Berlin, påsken 1998

Skærtorsdag, den 9. april, 1998

Dagen startede tidligt - op kl. 04.45. Jeg havde aftalt med Inger og Ruth Fisker, at de kunne sætte deres biler hos mig, og at vi sammen tog en taxa til rutebilstationen. Inger nåede lige en hurtig kop kaffe, inden taxaen kom kl. 06.00. Ruth nåede kun at stikke hovedet indenfor - hun var kørt for langt.

06.20 var der afgang. I Randers steg Leo, Villiam, Annelise og Ruth på. Næste stop blev Papuga Bus's garageanlæg i Vejle. Videre gik det til Kolding, hvor der var omstigning til destinationsbusserne. Nogle skulle til Holland, andre til Paris. Vi kunne bekvemt blive i bussen. Efter en sidste opsamling i Åbenrå nåede vi frem til Otto Duborg. Jeg fik købt 1/2 Gammel Dansk samt cigaretter og nåede en kop kaffe sammen med Villiam.

Omsider kunne rejsen begynde. Der var en pause i Gudow - en alt for lille rasteplads, hvor vi fordrev en halv time udendørs i blæst og kulde. De fleste spiste deres madpakke. Jeg havde gumlet et par sammenlagte i mig i bussen og havde set frem til en kop kaffe. Det kunne man glemme alt om. Køen var stor og pladsen trang. Kort før Berlin blev der igen holdt pause på en stor og ny plads. Her fik Leo og jeg et krus kaffe.

Ved 17-tiden nåede vi frem til Berlin. 6 gæster skulle bo i centrum. De skulle først af. Det var fint nok, at bussen hver dag skulle ind til centrum for at få disse folk med på turene. På den måde fik vi set det centrale Berlin flere gange og fra forskellige vinkler. Kl. 18.00 var vi på vores hotel, Gustavo i det tidligere DDR. Hotellet var glimrende med store og flotte værelser. Leo og jeg ryger, så det var naturligt, at vi boede sammen. To af etagerne på hotellet var ikke-ryger-etager. Vi boede på en sådan men respekterede det ikke. Inger havde i Fåborg demonstreret brugen af en tom skosværteemballage som askebæger. Jeg havde medbragt en sådan, og den vil fremover være at finde i min kuffert. Villiam fik det største værelse for sig selv. Da han var halvsyg på hele turen, var det godt nok for ham. Han kunne således pleje sin dårligdom i fred og ro.

Leo og jeg fik pakket ud og nåede en Gl. Dansk, inden vi kl. 18.45 skulle mødes hos Inger og Ruth til et glas vin plus chips. 19.00 skulle vi spise. Det foregik hver aften på en lille restaurant ganske tæt ved hotellet. Turen var med 1/2-pension. Efter første aftens mindre besværlighed med at komme til at sidde sammen alle 7 sørgede rejselederen de følgende aftener for, at der var et bord til os.

Grillet svinekød (beskeden størrelse)

Salat og bagt kartoffel med en masse dressing

Is

Rødvin (sjasket)

Tilbage på hotellet sad vi og snakkede lidt i foyer'en over en kop kaffe eller en øl. Rummet var stort og elegant, men absolut ikke hyggeligt. Matheden efter en lang dag havde tilmed indfundet sig, og jeg/vi var i seng inden 23.

Langfredag, den 10. april, 1998

Vi havde aftalt at mødes til morgenmad kl. 08.00. Morgenbuffet'en var strålende. Der var alt, hvad hjertet kunne begære, og der var rigeligt af alting. Den eneste hage for mig var, at selskabet ønskede at sidde i den røgfri afdeling. Det overlevede jeg selvfølgelig, men valgte dog de næste tre morgener at sætte mig i rygerafdelingen frem for at tage elevatoren ned i foyeren for at ryge. Leo sluttede sig til.

Klokken 09.00 startede den første udflugt, byrundturen. Det var en glimrende tur. Ved 10-tiden brød solen frem. Rejselederen, en moden herre ved navn Edvard, fortalte udmærket. Han læste op fra sit ringbind. Noget sprudlende var der ikke over ham. For ham var det et arbejde på en destination, hvor han ikke havde hjertet med. Når han fortalte om sin tid som rejseleder i Ægypten, kom der liv i den med mig jævnaldrende mands øjne. Desværre for ham, er der pt. ikke noget at lave i Ægypten pga. sidste sommers terroraktion i Aswan.

