Højskolen på Helnæs, 1998

Akvarel

 

Mandag, den 22. juni, 1998


07.35 gik det med taxa til banegården. Toget var fuldt optaget men dog ikke værre end at konduktøren fandt en ledig plads. Af ukendt grund kom jeg ikke til at betale for pladsen. 10.45 var der ank. Odense, som jeg havde besluttet mig for at se lidt på og derfor var taget hjemmefra 4 timer tidligere end nødvendigt for at nå den videre forbindelse til Helnæs.

 

Odense banegård er voldsom. Den ligger i forbindelse med et center, der hver dag besøges af 30.000 mennesker. Det tog lidt tid at orientere sig og få kufferten anbragt i en bagageboks, og jeg kom ud af centret på en sådan måde, at det kostede en lille omvej, inden jeg var fremme ved centrum.

 

Det blev nogle hyggelige timer i Odense. Efter at have drysset lidt var jeg inde i Sct. Knuds Kirke - oprindeligt Albani Kirke - og så de jordiske rester af Knud den Hellige. Næste mål var Brandts Klædefabrik, som uheldigvis har lukket på mandage. Området er interessant. Det blev til en lille fadøl på det tilhørende torv. På Jensens Bøfhus var der servering ude på gågaden, og jeg hyggede mig med en frokostbøf i selskab med et ældre ægtepar, som slog sig ned ved mit bord. De var fra Korsør og på deres årlige udflugt til Odense, konens fødeby. På vej tilbage til banegårdscentret kom jeg gennem Slotsområdet. Opholdet i Odense sluttedes af med et besøg på Jernbanemuseet.

 

15.35 gik det med bus til Assens. Man får set meget, når man kører med bus og over en time kommer gennem alle byerne på ruten. I Assens ventede en lille gruppe kvinder, der osse skulle på højskole. Ved 17-tiden var vi fremme ved skolen og efter anvisning af værelse var der over en kop kaffe tid til at den første reserverede småsnak med nogle af kursisterne. Aftensmaden kl. 18.00 var et tag-selv-bord med lidt lunt. Forstanderen bød velkommen og orienterede om skik og brug. Inden fællestimen var jeg sammen med en kvinde, der havde haft blodpropper i lungerne og en mand ligeledes med vejrtrækningsproblemer en tur ved vandet. Begge var elskværdige personer. Bjarne, der var enkemand, havde tidligere solgt kjoler. Nu var han pensionist og flittig bruger af højskoler.

 

Fællestimen hed introduktion. Lærerne blev præsenteret, og vi kom ud på holdene: Tegning, maling og akvarel. 48 kursister, hvoraf de 5 var dagelever, blev fordelt. På akvarelholdet mødte vi Gunnar K. Hansen. Nogen større gennemslagskraft besad han ikke. Han virkede nærmest som en undskyldning for sig selv. Nogle udtrykte sig lidt negativt om hans program for ugen. Det var kvinder, der havde længere tids erfaring med akvarel og følgelig derfor havde specifikke forventninger. Især pladsforholdene var man utilfreds med, og ret skal være ret: Der var alt for mange på holdet i forhold til antallet af borde. 3 ved er hver bord, et lille spisebord til 4 pers. er for trangt. Dertil kom at stolene var elendige og alt for lave. Det var gamle skolestole beregnet til 3.-4. klasses elever.

 

Dagen sluttede med en kop kaffe samt lidt snak, og 22.45 befandt jeg mig under dynen på værelse 27.

 

Tirsdag, den 23. juni, 1998, Sct. Hans


Op 06.40. Efter bad og et par smøger gik jeg en tur op til kirken. Morgenmaden var hver dag kl. 08.00 til 08.45. Den var glimrende med diverse kornprodukter samt lunt, hjemmebagt brød, rigeligt med ost samt juice. Fællestimen stod forstandere for. Han fortalte udmærket og jævnt om Helnæs's historie. Kl. 10.00 - 12.00 var vi i værkstederne. Jeg måtte starte med at købe farver, pensel og papir. Jeg var den eneste, der ikke havde noget med hjemmefra overhovedet bortset fra et glas til vand. Vi startede med lidt farvelære, og Gunnar besluttede sig for, at holdet hver dag i middagspausen skulle lave et ko-billede. Køer var der nok af på marken lige udenfor, 86 stk. talte jeg. Med mine ringe evner som tegner besluttede jeg at se stort på den disciplin. De andre gik til den med krum hals. Dog var der flere, der faldt fra hen ad vejen til fordel for almindeligt samvær og småhygge.

