|
Højskolen i Thy - Bretagne, 1997
Lørdag, den 12. juli, 1997 Efter at have været hos Lars og Birgith i Hørsholm mandag til torsdag havde jeg fredagen til at vaske og pakke til de kommende 2 uger.
09.45 gik det i taxa til banegården, og 10.23 startede rejsen til Thy med skift i Langå og Struer. I Struer skulle jeg vente en lille times tid, som jeg fordrev med en kop kaffe og snak med en indisk indvandrer. IC-toget fra Struer til Sjørring sneglede sig af sted. Banelinien bugter sig i en uendelighed. Rejsen tog 4 timer.
Højskole i Thy ligger lige overfor den tidligere station, der i dag kun er et trinbræt. I den tidligere stationsbygning har en el-installatør til huse. Der var en del kursister med toget fra Sjælland. Vi blev budt på kaffe og boller med smør, og der blev foretaget indkvartering. Jeg havde bestilt enkeltværelse og fik et glimrende værelse i en ny fløj. Der var håndvask, skab og en lille skriveplade. Toilet og bruser var på gangen. Da jeg havde pakket ud, gik jeg ned og traf på Per. Vi gik en tur op til kirken, hvor vi kunne iagttage bryllupsgæsters og bruds ankomst. Per vise sig ret hurtigt at være en i mine øjne lovlig frisk fyr, som jeg ikke gjorde noget for at holde kontakt til resten af opholdet.
Højskolen er indrette i det tidlige afholdshotel beliggende i forbindelse med Sjørring Vold - et middelalderligt voldanlæg, som dengang lå i forbindelse med en stor sø, den 3. største i Danmark. Denne er siden drænet væk for at skaffe landbrugsland. Dette skete i 1880'erne. I dag er voldene et smukt lille parkområde. Efter sigende gjorde Knud den Hellige på sin flugt gennem Jylland ophold i Sjørring, men der er aldrig fundet rester fra en kongsgård.
Kl. 17.30 var der middag, paneret kylling og trifli. Jeg satte mig ved det bord, hvor den smukkeste kvinde sad. To andre kvinder sluttede sig til. Altså ene hane i kurven. Og så kan vi jeg ligeså godt få det med kvinder gjort færdig. Med to undtagelser var de alle over 60 år. Den ene var halvdel af en yngre par. Den anden var med hang til okkultisme og indsigt i sine medmennesker.
Efter aftensmaden var der samling. Der blev sunget, og vi fik fortællingen om Helgrim, der stående på Bifrost evner at lytte poetisk. Helgrim med sit Gjalderhorn, i hvilket han blæser, hvis der er fare på færde, er skolens logo. Derefter hørte vi om Midgårdsormen og Fenrisulven, der kun lader sig binde af en tråd spundet af ikke eksisterende materialer. Tyr mistede i den forbindelse sin hånd, da Fenrisulven forlangte, at en af aserne skulle lægge sin arm i dens mund, inden den lod sig binde af den tynde tråd. Morale: Poesien sejrer over materialismen, og der er altid nogle, der må ofre en arm, når det onde skal bekæmpes. Aftenen sluttede med kaffe, sang og en masse snak i opholdsstuen. En enkelt kold øl til 10,- kr. blev det osse til, inden jeg gik til ro lidt før midnat. En pæn pris for en Thy-Pilsner. Rødvin kostede 45,- kr. for en flaske.
Søndag, den 13. juli, 1997 Morgenmaden var lækker. Godt brød, juice, kaffe og masser af ost. Morgensamlingen gav fortællingen om Bispegraven på Sjørring Kirkegård - en drabelig fortælling fra pestens tid. Bagefter gik vi op og så de gamle gravstene, der sandsynligvis stammer fra to eller flere begravelser. Formiddagens emne var Danmarks oldtid. Den lokale museumsleder holdt foredrag ledsaget af lysbilleder. Det var hun nu ikke så fremragende til. I 1200-tallet sander Aggertangen til og først 1825 bryder havet igennem, og Limfjorden bliver som vi kender den i dag.
Eftermiddagen bød på en tur til det sydlige Thy. Vi så Lundehøj med en jættestue, som vi gruppevis var inde i. Trangt var der, og underligt er det at opholde sig i et gravkammer, der er 5.000 år gammelt. Derefter besøgte vi Jens Søndergaards Museum i Heltborg. Billederne var interessante og vedkommende. Museet er indrettet i en nedlagt folkeskole og rummer desuden billeder af Leo Estvad og Ellen Raadal samt en lille og nydelig landbrugsudstilling i kælderen. På den tidligere boldbane er man i gang med at opføre et hus fra jernalderen, og der var folk i gang med at smede, bage og lave lerpotter. På mig virkede det noget friskoleagtigt: Glad frelsthed. Hvis man vil vise noget der forgik for tusinder af år siden, en man ikke iført joggingdragt, og leret blev ikke leveret i plastposer med påtrykt firmanavn. Højskolens medbragte plastkrus, termokande og kage var heller ikke med til at fremme illusionen, med det gjorde godt med en gang kaffe i det fri. Turen sluttede med Vestervig Kirke. Dette er en meget stor og smuk kirke. Thy har 5 usædvanligt store landsbykirker. Fra tårnet var der en flot udsigt og ved kirken kunne resterne fra en oldtidslandsby betragtes. Hjemturen gik over Vorupør.