Vi kom gennem Kulturforum, hvor der bygges på livet løs. Berlin forbereder sig til at blive Tysklands hovedstad, og det ene store projekt efter det andet skyder op eller er allerede opført. Byggeriet har et sådant omfang, at det har været nødvendigt at anlægge (bore) en vej, som udelukkende bruges til kørsel med byggematerialer. Vi kørte på Karl Marx Allee. Denne blev brugt af det østtyske regime, når det skulle vise omverdenen og østtyskerne, hvor glimrende systemet var. Den blev følgelig vedligeholdt og renoveret efter alle kunstens regler. En smule af muren står tilbage. Ellers er der ikke meget at se af de sår, muren skabte i Berlin. Internationale kunstnere har dekoreret den for nogle år siden. Den en noget afskallet. Vi gik en lille tur langs den og blev derpå samlet op af bussen. Der blev gjort holdt ved Brandenburger Tor. Rigsdagen er ved at blive renoveret og var ukendelig i forhold til 1993, hvor jeg gik på den store plæne foran den. Denne er i dag omdannet til byggeplads. Vi kørte videre til Charlottenburg. Her fik jeg lejlighed til et kort besøg på det ægyptologiske museum og fik set den lille buste af Nefertete. Hende har jeg drømt om at se, siden jeg første gang så hende afbildet for 30 år siden. Det var en stor oplevelse at se denne 3300 år gamle "kvinde". Det eneste, der skæmmede hende lidt, var hendes ører, der ikke til fulde har kunnet modstå tidens tand. Jeg nåede ikke ind på slottet med fik det set udefra et kvarters tid. Det olympiske stadion fra 1936, hvor Hitler i sin tid førte sig frem et par dage, blev næste stop. Diktatoren forlod fortørnet efter et par dage stadion, da det viste sig, at en ikke arier - sågar en sort mand, Jesse Owens, - vandt 4 guldmedaljer. Vi var inde på stadion for at fornemme historiens vingesus.

Kl. 14.00 var turen slut, og vi stod af ved Bahnhof Zoo. Vejret var glimrende, og vi satte os udendørs for at få lidt at spise og drikke. Det lykkedes ikke. Betjeningen var så sløv, at vi efter en halv times tid rejse os med uforrettet sag. I stedet gik vi i et indkøbscenter. Her fik vi ved indgangen stukket et menukort i hånden til en kartoffelrestaurant på 1. sal. Så var det afgjort, og hele banden spiste en kartoffelret. For mit vedkommende blev det Zeelaks med masser af brasede kartofler og lidt sprødt salat. Hertil en øl.

Efter at have købt Welcome Card 1998, der giver ubegrænset adgang til den kollektive trafik, besøgte vi Gedächtniskirshe - af berlinerne populært kaldet pudderdåsen og læbestiften. Kirken er dåsen og klokketårnet er stiften. Kirken er ny og bygget på tomten af den gamle kirke, der blev ødelagt under krigen. Som kirke er den ikke særlig spændende, men er dog med sine blå glasbyggesten og utraditionelle arkitektur en særpræget bygning at komme ind i.

Herefter var målet Fernsehturm på Alexander Platz. Vi var blevet omhyggeligt instrueret i, hvordan vi skulle tage linie 100 til Mollstrasse og derefter linie 1 for at komme tilbage til hotellet. Vi kunne ikke finde et stoppested, der vendte i den rigtige retning. Ergo steg vi da bare på i den gale retning for at køre med til endestationen for derefter komme den rigtige vej. Endestationen var Bahnhof Zoo, men vi måtte pænt stige af og skifte til en anden nr. 100. En ældre mand gjorde et stort og hjerteligt nummer ud af at fortælle os, at vi skulle stå af og tage en anden bus. Fremme ved målet måtte vi ad snørklede veje for at komme til målet. Hele pladen er en byggeplads. Tårnet kom vi ikke op i. Køen var os for lang, så vi slentrede lidt rundt, inden vi steg på en sporvogn tilbage til hotellet.

17.15 var vi hjemme. Leo bød på en Doktor Nielsen, inden vi gik i bad og klædte om til et glas for alle på vores værelse (411) inden middagen kl. 19.00. Belært af erfaringen med rødvinen torsdag valgte vi kold hvidvin.

Stuvning af lidt champignon og endnu mindre kød (kødløs dag)

Gemyse og en bagekartoffel med kryddersmør

En stump lagkage

Sammen med Leo nød jeg 2 glas øl på en restaurant "Zum Heissen Stein" overfor spisestedet. Damerne ville ikke med - Inger mente stedet var for snusket. Det var absolut ikke tilfældet, men ret skal være ret: Udefra lignede det et simpelt dramhus. Vi sluttede med lidt bitter og snak på værelset inden sengetid, 0.00.