 

Eftermiddagen blev brugt på forskellige teknikker. Ved det bord, jeg sad ved skulle vi male to løg og en stump melon. De to andre ved bordet var ældre kvinder, den ene en lille forfinet fiks sag - den anden en noget grovere model, som jeg først fik snakket lidt med om lørdagen. Hun var forhenværende læge på Sct. Hans Hospital. Mine forsøg med grøntsagerne faldt ikke heldige ud. Jeg bøvlede med at få blandet de rette farver og havde overhovedet ikke styr på vandet. Nå, de kom da op at hænge. Nogle kvinder brokkede sig højlydt over den måde, Gunnar ville have tingene gjort på.

 

Efter aftensmaden snakkede jeg lidt med tegnelæreren, Jens Seeberg, billedhugger. Han underviser til daglig på en kunstskole i Ranum. 20.00 var der bustur Helnæs rundt med forstanderen som guide. Han fortalte stort og småt - mest det sidste, for der er ikke så meget på Helnæs, der adskiller sig fra det øvrige Danmark. Det mest markante er antallet af stengærder og de store gårde. En charmerende skik er, at der på stedet skal "rives til søndag". Det vil sige, at der skal rives og luges foran husene ud mod vejen, så det ser godt ud hver søndag. Vi nåede ud til fyret, hvor vi gik en lille tur, og 21.30 var vi tilbage på skolen til lune boller og ost. En halv time efter blev der tændt et lille bål på græsplænen, og stående markerede vi årets længste dag med danske sange. Som ved alle andre sange blev vi ledsaget af Gunnar på violin. Han var god nok til at ramme de rigtige toner og holde takten, men musikken manglede. En båltale eller nogle ord i det hele taget udeblev til stor undring for mange af os. På en højskole må det da være oplagt, at Grundtvigs tanker om det talte ord føres ud i livet omkring et Sankt Hans bål.

 

Jeg havde forestillet mig lidt mere samvær evt. ledsaget af et par glas rødvin, men efter bålet var der almindeligt opbrud, og 22.45 var jeg i seng.

 

Onsdag, den 24. juni, 1998


Jeg vågnede til sol og høj himmel. Fra 09.00 til 10.15 sad vi og malede naboens høns. Mit produkt blev fladt, og der skal en god vilje til at se ligheden med en høne. 10.30 kørte vi ad små veje til Assens. Bindingsværk og idyl var der meget af. I Assens skulle vi på museet for Denkvardt Dreyer - en fynsk maler. Samlingen er meget lille og uden interesse for ikke kendere. Mere interessant var det i samme museum at se udstillingen vedr. Peter Willemoes. Museet er indrettet i Plums Gård. Noget reelt indtryk af Assens fik jeg desværre ikke, da der ikke var afsat tid til at kigge nærmere på de mange gamle bygninger og gårde.

 

Efter middagen, lækre fiskefrikadeller med tyk persillesovs, malede jeg min eneste ko. For ikke at virke alt for asocial hængte jeg den op. Derefter var vi ude at male skrænter. Stedet var dæmningen til Fyn. Vejret var pragtfuldt. Det samme kan man ikke sige om mit landskabsbillede. De rutinerede fik nogle flotte resultater med hjem.

 

Aftenen startede jeg med at gå en tur på en times tid. Aftensamlingen stod Gunnar for. Han viste lysbillede og fortalte ynkeligt om sit ophold, et stipendiat fra Danida, i Afrika. Spild af tid var det vel ikke, men det lignede. End ikke lysbilledapparatet kunne han betjene korrekt og enkelte billeder blev vist på siden eller på hovedet. Hans ærinde var at vise farverne i Afrika. De var der, men nogen fotograf er manden altså ikke, og at et par af billederne var meget rystede, afholdt ham ikke fra at vise dem. Forsamlingens spontane smålatter prellede af på ham.

 

Igen var det tidligt i seng, 22.50

 

Torsdag, den 25. juni, 1998


Dagens morgentime stod Jens for med lysbilleder af afrikanske masker. Seancen varede passende mindre end en halv time. Det var som med Gunnar simpelthen for ringe og for uprofessionelt. Han kunne ikke fortælle. Man kan ikke tillade sig at samle folk, der har betalt for at komme på skole, om så lidt. Det gik aldrig op for mig, hvorfor han interesserede sig for maskerne, og heller ikke hans evner som fotograf vil efterlade blivende spor. De fleste dias var dårlige og absolut ikke egnede til andet end privat brug.