Aftensmaden var en indbagt fars efterfulgt af is, og kl. 20 var der koncert med Kubin Kvartetten fra Tjekkiet. Det var en sand nydelse.
Carl Stamic: Strygekvartet i D-dur Franz Schubert: Strygekvartet i Es-dur op. 125 no. 1 Antonin Dvorak: Strygekvartet i F-dur op. 96, "America"
Jeg mindes ikke tidligere at have oplevet, at 50 mennesker kan klappe så intenst og højlydt. Om kvartetten kan oplyses, at den blev grundlagt i 1972 med de samme medlemmer som i dag. Den har i Tjekkiet markeret sig som en del af eliten og har vundet adskillige priser. Det er på 5. år, den turnerer i Danmark. At den gav koncert for os skyldes forstanderens handelstalent. Hun var blevet kontaktet med henblik på indkvartering af de fire musikere og sagde ja til, at de kunne bo og spise på skolen mod at give en koncert.
Mandag, den 14. juli, 1997 Morgensamlingen var lagt i hænderne på Niels Nielsen, som langsommeligt fortalte om Kresten Kold samt friskolens og højskolens opståen. Så var der mere liv over Lone Olsens foredrag om Limfjordsdigtere; specielt I.P. Jacobsen (1847-1885). Det var tydeligt at mærke, at forstanderen var inde i sit stof. Hun er cand. mag. i dansk. Eftermiddagen var lagt i hænderne på to pensionerede fiskere, der fortalte om fiskeriet i gamle dage. Det gjorde de på en underholdende og god måde. Fra 15.30 til 17.30 var der pause. Jeg gik en tur mod Thisted. Efter aftensmaden, glaseret skinke og melon, gik jeg nok en tur, inden vi kl. 20 skulle se et par film som forberedelse til næste dag. Vi så en gammel film, ca. 1950, fra Vejlerne og en nyere om maleren Kirsten Kjær. Den første var ret uvedkommende. Den anden var god.
Dagen var efter mit hoved for tyndbenet. 5 lektioner, hvoraf kun de 3 kan karakteriseres som undervisning, er i underkanten. Hvorfor ikke supplere med noget gruppearbejde, der ikke nødvendigvis koster lærertimer?
Tirsdag, den 15. juli, 1997 Denne dag havde indhold. I forbindelse med morgenmaden smurte vi madpakker til en heldagstur til Hannæs, en højderyg nordøst for Vejlerne. Vi blev sat af bussen og gik en dejlig tur på 5 km, hvor vi havde Vejlerne på venstre hånd og Limfjorden på højre. Vejret var flot. Vejlerne er et stort område, som man ved dræning og inddæmning forsøgte at gøre til landbrugsland. Forsøget mislykkedes til dels, og da der samtidig indtråde en lavkonjunktur, blev projektet opgivet. I dag ligger området hen som fugle og vildtreservat.
Ved Feggesund med udsigt til Mors, det lille færgeleje, Løgstør og Thisted Bredning spiste vi de medbragte madder og drak saftevand. Niels fortalte historie om Kong Fenge og kongesønnen Amled, der spillede tåbe, lige til han fik hævnet drabet på sin far. Det er over denne historie Shakespeare skrev Hamlet. Så gik det til Tømmerby Kirke, som på apsis har nogle romanske granitarbejder. I våbenhuset er der en glat, opretstående sted, ca. 1 m. Berøring af denne fallos skulle fremme frugtbarheden. Videre omkring en naturstation med en lille udstilling om Vejlerne og deres dyreliv.
Næste oplevelse blev Kirsten Kjærs Museum i nærheden af Frøstrup. Men først drak vi den medbragte kaffe i museets have. Museet er privat og får ikke tilskud. Der tages heller ikke entré. Det er indrettet i et tidligere husmandssted, som dog er så om- og tilbygget, at det ikke er muligt at forestille sig hvordan det oprindeligt så ud. To læger driver værket. Naboejendommen har de osse købt. Den bruges til ophold for arbejdende kunstnere og til administration. Kirsten Kjær (1893-1985) var en excentrisk dame, som malede en masse portrætter. Billederne er glimrende og i deres lidt skødesløse form meget udtryksfulde. Museet rummer desuden salgsudstilling af flere skiftende kunstnere. Inge Damtoft har udstillet der.
Sidste punkt på programmet blev Bulbjerg. Flere kursister havde aldrig været der. Desværre for dem var der ikke tid til at gå ned på stranden og beundre de stejle limstensklinter med fuglerederne.