Lørdag, den 11. april, 1998

Klokken ni var vi igen i bussen. Dagens mål var Potsdam sydvest for Berlin. Gårsdagens gode vejr var blevet afløst at gråvejr, bæst og kulde. Regnen kom op ad formiddagen. Vi kørte over Gleinickerbroen, hvor spionerne blev udvekslet under den kolde krig. Første holdt var ved Cecilienhof. Det var her de tre sejrherrer, Churchill (Adley), Truman og Stalin delte det slagne Tyskland i zoner og i øvrigt dikterede freden. Historien viste senere resultatet: Russerne fik krigsskadeserstatning fra deres zone (plyndrede den for de værdier, der var tilbage). Resten af Tyskland fik Marshall-hjælp og kom derved på fode igen. Vi så rummet, hvor Potsdamkonferencen foregik. Stedet er opført i 1916 i engelsk stil - landsted. Nogen skønhed er det ikke, og det meste af bygninger rummer i dag et hotel. Det er ret begrænset, hvad man kan få at se. Besøget retfærdiggøres udelukkende af, at det var her grundlaget for den senere deling af Tyskland og dermed Jerntæppet og den kolde krig blev skabt.

Slottet Sans Souci (uden sorg = Sorgenfri) kan til en vis grad sammenlignes med Versailles, der da også har dannet forbillede. Selv i regnvejr er det og parken storslået. Vi blev kørt en tur rundt i området, der har andre seværdigheder, og derefter var der afsat tid til en tur i parken. Neues Palais nåede jeg ikke ned til. Ruth, Leo og jeg valgte at gå til Orangeriet. Leo havde taget øl med. Den blev indtaget i læ og ly, inden vi gik tilbage til parkeringspladsen og mødtes med de andre ved nogle boder. Her fik jeg en hotdog. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i. Det var der derimod i tilberedning af den. Den var præfabrikeret og skulle varmes i 4 min. Pølsen nåede ikke at blive varm, og så skulle man vælge mellem sennep eller ketchup. Jeg fik, om end forundringen strålede ud af imbis-damen, begge dele.

12.45 kørte vi tilbage til Berlin. Vejret var elendigt. Nogle var våde, så der var ikke stemning for at blive sat af inde i byen. Leo og jeg sludrede over et par øl på nr. 411. Inger sluttede sig til og fik én med. Der var pga. vejret ikke stemning for at tage ind til byen. Leo var med ude for at købe lidt ind. For mit vedkommende blev det til en flaske "Kornbrand". På værelset smagte vi på den. Det var noget udrikkeligt stads. Så gik jeg alene en tur i gaderne omkring hotellet, var inde i en katolsk kirke og betragtede bygninger, der var smukt istandsatte og nogle, der trængte voldsomt til det. Kontrasterne i en gade er til at få øje på. På vejen tilbage fik jeg fat på to liter juice til den udrikkelige brændevin. Leo var faldet i søvn og var ikke til at banke op, så jeg måtte ned i receptionen, hvor man tilbød mig at ringe til værelset. Det vækkede ham, og jeg kom ind.

Inden middagen nåede jeg en 1/2-time på langs. Inger, Villiam, Leo lod sig spise af med et glas juice med kornbrand, inden vi gik. Nu var den drikkelig - som vodka og juice. Resten stødte til på restauranten. Ruth kom med tre gæster, som hun kendte i Berlin, og der var arrangeret et bord til 10.

Lille steak (velsmagende)

Salat og bagekartoffel med dressing (vælling) i lange baner

Lidt optøet is

Vi sluttede alle af i "Zum Heissen Stein". De to på nr. 411 sluttede dagen med en øl og lidt snak og var i seng ved midnatstid.

Søndag, den 12. april, 1998, påskedag

Nok en dag med et lækkert morgenbord kl. 08.00 og følgende ombordstigning i bussen 09.00. Dagens mål var Dresden, som vi nåede et par timer senere. Guiden trak os lidt rundt, inden vi blev overladt til det frie initiativ. Da tiden var ret begrænset valgte jeg at gå for mig selv.