 

Jeg startede dagen med at være i krise. Mine akvarel-evner slog overhovedet ikke til, og det forekom mig, at jeg ikke var på højskole overhovedet. Der var alt for lidt højskole i forhold til min oplevelse med Højskolen i Thy, hvor vi fik sunget mere og fik fortalt på en måde, der løftede og var givende. Enten skulle jeg tage hjem eller også stille mig tilfreds. Valget blev den selvironiske distance til mine manglende færdigheder, og jeg gik til timerne med maling efter model med en tilkæmpet indre latter. Af mine fire forsøg fremgår det på ingen måde, at modellen var en køn ung pige i begyndelsen af tyverne - end ikke, at det var en person af hunkøn. Bemærkes skal det, at hun var god til at holde en figur, og det til trods for skolen naboskab med en gård med deraf følgende produktion af fluer, som hun uden antydning af irritation lod kravle på sig.

 

Middagens hakkebøf gjorde godt. Det samme gjorde turen til Fåborg. Gunnar forsøgte sig ufrivillig morsom som guide. Det udløste lidt kultiveret latter i bussen. Indtrykket var, at han tog den til sig som en kompliment. På Fåborg Museum fortalte han om et par af billederne - igen uden at komme reelt igennem med sit budskab. Gensynet med museet, som jeg var på i forbindelse med julefrokosten med ASS, var rart. Det samme var det sammen med Wolfgang fra Nykøbing S at nyde to fadøl. Wolfgang var en hyggelig fyr, der forsøgte sig med maleri. Hans kone Anne var på akvarel. Humoren fejlede ikke noget hos de to, som jeg snakkede en del med ugen igennem. Anne var pga. en invaliderende erhvervsskade ikke med på turene men valgte i stedet at hvile sig. Inden vi drak øl, stødte vi på Jens ved Ymers Brønd på torvet. Han fortalte os om det skandaløse i at lave en bronzeafstøbning af en skulptur, der oprindeligt var udført i sandsten. Manden havde ret. Huggespor og bronze hører ikke sammen.

 

19.00 var der evaluering af vore arbejder, og Gunnar-manden uddelte ros til alle. Specielt en ældre herre, der med sine medbragte farver fra Fætter BR for første gang i sit liv forsøgte sig med en pensel, fik megen ros. Og ret skal være ret: Hans gav sig fuldt ud. Dog ville han ikke være med til at male en nøgen pige. Det overskred hans blufærdighedsgrænse. Mine model-billeder hængte jeg ikke op. En planlagt tur til stranden blev pga. udsigt til regn, som osse kom, heldigvis aflyst, og i stedet så en del af os filmen "Postbudet" vist i stort format, videoprojektor. En times snak rundede dagen af, og jeg var i kontakt med hovedpuden inden midnat.

 

Fredag, den 26. juni, 1998


Morgensamlingen stod russerne for, og de startede med at lære os visen "Min far var en ven af den russiske tsar". Melodien, en norsk gadesangervise, blev hængende i ørerne resten af opholdet. Alexander (Sacha kaldet, - russisk kælenavn for Alexander) Thieme fortalte kort om sin opvækst og viste derpå dias. I modsætning til de andre kunstnere havde han noget at vise og noget at fortælle. Han og den anden maler, Peter Reichet var startet med maleriet som børn og havde en lang uddannelse bag sig i Sankt Petersborg. De kunne håndværket. Det var spændende at se, hvordan en dygtig håndværker kan få noget fantastisk ud gennem en pensel. Akkuratesse og det gennembearbejdede var imponerende. Sasha havde bl.a. lave en lille miniature af Dronning Margrethe, der har foræret den til Prinsesse Alexandra. Det er en gammel skik, at monarker kan forære miniaturer af sig selv til andre.

 

Formiddagen var igen med model. Vi skulle male vådt i vådt. Sikke noget pis, der kom ud af det. På et tidspunkt kom jeg til at grine lydeligt over mit sjaskeri. Et par af kvinderne meldte med vrede i stemmerne fra overfor Gunnars pædagogik. Jeg var fuld af forståelse, men holdt min kæft. Som novice skal man ikke blande sig, når de lærde strides.