Middagen bestod af lammegullash og jordbærgrød. Jeg var kommet til at sidde til bords med Per, der demonstrerede sin glæde over grøden ved at spise den 2. portion af skålen. Han følte sig åbenbart hjemme.
Aftenprogrammet stod på thybohistorier ved Tom Kirk. Tom er landmand og bestyrelsesformand for højskolen. Han og konen, Inga, deltog i kurset. Han er en personlighed grebet at højskoletanken og den i gammeldags forstand folkelige kultur. Det er næppe en tilfældighed, at han har skæg som Kresten Kold. Fortællinger, myter og sange betyder meget for ham, og det var utroligt, hvad han kunne huske af digte og mytologi. Det hævdedes af Lone, at han kan 2/3 af højskolesangbogen udenad.
Tom fik ændret programmet således, at aftenen blev holdt hos ham uden ledsagelse af lærere fra skolen. Først var der rundvisning på gården, 400 tdr. land, 6000 slagtesvin årligt, søer, orner, maskinstation, stort biogasanlæg samt en labyrint af store marksten på gårdspladsen. Toms gård og en anden gård drives som et ApS sammen med 2 sønner. På stuehusets 1. sal er der et stort lokale, hvor der mageligt kunne dækkes op til 40 personer, og her afviklede Tom sin aften. Her fik han lov eller vel rettere tog sig lov til at give den som den gammeldags højskolemand, der med mytologien, digtene, humoren og sangbogen åbner de tilstedeværendes sind. Han gjorde det bragende godt. Hans kone sørgede for kaffebordet og gjorde ellers ikke noget væsen ud af sig selv. Den rolle så vi hende osse i på turen til Frankrig: Toms kone og nok med det. Jeg prøvede et par gange at tiltale hende. Tom svarede - manden er vel kvindens hoved.
I Frankrig fik jeg at vide, at både Tom og Niels, der begge er bestyrelsesmedlemmer, arbejder gratis, når de er på skolen. Det samme er tilfældet med andre, for hvem den lokale højskole er en hjertesag. På den måde kommer et 14 dages rejsekursus ikke til at belaste skolens lærertimeforbrug ret meget. Kun Lone belastede skolen, men da hun er leder, har det næppe været alverden.
Onsdag, den 16. juli, 1997 Morgensamlingen bød på en fortælling fra den finske mytologi og formiddagen på Niels, der fortalte om keltere, romere, germanere og Grundtvigs historieforståelse. På mig virkede det ret uvedkommende, og i frokostpausen var det helt rart med lidt praktisk arbejde: Klatvask af sokker og skjorter. Om eftermiddagen fortalte Lone om Kong Arthur og ridderne om det runde bord. Jeg fik derefter skrevet kort til Lars, Rikke og Jesper og sendt dem.
Middagen var sej i fad og en nektarin. 19.45 var der kaffe og 20.30 kørte vi til en kirketomt. Kirken blev nedrevet efter at sandflugt midt i 1700-tallet havde lagt sognet øde. Så til Bøgested Rende, som vi gik langs til Vesterhavet. Den klassiske solnedgang blev det ikke til pga. lidt skyer, men det lignede og flot var der. Hjemturen gik forbi Klitmøller og over Hansted Reservatet. Det blev til snak over 2 øl, inden jeg gik i seng 0.15.
Torsdag, den 17. juli, 1997 Morgensamling: Veronicas svededug (Selma Lagerlöff). Veronica tørrede sved og blod af Jes pande, da han gik til Golgata. Formiddagen brugte Niels på at fortælle om Bayeux-tapetet og historien bag dets billeder. Det gjorde han glimrende.
Eftermiddagen var til fri disposition. De fleste af os tog til Thisted. Nogle valgte bus, jeg og andre toget, der ikke skal ind omkring et par småbyer, inden det når frem. I Thisted gik jeg for mig selv. Det blev til Thisted Kirke med nogle flotte lysekroner, lidt ligegyldigt kunst på den gamle rådhus, en øl med Per mens en kraftig byge drev over byen, og Thisted Museum. Museet er hyggeligt og med et par små rum til minde om de berømteste bysbørn: Kresten Kold og I.P. Jacobsen.
Klokken 18 var der afskedsmiddag. Nogle af kvinderne havde dækket et stort bord i salen. Menuen var glaseret skinke med gemüse og fløderand. Hertil nød jeg en flaske rødvin samt en pilsner. Der blev sunget, og der blev danset færøsk kædedans. Emma reciterede Sofus Berntsen, Tom noget andet. Henning formulerede en tak på holdets vegne, og Bjørn forsikrede os, at han ikke var dum - men lammet og derfor uforståelig. Kl. 23.30 var der sengetid.
