Til Prag i efterårsferien, 1998

med Aktiv Single Samvær

Søndag, den 11. oktober, 1998

Vera, Inger og Erik Kjeldsen kom her lidt over 05. Inger havde Erik med. Damerne parkerede biler hos mig og selskabet fik en kop glat kaffe, inden det 05.20 med taxa gik til Rutebilstationen. Afgangen med Risskov Rejser var programsat til 05.40, men vi måtte vente til 06.05, inden bussen dukkede op. Der var nummererede pladser, og jeg kom til at sidde sammen med Erik på hele turen. I Randers stod Mie, Bodil, Annelise og Ruth på og i Århus Kirsten Jensen, Leo, Jonna samt Kirsten Friis. I Fredericia steg Hans Erik og hans søn på. Han er en yngre mand. Knægten er 12-14 år. Vi kom til at sidde i venstre side alle sammen, så der var ikke mulighed for at snakke med alle under rejsen.

Rejsen forløb med en halv times forsinkelse som den skulle. Bussen var en ældre dobbeltdækker med for lidt plads mellem sæderne. Efter Dresden sænkede mørket sig. Vi kørte ind i Tjekkiet ad "Kærlighedens Landevej" - prostitution i udstillingsvinduer, og ved midnatstid var vi fremme ved hotellet i Prag. Det var en silo på 16 etager. Værelset var glimrende med separat bad og toilet. Skabsplads var der til overmål. Udsigten fra 12 etage var selvsagt god. Til alt held kom jeg til at dele værelse med Leo og efter udpakning sluttede vi to dagen af med lidt Jägermeister, inden vi 01.30 gik i seng.

Mandag, den 12. oktober, 1998

Vi stod op 07.40. Morgenmaden var ren kaos, da alt for mange skulle spise samtidig. Jeg valgte at springe den over. 09.30 sad vi i bussen igen og blev kørt til Prags Borg, hvor en tjekkisk guide, Vladislav, ventede os. Han var 66 år og havde arbejdet i udenrigstjenesten før og efter kommunismen. Kommunisterne kunne ikke lide et interview, han gav til daværende journalist Uffe Ellemann Jensen. Det kostede ham et godt job, og hans døtre blev afvist ved nogle uddannelsessteder. I dag er han enkemand og pensionist. En pension rækker ikke, så han er nødt til at tjene noget ved siden af. Han får 5.600 kc i pension. Hans 2-værelses lejlighed koster inkl.. lys og varme 3.000 kc. De 3.000 kc svarer til 750 kr.

Vejret var ikke godt, da vi startede rundturen, og der blev brug for paraplyer, da vi kom ind på borgområdet. Paraply-sælgerne havde en god dag. De første fik købt til 40,- kr., men da regnen tiltog var prisen steget til det dobbelte. Sådan virker de frie markedskræfter også i Prag. Dagen var ellers startet med solstrejf, men solen så vi ikke noget til resten af dagen. Vladislav førte os ved hjælp af et lille Dannebrog gennem området, og han fortalte på livet løs. For mig var det pga. vejret et gensyn, der ikke sagde mig alverden. Vi var vel 60 mennesker i vores gruppe, og man føler sig lidt idiotisk, når man pisker rundt med et lille flag som pejlemærke. Efter borgen var der tid til frokost, som vi indtog med udsigt til Karlsbroen. Jeg valgte en tallerken salat med laks. Herefter gik det i regn til Karlsbroen, Rådhuspladsen og sluttende på Wencelaspladsen. Vejret tilsagde os ophold inden døre over et par kopper ikke velsmagende irsk kaffe, indtil vi 16.30 skulle mødes med monumentet foran Nationalmuseet.

Vladislav førte os hen til bussen ved Banegården og tilbage ved hotellet gik Leo og jeg til en tankstation og købte øl og sprit. Vi nød et par genstande, mens vi fik klædt om og gjorde os klar til kl. 19.15 at tage med på en sejltur på Moldau. Chaufføren kørte lidt rundt med os, inden vi kom frem til båden. Her fik vi serveret tjekkiske specialiteter, som var OK. Selve sejlturen var præget af mørket udenfor. Turen blev med Mie siddende overfor ganske fornøjelig. Det er i forhold til Paris ikke mange bygninger, der er illuminerede. Borgen er meget smuk belyst.

Vi var tilbage på Krystal Hotel 22.40 og mødtes i opholdsrummet medbringende noget drikkeligt. Min Slivovice var der ikke run på. Leo havde lettere ved at afsætte vodka og juice. Selskabet blev højrøstet ledet af Erik og Vera. Jeg gider ikke råb og hvin, når andre på gangen skal sove, hvorfor jeg stod af og gik ind til mig selv 23.15.