 

Eftermiddagen blev tilbragt ved noget, man kalder fiskerlejet. Der ligger nogle joller ude på vandet. Stedet var meget smukt. Jeg fandt et sted, hvor jeg for mig selv kunne eksperimentere med farverne. Gunnar kom en enkelt gang og kiggede til mig. Jeg fik malet vand og himmel samt et par både, som jeg uheldigvis forsynede med påhængsmotorer, hvorved bådene til forveksling kom til at ligne to forvoksede ænder. Nå, det var en dejlig eftermiddag, og jeg fik et par timer med sol på ryggen.

 

19.30 var vi på Helnæs gl. Præstegård, der er indrette til galleri. Vi så en lille udstilling, "Lyset over Helnæs" med værker af Gunnar og Sacha m. fl. Kursisterne Anne og Lene købte hver et maleri af Sacha. Hans billeder var gode. Peter underholdt med guitar og russiske sange. Han kunne synge, og han er musikalsk. Manden kan derimod ikke dansk og hans engelsk er ikke noget værd, men det betyder ikke, at man udelukkes som underviser på en dansk folkehøjskole!

 

Tilbage på skolen til en times kaffe og snak. Jeg sluttede aftenen i selskab med Jens, der havde været ude at lave skitser af køer og grise. Han ville gerne fortælle om sig selv som kunstner.

 

Lørdag, den 27. juni, 1998


Vågnede 06.30 til lyden af regn, hvorfor vækkeuret blev stillet til vækning en time senere. Regnen ophørte, og dagen blev lun med sol og masser af skyer. Fællestimen var en ren ynk. Gunnar fortalte om J.S. Bach, dvs. at han hakkende og aldeles usammenhængende læste op fra en bog. Pointen var, at Bach's musik lader sig høre hver dag, uden at man bliver træt af den. Derefter spillede han lidt af mesterens musik på et anlæg af meget ringe kvalitet. Timen var regulær spild af tid. Jeg burde have gjort som Wolfgang. Han udvandrede. Pæne Erik blev siddende.

 

Værkstedstimerne startede med en gennemgang af fredagens produktion, og så blev vi sendt ud på egen hånd. Jeg valgte at gå til stranden og fik da osse forsøgt mig med et par stykker papir. Efter middagen skulle der plukkes lidt vilde blomster til aftenens afskedsmiddag. Herefter var der afregning for forbrug af materialer og model samt ophængning til fernisering. Gunnars organisationstalent kombineret med flere kvinders meninger om ophængning bevirkede, at jeg valgte at gå en tur ud på Helnæs Made - en stort og delvist fredet engareal. Ordet "made" betyder mad - mad til dyrene.

 

16.30 mødte vi omklædte til fernisering. Forstanderen sagde det, han nu engang skulle sige. Det samme gjorde lærerne, og med et glas hvidvin i den ene hånd og fedtede fingre pga. snacks gik vi så rundt og beundrede hinandens værker. Langt de fleste billeder var gode, mange endda rigtig gode. Der var perler på alle tre værksteder.

 

Afskedsmiddagen kl. 18.00 startede flot. Der blev sunget og holdt taler. Underholdende indslag var der osse. En ældre kvinde fra Assens havde om morgenen udstyret mig med en tekst: Ode til damerne. Den fik jeg med succes fyret af, inden selskabet gik i opløsning. Faktisk var dette indslag nok den eneste gang, alle kursister lyttede intenst til det, der blev sagt. Opløsningen indtraf, da Gunnar med violinen ledsagede fællessang fra Højskolesangbogen og lykkelig men ukritisk modtog alle forslag til den næste sang. Hvis folk ikke kender sangene, melder kedsommeligheden sig, og når man så tilmed ikke formår at få stoppet i tide, ja, så går der opløsning i en forsamling. Rygerne, der i forvejen var henvist til at ryge i det fri, blev ude, og flere sluttede sig til. Efter Gunnars show forestod børnene noget underholdning. De morede sig selvfølgelig; det gør børn hver gang de laver underholdning. Det var vi andre, der ikke gjorde. Ved 22-tiden var det hele gået i opløsning. Pensionisterne, og dem var der mange af, gik til ro. Aftenen sluttede omkring rygerbordet, hvor en lille flok holdt den gående til lidt efter midnat. Wolfgang og jeg var de sidste kursister, der gik. Læreren Jens, der var pissefuld hele aftenen, lod vi sidde i en tilstand, der nærmede sig koma.