Fredag, den 18. juli, 1997 Vækkeuret ringede 04.30. En halv time efter var der morgenmad og smøring af en solid madpakke og kl. 06 var der afgang med Benns Rejser. Første stop blev Holstebro, hvor turens chauffør overtog bussen. Næste stop var Otto Duborg, hvor jeg fik fat i Jyllands-Posten. Frokostpausen holdtes efter Hamburg. Den gruppe, jeg sad sammen med, sad på kantstenene til en p-bås for en invalidevogn. Uheldigvis sad jeg meget tæt på en lettere dunstende kloakrist. Videre gik det, og der blev vist action-film, som jeg ikke fik alverden ud af, da jeg sad for dårligt i forhold til skærmen. Jeg sad ved siden af Ene, tidligere sygeplejerske - nu efterlønner. Hun havde været på Grønland i to omgange. En munter kvinde, der gjorde et nummer ud af at være anderledes end alle andre. Vejret var behageligt overskyet, og 21.50 var vi fremme ved hotellet i Trier.
Det var et flot hotel midt i byen. Værelset var på størrelse med min stue, og badeværelset var særdeles lækkert med store, hvide marmorfliser. Vi skulle bo på dobbeltværelser, og der var ikke lavet nogen plan fra højskolens side. Jeg spurgte først Jørgen, 62-årig tandlæge fra Århus, men han havde fundet sammen med Carl Christian, hvis kone kun deltog i Thy-delen. Så var der kun Per og Bjørn tilbage. Bjørn gad jeg ikke være støtte for, så det blev Per. Efter indkvartering var der 22.15 middag:
Suppe Indbagt bars (en stor ferskvandsfisk), salat, pasta Karamelbudding 1 øl
Under middagen tabte jeg min DFDS-pung. Den må være gledet ud af lommen. Jeg gik direkte i seng, efter vi havde spist. Per var en tur ude i byen. Pungen indeholdt godt 40 DM samt en check udskrevet til DSB og krydset. Dagen efter spurgte jeg efter den i receptionen, men den var ikke kommet til veje. Checken er ikke indløst, og nu er den spærret. De 40 DM har været for stor en fristelse for rengørings-mennesket.
Lørdag, den 19. juli, 1997 Der var morgenmad kl. 07, og derefter skulle bagagen ned i bussen, inden vi kl. 08 i samlet flok gik til de romerske badetermer. Jeg havde set dem før i høj sol på den første campingtur med Lis og børnene. Denne gang var det morgen og gråvejr, og jeg har set meget siden, hvorfor mine tanker mest kredsede om en tid, der aldrig vender tilbage. Tænkte på en stille og undrende Rikke samt en glad Jesper, der tumlede rundt i et af romerrigets højborge mod nord. Tænkte på den lille svævebane op til den anden side af Mosel, hvor vi gik tur. Banen er der endnu. Vi gik forbi den store basilisk - opført som torvehal og senere ændret til en kirke - til Porte Nigra (Den sorte Port). Så åbnede himlens sluser sig. Nogle gik tilbage for at få bussen til at komme til os. Det ventede vi så på, og regnen hørte op inden hele selskabet havde fået tisset af, og vi kunne fortsætte rejsen.
Der blev gjort ophold ved en tank i Luxembourg, og videre gik det nord om Paris. Vi fik set Eifeltårnet i det fjerne. Vejret blev bedre og bedre, og det var behageligt, at bussen var udstyret med aircondition. Landskabet i det nordvestlige Frankrig minder meget om det, vi kender fra Danmark. Blot er der plantet flere træer, og man ser heller ikke en solsikkemark herhjemme. Markerne er meget store. Der er tale om et effektivt landbrug med store enheder. De franske motorveje er, som da jeg første gang prøvede at køre på en sådan, glatte og bløde som et EGE-tæppe. Men tåbeligt er det da, at der skal stoppes med jævne mellemrum for at betale for benyttelsen af dem. Betalingssystemet bevirker osse, at der nødvendigvist må være meget langt mellem af- og tilkørslerne.
Kl. 21 var vi fremme i St. Milo. Der blev parkeret på havneområdet, og Lone og Niels gik til hotellet for at finde ud af, hvordan vi skulle få vores bagage dertil. Det var ganske enkelt. De kom tilbage sammen med et mand fra hotellet i en stor varevogn, i hvilken vi placerede vores kufferter. Derefter kørte bussen os hen til bymuren, og vi var stort set fremme. Til min store overraskelse lå vores hotel på torvet i den gamle del af byen, og tilmed fik Per og jeg et stort værelse på 3. sal, hvorfra vi, når vi lænede os lidt ud, både kunne se en del af torvet, bymuren og ud over noget af bugten. På torvet var der levende musik til midnat hver aften. 22.00 var der middag.
Avocado, rejer, salat Farseret nakkekam Ost, 2 små skiver, brie - Port Salut Fløderand m/ jordbærsauce Rødvin sammen med Erik og Hanne med flere
Så gik jeg en lille tur sammen med Per. Vi nød en øl på torvet, og han prøvede på min anbefaling en pastis. Da vi kom hjem 01, gik jeg i seng. Per satte sig til at se Tour de France. Det viste sig på resten af turen, at han havde et stort behov for at se TV, slå en skid, når det passede ham, og undlade at trække ned, når han havde benyttet toilettet. At han gav udtryk for en form for undren og mishag over, at jeg for åbentstående vindue røg på værelset, valgte jeg ikke at tage mig af. Han ryger selv. Jeg tog hensyn ved at ryge for fuldt opslået vindue. Han tog hensyn ved at dæmpe forlyden på tv'et. Fint nok.