Dresden (hovedstad i Sachsen) blev nærmest jævnet med jorden i slutningen af krigen, og det har været et puslespil at få de gamle bygningsværker, hvoraf nogle er over 300 år gamle, op at stå igen. Man er da heller ikke færdig endnu. Således arbejdes der nu på Frauenkirche. Domkirken benyttes, men der arbejdes endnu på den indvendig, hvor flere stilladser og simple neon-amaturer absolut ikke klæder det store kirkerum. Slottet derimod er færdig. Det er særdeles smukt - særlig betragtet inde fra den store slotsgård. Operaen og andre bygninger er også færdige. Af særlig interesse kan nævnes en lang frise udført i kakler af Meisner porcelæn. Frisen afbilder alle de fyrster, der har regeret fra Dresden. Der er mange. Inde i slotsgården kan man se et klokkespil, hvor klokker ligeledes er af Meisner porcelæn.

Elben løber gennem Dresden. En meget gammel bro fører over floden. Ude på den skovler hjuldampere rundt med turister. Ned mod floden går man foran bymuren. Vejret var desværre koldt og blæsende, så den gamle bydel kom ikke rigtig til at fremstå så charmerende, som den ville have været badet i sollys og hyllet i en lun brise. På et tidspunkt blev det mig så køligt, at jeg for at få lidt varme tog et museumsbesøg (gamle ure og måleinstrumenter). Havde der været bedre tid, ville kunstmuseet med et hav af de gamle mestre have været oplagt.

Vi kørte samme vej hjem. Motorvejen er mange steder elendig. Jeg huskede den fra sovebussen til Prag. Det var rarere at sidde end at ligge. Kl. 17.00 var vi hjemme, og det blev til en øl med Inger og Leo inden bad, omklædning og middagsdrink, inden vi gik hen for at indtage turens sidste middag. Vi forvente bagekartoffel, men fik

Grillet svinekød

2 små kroketter og 1 rösti

Hvidvin

Lagkage som forleden

Vi havde besluttet at blive på stedet, men det blev kun til en elendig irsk kaffe. Stedet affolkedes, så vi fortrak alle til "Zum Heissen Stein", hvor vi sluttede aftenen. Inden midnat var jeg i køjen.

Kortet til den kollektive trafik (29,- DM) nåede de fire af os kun at benytte én gang. Det blev købt med forestillingen om at tage ind til byen nogle gange, men der er ikke meget ved at gå rundt i en by, når vejret er elendigt. Hyggen forsvinder. Så hellere have det rart på hotellet og i den umiddelbare nærhed.

Mandag, den 13. april, 1998, 2. påskedag

Op 06.15 - pakke det sidste og så til morgenmad 06.45. En time senere var der afgang fra Berlin med ankomst Schwerin 10.30. Vejret blev flot, og slottet, der var målet for opholdet, tog sig imponerende og eventyragtigt ud i det klare forårslys. Inde på slottet blev vi guidet rundt af Edvard. Klumpen af mennesker var for dominerende i rummene, og mandens snak var blottet for nerve, hvorfor jeg trak mig lidt tilbage og nød lokalerne delvist for mig selv. Slottet rummer delstatens, Mecklenburg-Vorpommerns parlament.

Efter rundvisningen var der en god times tid til at betragte byen på egen hånd. Jeg nåede at komme ind i domkirken, gå lidt rundt i gaderne og udefra se nærmere på teatret og en imponerende flot museumsbygning med en masse søjler. En elendig pølse nåede jeg osse, inden vi 12.30 kørte videre med næste stop Otto Duborg. Når man er på dette gudsforladte sted, kan man ikke lave andet end at købe nogle cigaretter og lidt whisky. En kop kaffe blev der osse tid til.

Efter omladning i Kolding gik det mod Randers, hvor vi sagde farvel til Leo, Villiam, Ruth og Annelise, og 20.15 var vi Hobro. Vi måtte vente et kvarters tid på en taxa, inden vi kunne komme det sidste stykke til Horsøparken, hvor bilerne ventede de damer: Inger og Ruth Fisker.

Turens pris 2045,- kr. inkl. 50,- kr. i gebyr til Ruth

Lommepenge 1750,- kr. inkl. 400 cigaretter og 2 flasker whisky, 640,- kr.

Reel pris 3150,- kr.

Bemærkninger: De 6 fra Aktiv Single Samvær var særdeles behagelige rejsefæller. Papuga Rejser leverede et i forhold til prisen glimrende produkt. Alle udflugter var inkluderet i prisen. Middagene var af ringe standard, og det havde nok været en fordel, om vi havde været på 1/4-pension. På den anden side var det let at spise et fast sted, og vejret indbød ikke just til udendørs ophold om aftenen.

17.04.98/-ek