet en vase dekoreret med Århus Rådhus).

 

Næste stop blev den gamle østbanegård, der i dag huser turistinformationen. Vi slentrede lidt rundt og så på lidt udstilling om turistlandet, inden vi begav os ind på Aker Brygge. Dette område har tidligere været anvendt af et skibsværft. Da dette bukkede under, gav man sig til at opføre nogle meget moderne og spændende bygninger, der indeholder såvel forretninger, kontorer, teaterskole som boliger. En enkelt bygning fra det krakkede skibsværft har fået lov til at blive stående, og den indgår på glimrende vis i helheden. Der bygges stadig på området.

 

En kop kaffe og en baguette med gorgonzola blev indtaget på en restaurant med udsigt over havnen, og således forfriskede begav på os op til Ankerhus fæstningen. Selv i regnvejr er området spændende. Desværre var det gamle slot lukket pga. vedligeholdelsesarbejder. Vi gik gennem det militære område og oplevede et vagtskifte, der med hensyn til råb, skrig, fagter, tramp og klask ikke stod tilbage for noget i denne verden. Den militære liderlighed var lidt vammel at se på. Området rummer et par krigsmuseer, og på en stor plads er der opstillet et nationalmonument: En kæmpestor kvinde, der ved sin side har en mand, der, selv om han er højt placeret, kun når "Moder Norge" til skulderen.

 

Oslo Domkirke er en hyggelig lille sag. I anledning af en børnegudstjeneste var der pyntet gevaldigt op med børnehavebilleder af sommerfugle m.m. De mange børnearbejder var hængt op på snore trukket mellem vægge og lysekroner. I kirken øvede en violinist og en organist. Vi satte os og nød 11/2 sats klassisk kirkekoncert.

 

Lige bag Domkirken ligger en halvcirkelformet bygning med arkade og små forretningslokaler. Det er en basar. I dag foregår der ikke meget. Et par kunsthåndværkere og en arkitekt holder til der. Går man en etage ned, kommer man ned i gadeplan. Her er der gang i forretningerne endnu, frugt & grønt samt strikvarer og souvenir.

 

Vi skulle have fat på nogle penge. Jeg havde forestillet mig, at man med et VISA-kort kunne købe norske kroner på båden. Det kunne man ikke - man kunne kun bruge det til indkøb. Altså måtte vi se at finde en automat. Vi fandt en bank, men deres automat tog ikke VISA. Det gjorde til gengæld den, der er opstillet på Sentralstasjonen. Vi hævede 500,- nkr. og gik over i den gamle stationsbygning, der i dag rummer butikker. Vi var osse inde i Trafikanten for at få fat på nogle busplaner, og så luntede vi tilbage til hotellet.

 

Klokken var 16, men vejret og trætheden tilsagde os hvile. Den fik vi dog ikke uafbrudt: Brandalarmen gik i gang. Til at begynde med tog vi den ikke alvorlig, men da den fortsatte lukkede Sonja døren op til gangen. Hun så en mand i underbukser. En anden mand kom ud fra sit værelse. Han kunne fortælle, at der var kommet 2 brandbiler til stedet. Ergo måtte vi hellere tage det seriøst, hvorfor vi i hast pakkede vores håndbagage og tog overtøj på for at starte nedstigningen. Elevatoren måtte ikke benyttes i tilfælde af brand. Vi kom til 2. etage, hvor vi blev mødt at folk, der var på vej op igen. Der var ingen fare på færde. Hvad, der havde udløst alarmen, fik vi ikke opklaret.

 

Efter hvile, bad, omklædning og et glas rødvin gik vi 19.00 ud for at spise. Stadig fugtigt vejr, så det blev ikke den store afsøgning af muligheder. Vi havnede på en tyrkisk restaurant, hvor vi var de eneste gæster.

 

Menu

Beuf, hirse, fritter og salat, Sonja

Lam, ditto tilbehør, Erik

Øl og kaffe

220,- nkr.

 

Ved nærmere eftertanke kunne vi konstatere, at værten havde snydt sig selv for mindst 100 nkr. Da jeg betalte, registrerede jeg ikke, at der var noget galt med beløbet. Over resten af rødvinen enedes vi hastigt om, at der ikke var alverden at gøre ved det.

 

Fredag, den 18. oktober, 1996


Vi vågnede til opklaring. Mens vi fik en kop kaffe, et bad og fik startet på nedpakningen, klarede det op til en skyfri himmel. Kun over bjergene i horisonten var der stadig skyer. Man nyder morgenmaden bedre ved bevidstheden om, at man skal ud i godt vejr. Vi fik pakket det sidste ned og fik kufferten placere i hotellets bagagerum.