Søndag, den 20. juli, 1997 Jeg sov til 7.45. Morgenmaden var alle dage god. Foruden en lille baguet og en croissant til hver kuvert var der ymer, mælk, cornflakes, juice, tyndt skivet ost og pølse samt æblekompot. Af varm mælk og kaffe var der rigeligt. Vi havde under hele opholdet et lokale for os selv, og det var her der blev serveret morgen og aften. Hotel de France & Chateaubriand, som stedet hedder, er stort og af ældre dato. Der var højt til loftet og en fortidig luksus lod sig ane.
Klokken 09 var der morgensamling, hvor Niels fortalte om Bretagne. Derefter var formiddagen fri til egen eller fælles udforskning af byen. Jeg valgte at gå bymuren rundt på egen hånd. Under krigen blev den gamle del af St. Milo meget svært beskadiget, og den er senere genopbygget. Dette er sket på en nænsom måde. Mit første indtryk af byen fik jeg, da jeg fra bussen så bymuren. Det mindede mig om Rhodos by. Turen på bymuren bød på en flot udsigt over strand, lidt klipper og byens huse. Det, der ligger udenfor bymuren, er overvejende grimt. En del af de nye etageejendomme leder tanken hen på byggestilen i de tidligere østlande. Efter at have slentret muren rundt gik jeg ned i gaderne. Fik købt en stang Gauloises og nogle frimærker. Cigaretterne viste sig ret hurtig at være for kradse og lidt ubehagelige, hvorfor det blev Camel, jeg for det meste tyede til.
13.00 var der afgang til det, der for mig var turens højdepunkt, Mont St. Michel. Længe før vi var der, kunne denne bebyggede lille klippeø, "Havets Pyramide" ses i det fjerne. Da vi nåede frem, fik de af os, der ville det, mulighed for at gå ud til øen på den dæmning, der fører derud. Og det er på afstand, øen med dens knejsende klosterkirke på toppen tager sig imponerende ud. Bebyggelsen, der er meget tæt, er klinet op ad klippen. Vi besøgte stedet ved lavvande, men det var ret let at forestille sig, hvordan det ser ud, når der ved højvande er virkelig er tale om en ø. Forskellen mellem ebbe og flod kan være op til 14 m, normalt 10 m. Osse på Mont St. Michel valgte jeg at gå for mig selv, og jeg starte med at gå helt til tops og løste billet til kirken og klostret. Der var mange flotte rum og udsigter, og stort set hele min tid, godt 2 timer, gik med det. Et af stederne var der opstillet en trædemølle ved hjælp af hvilken man havde været i stand til at hejse tunge sten op. Et sådant maskineri har jeg ikke set før.
17.00 var der afgang, og der blev gjort et kort ophold ved kirken i Dol de Bretagne. Det er en stor gotisk kirke, rodet udvendig og smuk indvendig. Vi var tilbage på hotellet ved 19-tiden og en time efter var der middag.
Suppe, fiske-?, med ost og croutons 1/4 kylling med ærter, brune bønner og rosiner Ost Abrikoskage 1/2 rødvin, kaffe
Jeg gik en lille tur og nød en pastis siddende med udsigt til tre unge mennesker, der lavede noget ubehjælpsomt gadeteater. På det store torv var der et hav af mennesker. Adskillige tegnere kappedes og publikums gunst, og der var gang i portrættegneriet de fleste steder. Fra en lille scene spilledes glimrende underholdningsmusik.
Mandag, den 21. juli, 1997 Op til morgenmad klokken 06 og en time efter afgang til Bayeux. Det var tapetet, der var attraktionen, og det skuffede ikke. Det er 70 m langt og 0,5 m højt. Det er et uldbroderie på linned, som i tegneserie-form fortæller den historie, der ledte op til slaget ved Hastings og om, hvordan Vilhelm Erobreren blev konge af England. Museet rummer først en udstilling med forklaring til mange af billederne og derefter selve tapetet, som man udstyret med hovedtelefoner guides forbi i et for hastigt tempo. Jeg burde have taget turen en gang mere, men den tanke fik jeg først, da jeg var kommet ud. Utroligt var det at se originalen, som så heldigt har undgået tidens tand.
Billetten til tapetet gav adgang til to andre museer. Det ene rummede ældre malerier, vægtæpper og porcelæn. De fleste malerier var utrolig flotte, og mange var 2-300 år gamle. Det andet var et lille museum for kirkekunst, hovedsagelig messehagler og sølvtøj. I tilknytning til udstillingen arbejde 5 kvinder med kniplinger. At en lille serviet til at lægger under et glas eller et bogmærke skal koste omkring 300 F er ganske forståeligt pillearbejdet taget in mente.
