Cykelferie, Herning - Ribe, 1998
 

Lørdag, den 4. juli, 1998


Det var 29 år siden, jeg sidst havde prøvet en cykelferie, så det var forinden påkrævet at foretage nogle anskaffelser: Cykeltasker, lille sportstaske, stropper, dolk og en plasttallerken. Endvidere havde jeg haft min cykel til eftersyn og havde fået nye dæk monteret.

 

10.36 prøvede jeg for første gang at tage en cykel med i toget. Det er til at finde ud af. I Skanderborg ventede jeg en time og fik en Big Burger. Sikke noget stads, og det giver man 30,- kr. for. Videre mod Herning var der voldsom trængsel i cykelafdelingen og toget i det hele taget. Det tyndede bekvemt ud efter Laven og Ry. En mor med to drenge på min. 40 år stod af. Den ene dreng havde lejet et sommerhus gennem sin fagforening. Det var mig, der startede snakken med dem; tre aldeles gennemsigtige mennesker.

 

14.18 var jeg i Herning og en halv times tid efter var jeg efter at have haft cyklen oppe og nede med en elevator ude ved vandrerhjemmet. Ruth var kommet. Hun sad og hyggede sig med en dansk film på TV. En lille times tid efter dukkede Inger op i Polo'en medbringende kaffe, te, kage og aftensmad. Det var Inger, der havde lavet turen for os, og i Herning rullede hun sig ud i flotteste stil, da vandrerhjemslederen ikke anerkendte, at der kun var brug for to værelser. Han henholdt sig til, at der var bestilt 4 værelser og kendte ikke noget til afbestilling af de 2. Inger lod manden brokke sig og gav ham ret i alle hans betragtninger og fremførte stilfærdigt, at hun havde overholdt de regler, der er i bogen "Vandrerhjem i Danmark" og i øvrigt havde medbragt kopi af den afbestilling, hun havde sendt til alle de vandrerhjem, vi skulle benytte. Det tog hende et kvarters tid at få manden snakket til ro og følgelig få betalt. Jeg var med på en underholdende lytter.

 

De øvrige dukkede op. Annalise og Leo kom cyklende fra henholdsvis Silkeborg og Voldby. Det havde været en strid tur. Karl var blevet kørt, Birthe havde taget bilen og Jens toget. Efter lidt snak fik vi lagt sengetøjet på. Ingers sammenkogte ret, kalkun med ananas, samt lidt rødvin gjorde godt. Vejret indbød ikke til ophold i det fri og ved 22.30-tiden gik vi til ro.

 

Søndag, den 5. juli, 1998


Inger og jeg havde maddag, hvilket jeg kom legende let omkring ved, da hun havde taget morgenmad og frokost med til Herning. Ellers blev det dagen, hvor min fysik blev gjort til skamme. Vi skulle mod vest. Fra nogenlunde samme retning blæste og finregnede det. Jens og Inger var førerhunde. Turens første punktering stod Annalise for i Havnstrup Plantage. De resterende tre stod jeg for. I godt vejr ville turen have været dejlig. Cykelruten gik gennem flotte landskaber, som jeg ikke fik set. Jeg havde nok at gøre med at styre og trampe i pedalerne.

Frokosten indtog vi stående i ly i et skovbryn og videre gik det til Ringkøbing Fjord. De sidste 8 km til Ringkøbing langs fjorden var direkte onde og blev for det meste taget i 1. gear. Vi havde strid modvind. Ganske smadret efter 63 km nåede jeg Ringkøbing Vandrerhjem, og hvor gjorde det da godt at få et bad og en kop kaffe, inden jeg sammen med Inger skulle sørge for at få købt ind og lave aftensmad. Det er begrænset, hvad man kan købe en søndag sidst på eftermiddagen. Resultatet blev små oksekødsboller i tomat/ostesovs med pasta og brød. 1/2 fl. vin pr. person var der osse råd til.

 

Jeg havde ingen behov for yderligere motion efter middagen og var i min seng 23.00.