Tirsdag, den 13. oktober, 1998

Dagens program var en tur til en krystalfabrik og en park. Det kunne jeg godt undvære, og 09.35 tog jeg sporvognen ind til Krudttårnet. Der stod jeg så på Republikpladsen og var rundt på gulvet. Som i -95 vendte Prag forkert for mig, og jeg måtte famle mig lidt frem, inden jeg kom til Wencelas Plads og dermed Nationalmuset. Bygningen er meget flot og pompøs såvel udvendig som inde. Der udstilles fossiler og mineraler, som jeg ikke beskæftigede mig alverden med. Det var bygningen, der optog mig. Derefter dryssede jeg rundt i gader, jeg ikke havde set før. Vejret artede sig med vekslende skydække, og der blev lejlighed til at betragte mange smukke bygninger i solskin. Min orientering svigtede totalt, og da jeg mættet af indtryk stod med en metro, valgte jeg at stige ned i den og tage hjem. 15.45 var jeg efter en tur på tanken tilbage på hotellet.

Det blev til 3 kvarter på øjet, inden vi 18.00 efter programmet skulle spise på hotellet. Det viste sig at være blevet udsat til 18.30. Middagen var aldeles ligegyldig. Noget tyndt suppe, noget ubestemmeligt kød med ris og en Karen Wolf kage. 19.45 var der afgang til en fontæne. Bussen kunne ikke komme frem, så vi kom et kvarter for sent til en særdeles flot show. Fontænen, der er stor og mangfoldig belyses i alle mulige farver og variationer i takt til tjekkisk musik, Smetena og Dvorak, var en betagende oplevelse. Lyden var ikke fremragende, men det var let at abstrahere fra det og lade sig rive med af de mangfoldige synsindtryk. Gerne havde jeg set det hele. Tilmed blev oplevelsen gratis for mig. Jeg havde overset punktet, da vi i bussen tilmeldte os de forskellige arrangementer. Chaufførens tumlen rundt fik mig til at træffe den beslutning, at jeg ikke ville betale de 50,- kr., med mindre det pigebarn, der agerede guide kom og krævede dem. Det gjorde hun ikke. Vi var hjemme igen 22.30, og det blev til 4 timer sammen med de andre plus et par tilløbere, som Vera larmende sørgede for, inden jeg 02.30 tørnede ind.

Onsdag, den 14. oktober, 1998

09.30 var der afgang til Vyserhad, som er Prags gamle borgområde. Vladislav fortalte interessant. Vi var inde i kirken, der er utrolig flot dekoreret på alle vægflader hvortil kommer et hav af figurer. Stedet sluttedes af med en rundvisning på den nationale kirkegård. 13.20 var vi i Karlstejn. På vej fra p-pladsen til borgen fik vi lidt frokost. For mit vedkommende stegt ost med fritter. Kl. 15 guidede Vladislav os gennem lidt af den gamle borg. Stedet besøges årligt af 1/2 mil.. Det må siges at være en lidt tam oplevelse. Borgen er stor, men der er ikke ret meget af den, der er tilgængelig for turister.

Så var der igen ventetid, som vi hyggeligt fordrev over irs kaffe og øl på et værtshus, inden vi 18.00 skulle mødes på Restaurant Bohemia til en såkaldt folkloreaften. Et ungt par dansede et par gange og en storvommet herre gav den på en harmonika. Maden var suppe og en middelalderlig og sjov kødstuvning med fritter. Kagen lod jeg gå videre til Leo. Hertil tre øl. Mie ville danse, og det gjorde vi så inspireret af folkloren. Vi fik også samlet ind til en hilsen til Vladislav, som er den bedste guide, jeg har oplevet. Hans viden var enorm. Inger og jeg forargedes over at se, hvor smålige de første havde været, hvorfor vi begge smed en seddel på 100 kc. Man kan sgu' da ikke være bekendt at lempe nogle småmønter i bakken. Bevares; de fylder, men de er intet værd. Kjeldsen tog æren for indsamlingen og spyttede småmønter. I det hele taget var det lidt flov at være vidne til, hvor lidt nogle kunne få sig til at erlægge i drikkepenge på turen. Der var endog folk, der ikke lagde noget som helst.

Tilbage på hotellet 22.30 var ville de selskabelige med i forhallen, hvor der sad et par harmonikaspillere. Opholdsrummet var optaget. Osse jeg gik derned, men det var mig for plat, så jeg trak mig tilbage og var i min seng inden midnat. Råb, skrig og salmer på famlende harmonika er bare for meget.