Katedralen i Bayeux er stor, lys og overvældende dekoreret. Indvendig er den ligeså imponerende med sine høje piller. På pladsen mellem kirken og Musée Baren Gérard står det største træ, jeg mindes at have set. Det er et platantræ plantet i 1797. Byen byder på flere gamle og velholdte huse, så jeg havde ikke tid til at sætte mig og vente på noget at spise. Det blev til en sandwich, som jeg nød i bussen ledsaget af en dåse Ceres Royal, som chaufføren solgte for 6 kr.
Videre gik det til invasionskysten, hvor vi i Arronmanches så resterne af den havn, de allierede anlagde i 1944. Ved et tilfælde kom jeg til at snakke med en skotte. Manden ønskede at blive fotograferet med beton-klumperne i baggrunden, og det blev han så, hvorefter jeg spurgte ham, om han havde været på stedet før. Det havde han ikke, og så fortalte han. at han i England havde været med til at støbe nogle af de store sænkekasser, der blev sejlet over kanalen. Tidevandet gjorde, at molerne måtte lægges ret langt ude. I dag ligger de hulter til bulter, og de fleste er gået til.
Vi gjorde er kort besøg på den amerikanske krigskirkegård ved Omaha Beach med 9386 kors og et stort mindesmærke for 1557 savnede. Det store område var utrolig velholdt med pertentligt klippede og snorlige kantede plæner. Da vi kom ind på kirkegården lød "The last Post" ud af en højtaler et eller andet sted.
Sidste stop blev i byen Villedieu-les-Poêles. Her var vi inde at se et gammelt klokkestøberi. En ung fyr fortalte på et forståeligt engelsk om produktionsgangen. En klokke under 600 kg koster 120 F pr. kg. Over 600 kg er prisen 100 F. En kirkeklokke kan holde i 200 år. At der blev blandet hestepærer i støbesandet var en ny oplysning for mig. Resten af den unge mands foredrag var ikke nyt stof, så jeg koncentrerede i stedet om at nyde synet af det gamle værksted, der ligger inde midt i byen. Flere af os undrede sig over, hvordan forholdet til naboerne kunne være. De store klokker var meget larmende, og det skortede ikke på viljen til at demonstrere deres lyd. Fra støberiet til bussen tog jeg min tørn med at få Bjørn bugseret frem gennem byen.
Da vi kom hjem, 19.30, valgte Per at gå til stranden. Det var da osse i orden, dersom han havde ladet nøglen blive i receptionen. Det havde han ikke. Han dukkede op til middagen en halv time senere.
Lille honningmelon med lage Oksekød med nudler Ost Kage 1/2 rødvin, delte med Ruth, en frisk 85-årig
Aftenen tilbragte jeg sammen med to unge mænd, pædagoger, og Per. Vi sad, hvor jeg havde siddet aftenen før, og det blev for mit vedkommende til en pastis, en whisky og en øl. De unge fortalte historier. Henning og Juliane sluttede sig til os, og historierne blev mere stuerene.
Tirsdag, den 22. juli, 1997 Efter morgenmaden var der samling kl. 08. Niels fortalte en historie gående på, om kunsten eller kommunikationen er det vigtigste. Det er kunsten i hvilken man kan spejle sig selv, der er sagen.
09 var der afgang til Carnac med engelsktalende guide. Turen er på tre timer, og den unge kvinde overtog mikrofonen. Meningen var, at Lone skulle oversætte, men det viste sig hurtigt at være en nærmest umulig opgave. Pigebarnet talte et elendigt engelsk. "H" kunne hun ikke udtale, og det er ikke så ligetil i farten at forstå, at "10 meter eigh" betyder 10 meter høj. Dertil kom, at de oplysninger hun gav i det væsentlige var inderligt ligegyldige. Hun sad og læste op fra sit manuskript, og efter tre kvarter gav Lone op - godt knotten i hovedet. Niels trådte til og satte guiden fra bestillingen. Hun var uduelig til vores brug, og på resten af turen blev der fra flere sider underholdt med udtalelser "Allo - Allo"-engelsk.
Det var en lang køretur til det sydlige Bretagne. 3 timer tog det gennem et pænt men ikke interessant landskab. Først besøgte vi det præhistoriske museum i Carnac. Bortset fra nogle gamle mønter var det ikke interessant. Selve byen var heller et besøg værd. Jeg var inde i kirken, der glimrede med buede og bemalede trælofter. Så tog jeg en sandwich og en øl, drysse lidt rundt med fandt ikke noget seværdigt, hvorfor jeg tilbragte de sidste 20 min. under et skyggefuldt træ på kirkegården.