 

Mandag, den 6. juli, 1998


Vi skulle have to nætter i Ringkøbing. Efter morgenmaden kl. 09 cyklede jeg alene ind til byen. Det blæste stadig og et par byger var der osse. Byen er ganske køn. Jeg dryssede lidt rundt og var inde i en kirke samt en tur nede ved fjorden og rådhuset.

 

Efter frokost på vandrerhjemmet tog vi 13.30 på en tur til Hindø i Stadil Fjord. En smal betonlagt dæmning fører over til den fredede ø. Landskabet er fladt og på udturen kunne vi glæde os til en kraftig medvind på tilbagevejen. Den medbragte kaffe blev nydt i læ af nogle forblæste træer. Hee Kirke er en spændende gotisk bygning, som de fleste af os besøgte vej hjem. Jens og Annalise havde maddag og tog direkte hjem for at have 1/4 kylling på kartoffel- og urtebund klar til os 18.30.

 

20.45 tog alle ned til byen for at gå turen med de to vægtere. Vi kom gennem de ældste gader og kunne nyde mange dejlige huse. Man bemærker, at der er anvendt mursten, der er større end dem vi bruger i dag. Efter rundgangen fortalte vægterne os noget om deres forening. Vi sluttede turen af med en øl i en hyggelig kælderbeværtning, og 23.15 var jeg i køjen.

 

Tirsdag, den 7. juli, 1998


Op kl. 07 til pakning og morgenmad. Ved 10-tiden var alle klar til afgang og i strid modvind gik det til Søndervig. Her kom vi ind på Vestkystruten og fik vinden ind skråt bagfra. Vejret var rimeligt og i en lysning mellem nogle fyrretræer hold vi en dejlig frokostpause. Birthe og Leo serverede røget makrel. Stedet var lunt og solen lod sig se og mærke mellem skyerne. Dette afstedkom en halv time på ryggen, inden vi i et behageligt tempo kørte videre og gjorde holdt ved Nr. Lyngvig Fyr. Jeg kom hverken op til eller op i fyret men havde det rart sammen med Karl og Inger og en isvaffel med to pistacie- og en nougatkugle.

 

Ankommet til Hvide Sande tog Leo, Jens, Karl og jeg ind og så Fiskeriet Hus. Der er tale om nogle akvarier og lidt udstilling vedr. fiskeri. Nogen større oplevelse er det absolut ikke. Vandrerhjemmet er indrettet i et tidligere autoværksted. Værelserne er meget små. Inden der blev vandrerhjem, har stedet været flygtningecenter med plads til 6 personer i hvert værelse. Kom ikke og sig, at alle flygtninge bliver forgyldte i hoved og røv. Vi skulle kun sove i rummet og kunne leve med den trange plads. At skulle bo der over længere tid må have været strengt men da selvfølgelig tryggere end i en krigszone.

 

Inden aftensmaden var jeg inde i byen - over slusen - efter en Dr. Nielsen til næste dags morgenbord. Samtidig benyttede jeg lejligheden til at se kirken, der er fra 1954. Den er særdeles skrabet og ikke værd at besøge som turist. Tilbage på vandrerhjemmet blev det til en øl med Jens inden bad og aftensmad: Nakkekoteletter og kartofler efterfulgt af melon. Delte en rødvin med Inger.

 

Leo og jeg sluttede dagen med en øl på "Æ Karklud". Da vi trådte ind, gloede alle på os. Stedet var ikke vant til turister. Vi havde ikke siddet ret længe før en særdeles beruset mand plantede sig ved os. Søren hed han - tidligere fiskeskipper, nu indehaver af en campingplads, Beltana, som han gentagne gange inviterede os til at bo på gratis. Branderten til trods var han et ganske godmodigt og vrøvlende gemyt. Talrige gange betroede han os ledsaget af pompøs gestik konens enorme størrelse og, at han skulle hjem og have smæk. En anden lokal mand sluttede sig til os. Vores tur som singler fandt han meget interessant. Hans kone ville ikke med på en cykeltur. Hvis vi ikke havde skullet på cyklerne næste dag, var det sikkert blevet langt over midnat, inden vi kom i seng.