 

Søndag, den 28. juni, 1998


Dagen gik med at komme hjem. Højskolen havde bekvemt sørget for en bus til Odense 09.30. Vi betalte 40,- sorte kroner for turen. Der var ventetid, og den fordrev jeg sammen med Mette, en yngre, sympatisk lærer fra Hadsten, og hendes mor i DSB-caféen over en kold fadøl. De fleste skulle til Sjælland, kun Mette og jeg skulle mod vest. Vi steg på et fyldt tog 11.31 og måtte stå op til Middelfart. Et par reservationer blev ikke benyttet, og vi kom til at sidde ned resten af vejen. I Vejle fik vi et glimt af Anker Jørgensen på perronen.

 

14.20 var jeg hjemme igen til rudekuverter og stakken af reklamer. Eftermiddagen dryssede jeg væk. Fik ringet god tur til Rikke, der om aftenen skulle rejste til Tyskland for at arbejde et halvt år.

 

Generelt


Højskolen er oprettet i 1993 og indrettet i en tidligere folkeskole. Værelserne er i nybyggeri. De er glimrende. Toilet med bruser deles af 4. Maden og serveringen i øvrigt var god hver gang. Den oprindelige skoles gamle gymnastiksal er indrettet til foredragssal med plads til ca. 60 tilhørere. Den "nye" sal anvendtes af malerne. Tegning foregik i en lille bygning, der i tidernes morgen vel sagtens har været indrettet til brændsel, toiletter m.v. Akvarel forgik i et alm. klasselokale. I det hele taget var pladsforholdene noget trange, og stedet rummer ikke synderlig hygge eller atmosfære. Ligheden med en lejrskole var slående.

 

Skolen kalder sig "Højskolen for voksne". Det kan følgelig undre, at der var 4 større børn med - dog ledsaget af voksne. Ellers var der tale om voksne mennesker. Med undtagelse af 5 yngre kvinder og en lidt ældre gymnasielærer, Hobro Gymnasium, bosat Hadsund og med barn samt Mette fra Hadsten var vi alle over 45 for ikke at sige 65. Et charmerende islæt var en Thilde fra Århus, der havde taget sin mormor med på højskole. Det var smukt at se hendes omsorg for den aldrende men stadig livfulde kvinde.

 

Jeg praktisere at sætte mig forskellige steder ved så godt som hvert måltid. Det var jeg vist nok ene om og det skabte vel osse lidt uro i systemerne, men det får være. Hvis man ikke flytter sig, kommer man til at omgås de samme mennesker hele ugen, og det kan ikke være meningen. Kun børnebordet med en rig advokat og mormor til tre medbragte unger og gym.-damen med datter afholdt jeg mig fra. De øvrige var generelt trofaste overfor deres pladser i spisestuen. De mest trofaste var to mænd, der holdt sig aldeles for sig selv og hver dag sad ved siden af hinanden. End ikke i pauserne blandede de sig med vi andre. Den ældste af dem forklarede mig på min foranledning lørdag aften, at de ikke var sammen, som man umiddelbart kunne forestille sig. De havde begge en interesse for maleri. Han var sammen med sin nieces mand på malerkursus en gang hvert år.

 

Den tanke, at det for forstanderen primært drejer sig om at få nogle lette kroner i kassen, er nærliggende. Kunstkurserne er populære og sælger sig selv, fik vi fortalt. Manden gjorde ikke noget større nummer ud af at være til stede, og det er for ringe, at han lader fællestimer afholde af dårlige lærere, og at han ikke skred ind og fik sat afskedsmiddagen på skinner, da den begyndte at gå i opløsning. Det åndelige sus opleves ikke på den højskole.

 

Højskolen på Helnæs får næppe mig som kursist mere, og den beslutning har intet at gøre med min fiasko på akvarel-holdet. Den er jeg selv skyld i. Jeg burde have undersøg det faglige indhold nøjere. Fællestimerne derimod kan jeg bedømme, og de var for ringe. Spildt var opholdet selvfølgelig ikke - langt fra. Jeg var sammen med en flok venlige og interessante mennesker, jeg fik prøvet akvarellens svære kunst samt set en ny og smuk bid af Danmark.

 

Med hjem har jeg en æske farver af god kvalitet og noget godt papir.

 

Ophold inkl.. enkeltværelse

2700,00

Taxa

100,00

DSB

404,00

Bus

100,00

Farver og pensel

340,00

Papir og model

155,00

I alt

3799,00