Anledningen til den lange tur var, at vi skulle se stensætningerne fra vikingetiden. Der er tale om mange og store sten, der i dag er hegnet ind. Fra et udsigtstårn fik man en glimrende fornemmelse af anlæggets størrelse. Imponerende er det, men om det er 6 timers buskørsel værd er tvivlsom. Vi kørte videre til en 6 m høj og slank sten og derfra til Locmariaquer, hvor vi var inde i en stor stendysse, megalit, og så en gevaldig lang, 20 m, sten, der var væltet og derved gået i fire stykker. Det ene stykke manglede.
17.10 var vi hjemme igen. Jeg benyttede lavvandet til en tur til en lille klippeø tæt på stranden. På øen er der opført et lille fort. Da jeg kom tilbage til værelset, var øen stadig landfast, men da jeg efter et bad og omklædning kiggede ud på den igen, var den omgivet af vand. Tidevandet kommer hurtigt.
Quiche Lorraine Torsk, sauce med muslinger, kartoffel- gulerodsmos Ost Indbagt is Rødvin sammen med Ruth
Jeg gik hen på det kendte sted og fik en pastis. Per ville komme, men da han ikke efter 25 min. var dukket op, valgte jeg at gå tilbage til hotellet og 23.00 lå jeg i min seng.
Onsdag, den 23. juli, 1997 Morgensamlingen bød på et bretonsk folkeeventyr fortalt af Lone. Derefter kørte vi til Dinan over en dæmning i hvilken der er installeret turbiner, der udnytter tidevandet til produktion af el. Anlægget er det eneste af sin art i Europa. Dinan er en gammel by med en flot bymur, smalle gader og en del kirker. Der var nok at se på. For mit vedkommende blev det til kunstnere, der udstillede i en gammel skole, hele bymuren, 3 kirker og et museum indrettet i restaureret tårn. Museet var ret ligegyldigt - tårnet var spændende. Sammen med Lars, den ene af pædagogerne, spiste jeg muslinger med pommes frites. En underlig kombination, men tilsyneladende populær, for den var på plakaten masser af steder. Dinan var byen, hvor jeg købte en flaske calvados, 10 år, og en flaske cognac.
Sidst på eftermiddagen var vi tilbage i St. Milo, hvor jeg ikke havde held til at købe en stang Camel. Visa modtages ikke af alle tobakskiosker, og et sted virkede deres apparatur ikke. Det sidste sted kunne man kun få Camel med filter. Kontanter havde jeg ikke nok af.
Afskedsmiddagen kl. 19 blev festlig. Der blev sunget, og Tom havde forfattet en sang til lejligheden på melodien til Marseillaisen. Personalet morede sig tydeligt over vores sang på deres nationalmelodi. Der blev fortalt historier, og der blev holdt takketaler. Menuen var flot og desserten udløste et bragende bifald, og den blev fotograferet af alle, der havde deres kamera i tasken.
Fisketerrine på flot salatbund Helstegt skinke med mos Ost Kage udformet som et vikingeskib 1/2 rødvin, kaffe, pærebrændevin
Aftenen sluttede med en øl på en engelsk pub sammen med Sten og Lars samt en pastis på torvet
Torsdag, den 24. juli, 1997 Dagtimerne gik med at køre til Bruxelles, hvortil vi ankom ved 17-tiden. Chaufføren kørte os omkring Atomium (jernmolekyle), inden vi blev læsset af ved Hotel Vendôme tæt på Grand Place. Jeg gik en lille tur, inden vi skulle ud at spise.
Restauranten lå på Grand Place. Vi kom til at sidde inde i et lokale på 1. sal. Stedet var smukt. Betjeningen og maden ikke overvældende. Man ville ikke sætte postevand på bordene. Ingen af os havde belgiske franc. De franske ville de ikke modtage. Det gav en masse palaver og forvirring. Jeg havde bestilt en stor øl, men den så jeg ikke noget til. Lone måtte træde til og meddele, at hun betalte alles drikkevarer med sit VISA-kort, hvorefter vi kunne afregne i kroner med hende. Det løste problemet, og efter en times tid kom der mad på bordene.
Paté på salatbund Torsk, lidt kartofler og grønt Frugtsalat, glimrende
Efter måltidet opholdt vi os på pladsen og var henne ved Manniken Pis. Vi så belysningen af de utroligt smukke bygninger blive tændt. Den lune sommeraften havde lokket mange mennesker ind på pladsen. Unge mennesker havde i store og mindre grupper sat sig på torvet. Fortovsrestauranter var fyldte. Jeg fulgte med gruppen tilbage til hotellet og hørte ikke Per komme og gå i seng.
Fredag, den 25. juli, 1997 Bagagen skulle være nede i receptionen 07.15. Hjalp til med at få den ind i bussen. Derefter morgenmad i røgfrit lokale. Morgenbuffeten var velforsynet, så jeg tog godt for mig af æg, bacon, pølser og skinke. Kaffen var elendig.
08.15 gik det nordpå med passende pauser og en film, Charlys Tante. Der blev på hele turen holdt pause med ca. to timers mellemrum, hvorfor turen ikke føltes så anstrengende, som når der er tre timer mellem hvert stop. Chaufføren udviste fremragende kørselsteknik. Det gled bare for ham. Kontrasten var til at mærke, da han nord for Hamburg blev afløst af den kvinde, der havde hentet os på skolen. Det glidende tempo var ikke hendes stærke side.