 

Onsdag, den 8. juli, 1998


Ruth startede sammen med Karl dagen med et overdådigt og flot pyntet morgenbord i anledning af min fødselsdag. Der blev sunget fødselsdagssang, og holdet havde købt gaver til mig. Først fik jeg et lille sejlskib lavet af muslingeskaller og bittesmå sneglehuse samt en lille mand med cigaret og grønt uldhår ligeledes af sneglehus og skaller. Derefter en bog: Atlantvolden fra Nymindegab til Skallingen, udgivet af Blåvandshug Egnsmuseum. Ruth holdt tale på vers. Det var ganske overvældende. Den morgen var vi en gruppe, der markerede os i spisestuen.

 

09.30 var vi igen på Vestkystruten. Vejret var lunt og vinden havde vi nogenlunde i ryggen. Det var en dejlig tur mellem klitter og sommerhuse. Lige før Nymindegab punkterede jeg. Jens ventede, mens jeg lappede. Vi tog landevejen og stødte til de andre kort efter. Vi fik prøvet at sende en bil ud efter de forreste i feltet. Jens og Leo var ude af syne. Ruth ville en anden vej end de herrer, og da vi stoppede op standsede samtidig en bil og en yngre kvinde kom ud og hilste hjerteligt på Karl. Det var en af hans kolleger på Danfoss i Kolding. Vi fik hende og manden til at indhente udbryderne og dirigere dem tilbage. Jeg forlængede min pause ved at vente på dem. Frokosten spiste vi i Henne Strand. Vinden var kold, men i læ af klitter var der lunt og solrigt.

 

Med vinden i ryggen valgte alle den korteste vej til Oksbøl Vandrerhjem. Dette er indrettet i det hospital, der var i Oksbøllejren. Med en enkelt undtagelse er alle barakkerne revet ned. En lille udstilling med tegninger og fotos fortæller, hvor stor lejren var. Den var meget stor. Inden bad og middag var Leo og jeg nede i byen. Jeg skulle orientere mig om, hvor jeg kunne få brød næste morgen.

 

Ruth havde sat alle sejl til fødselsdagsmiddagen. Hun havde lånt glas til cocktailen samt fade i vandrerhjemmets køkken. Vinen sørgede jeg for. Da jeg erfarede, at der var forret, måtte jeg i hast få den venlige kvinde i receptionen til at fremskaffe et par ekstra flasker kold hvidvin.

 

Rejecocktail m/ urtesmør-flutes

Kalkunbryst m/ urter og bacon

Islagkage med lys

Kaffe

 

Jens og Birthe fik en længere snak om Birthes måde at te sig på. Vi andre blandede os ikke i deres udveksling af meninger. Jens havde fuldstændig ret i sin melding, men han burde have holdt sin kæft, for der kom ikke andet ud af at bruge den, end at selskabet gik i mild opløsning, og det havde Ruth ikke fortjent efter hendes indsats med maden.

 

Torsdag, den 9. juli, 1998


Annalise og jeg havde maddag. Altså tidligt op og i let regn til Super Brugsen efter brød og mælk. 09.30 var der afgang mod Ribe. Turen til Esbjerg var ikke nogen fornøjelse i regnvejr. Bedre blev den ikke af, at jeg punkterede for 2. gang. Karl hjalp til med at skaffe tørvejr, hvor lappen skulle på. Vi gjorde et kort holdt og så Esbjergs vartegn "Mennesker ved havet": 4 siddende figurer, hvide, ca. 5 m høje.

 

At spise frokost i det fri var ikke sagen, hvorfor vi valgte et frokosttilbud til 39,- kr. på en italiensk restaurant i gågaden. Hvor var det dejligt at komme i tørvejr. Der var mange retter at vælge mellem. For mit vedkommende blev det en lille steak med salat og pastasauce. Hertil 1/2 fadøl.

 

Efter frokosten var vi inde at se Esbjergs nye musikhus, der er tegnet af Jørgen Utzon. Birthe udvirkede, at der blev låst op til en teknik-balkon, hvorfra vi kunne se sal og scene. Byggeriet er meget smukt.

 

Da vi nåede ud til diget og dermed marsklandet, ophørte regnen, og det blev en dejlig og smuk tur i læ af diget til Kammerslusen, hvor vi gjorde holdt en stund og så slusen i funktion. De sidste km til Ribe var over det flade land med vinden i ryggen. Jens førte os forbi Slotsbanken til vandrerhjemmet.