Torsdag, den 15. oktober, 1998

Efter morgenmad sammen med Leo og Kirsten Friis mødtes vi hele holdet for at aftale aftenens forløb. Enigheden blev, at alle, der ville med ud at spise om aftenen, skulle være på hotellet kl. 19.00.

10.00 var jeg mig selv og tog til borgen, hvor jeg i ro og mag var inde i domkirken og oppe i tårnet med en fantastisk udsigt, 292 stejle trin var ved at tage livet af mig. Så var jeg inde i det gamle slot, hvor især den enorme sal, som bl.a. har været brugt til hestevæddeløb, gør et stort indtryk. Nationalgalleriet med kirkekunst fra før og omkring år 1400 var meget spændende. Irriterende var det at have den ene kustode efter den anden i røven hele tiden. At springe noget over var heller ikke muligt. Man bliver stoppet, hvis man vil en genvej eller går imod de overalt opsatte pile. Billederne var interessante. Da Jesus bliver tornekronet, sker det ved hjælp af nogle kæppe, som man presser kronen på plads med. Henrettelsen beskrives på samme måde meget realistisk. Røverne bliver bundet til korset. Jesus bliver både bundet og sømmet fast. Alt er malet minutiøst. En portal i sten rummer en rigdom af detaljer, jeg ikke i det materiale har set før. Den gamle kirke, Jiri, er en anden perle og ligeså god oplevelse. Jeg var selvfølgelig omkring Den gyldne Gade, inden jeg i sol nød Karlsbroen. Et par meget smukke kirker blev det også til, inden jeg mættet sluttede af med en øl foran rådhuset.

Jeg var tilbage på hotellet 16.45 og fik en lille lur, inden jeg omklædt var klar til at gå ud og spise med de andre kl. 19.00. Den blev 20.00, inden den sidste var klar. Inde i byen gik vi lidt rundt og ledte efter et jazz-sted, som Leo og Mie vidste, hvor var. De fandt det, og vi var så heldige at få et bord til alle vi 8, der var sammen. Det blev en hyggelig aften, som desværre måtte slutte så betids, at vi kunne nå den sidste sporvogn inden midnat. Nogle af os sluttede af med lidt snak. Jeg var i min seng 01.30.

Fredag, den 16. oktober, 1998

Op 05.40 til pakning for 06.30 at aflevere bagagen ved bussen. Så var der en time til morgenmad, inden vi 07.30 begav os hjemad. Dog skulle vi lige vente på Maja, som måtte hentes på værelset. Kvinden var totalt stiv af druk. På hjemvejen kunne vi se de landskaber, vi passerede. Vejene er ikke fremragende, bussen havde osse set bedre dage, så det gik langsom. I Duchcov skulle vi have de gæster på, der havde ferieret i det nordlige Bøhmen. Der var kaffe og pandekager, der ventede os. Aldrig har jeg smagt så dårlig kaffe, og den kolde pandekage med noget, der skulle forestille flødeskum, var for ringe til mine ellers ikke sarte smagsløg. Jeg lod lortet stå og glædede mig over ikke at have givet mere end 25 kr. for det. I stedet dryssede jeg en lille tur sammen med Leo og Mie, der gav den som kærestepar. Jeg kan kun glæde mig på hans vegne. Hun er som han livlig, rapkæftet, varm og charmerende.

Hjemturen var præget af træthed. Vi måtte vente en halv times tid ved grænsen til Tyskland Der blev blundet meget. Pladsen blev trangere, idet Erik havde en ramme øl af Veras anbragt på gulvet, så jeg havde ham meget af turen hængende ind over min plads. Efter grænsehandlen kom der endnu mere til, så det var dejligt efter Århus at sætte sig på et ledigt dobbeltsæde.

01.40 var vi i Hobro. Jeg fik ringet efter en taxa, og vi fik i strid regn stoppet bagage og de andres indkøb ind. Da vi kom til Horsøparken, var Erik, Vera og Inger optaget af videre transport, så jeg tømte taxaen, mens den lade chauffør trak sig i læ. Dette show kostede mig lidt drikkepenge.  02.00 kunne jeg over 1/2 flaske rødvin pakke ud.

Turens pris:

Generelt

Turen var god nok, men heller ikke mere. Prag var ikke et gensyn værd under de givne omstændigheder. Centrum er interessant - resten er 2. gang ligegyldigt. Det er for besværligt at rejse sammen med 12. Nogle skal spise hele tiden, nogle skal tisse, og resten skal købe et eller andet. Vi var for lidt sammen som f. eks. på cykelturen i sommer og turen til Berlin i påsken. Kommer jeg på rejse med flokken igen, vil jeg være aldeles indstillet på at gå solo i dagtimerne.