Grundet kø omkring Hamburg kom vi senere hjem end forventet. Jeg valgte at stå af i Fredericia og påtog mig arbejdet med at få Bjørn med i toget og få ham sat af i Hadsten. Til Vejle måtte vi stå op. Så blev der nogle ledige pladser. 0.13 var jeg i Hobro og ganske bekvemt holdt der en taxa udenfor.
Generelt om opholdet Om de 14 dage var de 6.500, kr. værd? Det var de vel. Det overraskede mig positivt, at vi spiste så glimrende på skolen, og at vi på turen boede på så centralt beliggende hoteller. Jeg havde forestillet mig noget mere vandrerhjemsagtigt.
Højskole-formen er god nok. Det var hyggeligt at synge fra højskolesangbogen, og det var dejligt at få fortalt historier - den i højskolefolk indbyggede frelsthed til trods. Men der var for lidt undervisning. Det var begrænset, hvad jeg fik af ukendte oplysninger. Skal jeg på højskole igen, vil jeg sikre mig, at der er mere kød på benet. Umiddelbart tror jeg ikke, jeg vil vælge et rejsekursus. Der er for megen ventetid, når så mange skal være sammen, og der bruges for megen tid på gentagelser og selvfølgeligheder. For den samme pris kan man osse komme 14 dage til Grækenland.
Bilag Højskolen i Thy SJØRRING VOLD . 7700 THISTED TLF. 97 9710 64. FAX 97 9716 28 Rejsekursus til Bretagne 12 .7 - 25.7 Dagsrytme på Højskolen: 8.00-8.30 Morgenmad 8.30 Morgensamling 10.00-12.00 Formiddagsemne incl. kaffe 12.00 Frokost 13/14.00 Eftermiddagsemne incl. kaffe 17.30 Aftensmad 20.00 Aftenprogram. incl. kaffe. Helgrim med sit Gjalderhorn Lørdag den 12. juli. 14.00-17.00: Ankomst, indkvartering, kaffebord 17.30: Aftensmad 19.00: Velkomst, præsentation, programgennemgang. Søndag den 13. juli. Formiddag: Museumsinspektør Jytte Nielsen: "Om forhistorien i Thy". Eftermiddag: Syd-Thy tur til bl.a. Jens Søndergårds museum i Heltborg samt jættestuen. Aften: Koncert ved Kubin-kvartetten fra Tjekkiet. Mandag den 14. juli. Formiddag: Limfjordsforfattere ved Lone Olsen Eftermiddag: To gamle fiskere fra Lyngby fortæller Aften: Film - "Kirsten en hjertets vagabond" og "Sommerheste". Tirsdag den 15, juli. Heldagsudflugt til Hannæs. Vi smører madpakke ved morgenmaden. Onsdag den 16. juli. Formiddag: Om romere og keltere ved Niels Nielsen Eftermiddag: Om Kong Arthur og ridderne af det runde bord ved Lone Olsen Aften: Solnedgangstur til Vesterhavet. Torsdag den 17. juli. Formiddag: Om Bayeux-tapetet ved Niels Nielsen Eftermiddag: Til fri disposition Aften: Lille afslutningsfest på højskolen. Fredag den 18. juli Morgenmad og madpakkesmøring på højskolen kl. 5.00. Afgang kl. 6.00 Over Hamburg, Bremen, Køln til Trier. Ankomst til og middag på Hotel Ramada i Trier kl. ca. 21.00.
Lørdag den 19. juli. Morgenmad på hotellet kl. 8.00 Afgang fra Trier kl. 10.00 Ankomst til og middag på Hotel de France i St. Malo kl. ca. 22.00 Søndag den 20. juli. Formiddag: Efter morgenmaden og morgensamlingen er formiddagen til fri disposition i St Malo. Eftermiddag: Besøg på Mont st. Michel. Mandag den 21. juli. Heldagstur til Bayeux-tapetet og Invasionskysten. Tirsdag den 22. juli. Heldagsarrangement med engelsktalende fransk guide Stephanie til bl.a. Carnac. Onsdag den 23. juli. Dagen til fri disposition i byen Dinan. Afslutningsmiddag på hotellet i st. Malo. Torsdag den 24. juli. Afgang fra hotellet kl. 10.00 Ankomst og aftensmad på hotel Vendome i Bruxelles kl. ca. 20.00 Fredag den 25. juli. Afgang fra Hotel Vendome kl. 8.00 efter morgenmaden. Ankomst dansk/tyske grænse kl. ca. 18.00 Ankomst Højskolen i Thy kl. ca. 21.00. Der vil være mulighed for at blive sat af i Vejle og Fredericia med henblik på videre hjemtransport. RET TIL ÆNDRINGER I PROGRAMMET FORBEHOLDES.
|