 

Ribe Vandrerhjem er nyt og ligge inde i byen. Fra vores værelse havde vi direkte udsigt til Skibsbroen og domkirken. Værelset var stort, og der var god plads til bagagen i skabe på gangen mellem gruppens to værelser. Annalise og jeg havde 139,- kr. tilbage af dagens madpenge. Dem skyndte vi os at købe ind for i Aldi inden det tiltrængte bad. Aftensmaden, 19.30, blev sild, æg, tomat, makrelsalat m.m. Inger satte generøst en flaske snaps på bordet. Individuelt mødte vi op med øl eller vand.

 

Klokken 22 var vi med vægteren rundt i byen. Han gjorde holdt flere steder og fortalte kort og med nasallyd om seværdighederne. Manden er 75 år og hedder Dennis (Hans navn fik vi oplyst i Ringkøbing). Synge kunne han ikke mere, men at han nød at have en flok på små hundrede mennesker med sig var tydelig. Vi var opsatte på en øl på "Sælhunden", der ligger på Skibsbroen, men der var lukket, så vi gik hjem og trak den i automaten. Dagen sluttede med alm. hygge.

 

Fredag, den 10. juli, 1998


Jeg stod op 07 og hyggede mig med pulverkaffe inden morgenmaden 08.30. Jens og Birthe havde maddag. Inger kunne meddele, at der var 100,- kr. tilbage til hver, hvorfor vi kunne gå ud at spise om aftenen. Alle tilsluttede sig forslaget, og Jens fik til opgave at reservere bord et passende sted.

 

Dagens første arrangement var at få ordnet hjemrejsen, hvorfor alle med undtagelse af Karl og Jens cyklede til banegården for at få den del klaret. Jens skulle til Åbenrå; Karl har 30 km til sin bopæl. Vi fik en fælles-billet til Herning. Birthe skulle kontrollere et eller andet. Jeg havde såvel billet om rejseplan og forlod selskabet uden at afvente hendes undersøgelse. Resten af dagen var jeg på egen hånd. Det samme var Jens. Begge trængte vi til at være os selv. Jeg havde ikke lyst til at cykle mere og da slet ikke, når man for første gang er i Danmarks ældste by, som til overflod er fyldt med huse, der for manges vedkommende er fra 1600-tallet. Nuvel, jeg har været en tur i Ribe i forbindelse med en lejrskole, men da fik jeg ikke set noget.

 

Første mål var Ribe Domkirke. Denne ligger 1,5 m under de omkringliggende bygninger. Forklaringen er, at den er anlagt på en plads, der gemmen flere hundrede år har været "losseplads". Altså ikke på særlig fast grund. Det var dengang, Ribe var en af de store havnebyer i Norden placeret i et delta. Den store bygning er ganske enkel sunket. Kirkerummet er smukt og udsigten fra tårnet, Borgertårnet, der egentlig ikke er et kirketårn men et forsvarstårn, er flot. Harmonisk er kirken ikke sammenlignet med andre domkirker. Sct. Katharinæ Kirke med kloster og klostergård er derimod smuk og sammenhængende. I dag fungerer klostret som bolig for ældre og er følgelig lukket for adgang, men i klosterhaven kan man fornemme den stemning, der har omgivet munkene. Ribe Kunstmuseum er lille men rummer en del meget fine guldaldermalerier. En særudstilling med en østtysker, Georg Baselitz, sagde mig ikke alverden.

 

Frokosten nærmede sig, og jeg satte næsen mod vandrerhjemmet. Der var tid til at ose lidt, og det resulterede i køb af et par billige Ecco-sko, 249,- kr. samt læsebriller til 9.- kr. 13.30 havde Jens frokosten klar og efter at have ventet et kvarter på de andre kunne vi nyde hans mørbradbøffer. De gamle Pariser-sko kom i en affaldssæk, inden jeg igen var på gaden. Resten af eftermiddagen brugte jeg på Ribe Legetøjsmuseum og Vikinge- og middelaldermuseet. Det sidste var fint. Og ellers slentrede jeg rundt i de gamle gader og nød såvel syn som et skikkeligt vejr. På vej hjemad stødte jeg på nogle af de andre, der sad med en kop kaffe. Fik en kop med på kassens regning.