 

Første mål var Trafikanten, hvor vi købte et dagskort til Oslo Sporveje. Det lykkedes osse at få et oversigtskort over den kollektive transport. Vi tog bus til Edvard Munch Museet. Museet er smukt, og Munchs billeder er alle interessante. Der var osse andre kunstnere repræsenteret, men det er Munch, der er værd at gå efter. "Skriget" var desværre udlånt. I kælderen er der en fin udstilling, der gør rede for kunstnerens lange liv. Han døde 1944, 81 år gammel.

 

Vigelandsanlægget opført 1940-50 i Frognerparken med alle dens skulpturer fik vi set i strålende solskin. Parken stod smukt med efterårsløvet endnu hængende på træerne. Gustav Vigelands (1869-1943) figurer er deres bastanthed til trods særdeles fortællende og mættede, og det vil tage flere dage at få afkodet alle skulpturernes fortællinger og underfundigheder. Kunstneren har villet gengive hele den menneskelige tilværelse. Der er tale om ca. 190 skulpturer i bronze og granit med til sammen ca. 650 figurer.

 

I samme park ligge Oslo Bymuseum indrette i en gammel herregård. Bygningerne opført i træ og bindingsværk. Vi tog museet med, og det var ganske hyggeligt. Det er ikke stort, men på den anden side er der vel heller ikke mere at fortælle. Oslo/Kristiania har aldrig indtaget nogen markant stilling i den europæiske historie. Efter besøget nød vi en kop kaffe i éngangskop siddende udenfor, hvor man måtte ryge. En ældre, norsk dame kom og hilste på. Hun fortalte, at hun hørte morgenandagten og vejrudsigten hver morgen over Kalundborg langbølgesender.

 

Vi tog sporvogn til rådhuset og fik nu set Karl Johan og slottet i solskin. Vi gik bag om slottet. Her fandtes store villaer. Så var der tid til lidt at spise. Det blev igen i en kælder og indisk nok engang. Vi fik ikke det, vi bestilte, men tandoori kylling med ris og brød (nan). Hertil en øl. Klokken var nu 15, og vi var ved at være trætte. Sonja havde det ikke for godt med sin ryg - de tunge ben havde vi til fælles, så vi indskrænkede os til at drysse hen til Nationalteateret (1899). Igen er der tale om en ret ny bygning, der bærer præg af, at Norge skulle have det hele på én gang efter selvstændigheden. Eidsvoldforfatningen er fra 1814. Unionen med Sverige opløses først 1905.

 

Nok en kop kaffe (19,-), denne gang indtaget et overdækket sted - "Saras Telt" - foran Stortingsbygningen (1866). På pladsen til den anden side var man i færd med at reparere et springvandsanlæg, der om vinteren kunne anvendes til skøjtebane. Vi dryssede derfra til Aker Brygge og kl. 18 begav vi os tilbage til hotellet for at hente vores kuffert.

 

Vi tog en taxa til færgen, hvor vi ikke havde andet at foretage os end at vente sammen med mange andre. Det var oplagt, at der var flere grupper, der skulle ud at sejle med det overordnede formål at få en glad aften i alkoholmæssigt mindre restriktive omgivelser end de, der gælder i Norge. At vi ikke købte vin til vores mad skyldtes udelukkende det faktum, at den billigste flaske kostede over 200,- nkr. En øl kostede omkring 35,- nkr., så det er ikke i Norge, man drikker sig beruset. Heller ikke på færgen. Begrebet populære søpriser kan ikke siges at høre hjemme på Stena Saga.

 

Om bord fik vi anvist en glimrende kabine med to senge. Efter lidt omklædning gik vi til restauranten for at få det store kolde bord. Det var norsk. Vi fik en plads i afdelingen for ikke-rygere. Der var masser af mennesker, og der var masser af mad fra kartofler, sovs, ribbenssteg, frikadeller, torskestuvning over fisk i lange baner til pålæg og budding. Men kvaliteten var elendig, - sjasket, sjusket og udkogt. Dog: Øllet var OK, Carlsberg Export. Vi forsøgte at gå til buffeten 3. gang, men opgav begge at finde noget lækkert. Efter at have betalt 358,- nkr. satte vi os ind på Captains Corner. Her måtte vi ryge, og her kunne vi nyde en kold øl, en folkesanger og en irsk kaffe. kl. 23 gik vi til ro.

 

Lørdag, den 19. oktober, 1996


Vækkeuret ringede 06.30 og en halv times tid efter indtog vi en røgfri morgenmad. Nu måtte der overhovedet ikke ryges i restauranten. 7.40 ank. Frederikshavn og 9.00 var vi tilbage i Ågade.

 

Turens pris: I alt 3.467,- kr.

 

20.10.-96/-ek