 

19.00 var der afgang til vores afslutningsmiddag. Jens viste vej til et spisested med rimelige priser. Jeg valgte uheldigt en fyldt rødspætte. Den var stor, og der var masser af rejer, men den havde været en tur i frituren. Hertil hvide, karakterløse kartofler med persilledrys. En ret ligegyldig mad. Som dessert valgte jeg irsk kaffe. Osse ligegyldig og alt for sød. Hvidvinen, som jeg delte med Inger, havde de ikke formået at tage livet af.

 

På hjemvejen så vi lige vægteren starte. På vandrerhjemmet satte vi os med en øl eller kaffe. Alle var vist trætte, og jeg var i seng 23.10.

 

Lørdag, den 11. juli, 1998


Satte mig 07 med pulverkaffe og nød udsigten over marsken og til byen med domkirken. 8.15 havde Leo og Karl morgenmad til os. Så skulle det sidste pakkes og ved 09.30-tiden sagde Karl og Jens farvel. Vi andre satte os i opholdsstuen en halv times tid, inden vi cyklede den sidste lille tur, der gik til banegården. 10.25 fik vi cyklerne på toget til Esbjerg. Ifølge den udprintede rejseplan skulle vi skifte her, men det passede ikke. Toget fortsatte til Skjern. Her havde vi en lille times ventetid, som vi fordrev over en kop kaffe i en ny restaurant, "Perronen", hvor en ung mand underholdt med guitar og sang.

 

13.42 var vi i Herning. På vej til vandrehjemmet punkterede mit forhjul for tredje gang. At lappe var der ingen grund til at bruge tid på, så jeg pumpede nogle gange. Det er skæbnens ironi, at jeg, der som den eneste havde anskaffet såkaldt punkterfrie dæk, skulle notere mig for 75% af turens punkteringer. At jeg havnede i Herning skyldtes, at Inger havde sin bil stående der og tilbød at køre hjem over Hobro. Det blev også over Volby med Leo, der bød på et glas rødvin (købt i Skagen i bededagsferien). Vi var osse rundt og se hans bolig - et lille landsted.

 

17.30 var jeg hjemme igen til lykønskninger på svarer, brev fra Rikke, e-mails fra Bente og Lars samt reklamer og rudekuverter.

 

Turens pris

 

Overnatninger og mad

1.200,00

DSB

293,00

Fødselsdag

500,00

Drikkevarer

120,00

Entréer

125,00

Afslutningsmiddag

125,00

Transport med Inger

80,00

I alt

2.443,00

 

Generelt

Vandrerhjemmene var gode - specielt Herning, Ringkøbing og Ribe. Hvide Sande og Oksbøl var interessante. Køkkenerne er generelt for små til 8 personer. I Ribe var den helt gal. Alt for mange benyttede dette køkken. I Oksbøl oplevede vi tyveri af madvarer. Betjeningen var med udtagelse af Herning særdeles imødekommende og venlig. Man kan ærgre sig lidt over, at det i dag er normalt at placere vandrerhjem i forbindelse med idrætshaller og dermed i udkanten af byerne. Nå, det er der gode grunde til. En placering i centrum vil der ikke være en fornuftig økonomi i.

 

Det var en god tur. Det var en oplevelse at prøve sig selv på cykel og finde ud af, at fysikken ikke er til det. Jeg havde ondt i det venstre knæ og i røven resten af turen efter de første stride km til Ringkøbing. En anden erkendelse blev, at jeg fik set alt for lidt, når vi cyklede. Der var ikke tid eller overskud til at dvæle ved de mange smukke landskaber. Når 8 er sammen, resulterer det i en del ventetid. Det må man være indstillet på, inden man mødes.

 

Etapernes længde i alt: 231 km. Hertil kommer det løse i byerne.

 

Inger havde lavet en rigtig god tur til os. Alt det praktiske klappede perfekt, ruten var interessant, og maden i Herning havde hun sørget for. Møgvejret havde hun ikke bestilt.