Besøge Rikke i Burgau, 1998

Lørdag, den 25. juli, 1998

Det var først på dagen, jeg med taxa 05.35 kørte til banegården for derfra at rejse syd på 06.03. At jeg var lidt spændt på turens forløb, vil jeg ikke benægte. Det var første gang, jeg skulle rejse så langt - tilmed alene. Nervøsiteten fik da også næring i Århus, hvor der opstod problemer med at sammenkoble to togsæt. Tiden gik, og jeg forudså, at vi ikke kunne nå rettidigt til Fredericia og dermed toget til Hamburg. Og hvad skulle jeg så gøre? Lille mand i knibe!

20 min. forsinket kom vi fra Århus, og til stor lettelse blev der meddelt at toget til Hamburg ville vente. Det gjorde det, og det gik hurtigt med at få skiftet. Nogenlunde ro over systemet. I Flensborg steg en ældre kvinde på, og hun ville snakke, hvilket hun gjorde stort set til Hamburg. Jeg fik rodet grundigt rundt i hukommelsen efter passende tyske brokker, som jeg kunne divertere med på forhåbentlig passende steder. Hun var en elskværdig kvinde, og det var en fornøjelse af sludre med hende.

Hamburg Hauptbahnhof er stor. Informationssystemet fungerer fint, så det var problemfrit at skifte tog. Forinden nåede jeg lige at komme udenfor banegården. ICE-toget til München kunne have været en behagelig oplevelse, dersom det ikke havde været overfyldt. En gruppe unge i begyndelsen af 20'erne, der havde været til et fodboldstævne i Danmark, havde ikke pladsbillet og fyldte godt op. Vognen var alt for tæt pakket. Men hovedsagen var selvfølgelig, at toget bevægede sig. Og det gjorde det med en hastighed op til 240 km/t. Stop var det ikke mange af over den 743 km lange strækning; 7. stop var Augsburg, hvor jeg skulle af. De 51/2 time i toget fordrev jeg med en smule læsning og med at kigge ud på landskaberne. Der var gråvejr hele vejen, men jeg fik da set lidt bakker og nogle smukke dale. Dog: Der var mange tunneller, og de var lange mange af dem. Toget skar sig gennem landskabet.

I Augsburg skulle jeg vente en lille times tid. Jeg var ude at se på pladsen foran banegården og blev mødt af gedigen pølsetyskermusik. Der var et mindre marked med bl.a. cd'ere. 18.25 gik det fra Gleis 9 Nord mod Ulm. Da jeg blev billetteret, konstaterede konduktøren, at jeg kun havde billet til Augsburg. Det var rigtig nok. Jeg havde ikke lagt mærke til det men kun hæftet mig ved den rejseplan, DB havde medsendt, og deraf fremgik det, at jeg skulle til Burgau. Denne plan viste jeg manden, og han gav min utilstrækkelige billet et hak samt gjorde mig opmærksom på, at jeg hellere måtte løse gyldig billet, når jeg skulle tilbage.

Igen fik jeg set landskaber og nu tilmed en masse små stationer. Banen slynger sig gennem området. Jeg holdt nøje øje med navne på stationerne og kom 19.05 af i Burgau, hvor Rikke stod og ventede på mig. Det var dejligt at se hende.

Rikke havde besluttet, at vi skulle starte med at spise tysk mad på Horst's Schnitzel Haus på vej hjem til hende. Vejret tillod, at vi kunne sidde ude. Vi startede med en Weisen (en ikke helt klar og lidt sødlig øl), og så gik snakken. Maden var overvældende. Aldrig har jeg set større schnitzel - 400 g, vil jeg tro. Hertil fritter og en stor skål salat. Velsmagende var det osse uden da på nogen måde, størrelsen undtaget, at være en oplevelse. Munden gik på os begge, så det blev til to øl, inden Rikke førte mig det sidste stykke til Bleichstrasse 32. Efter installering af mig samt en kop kaffe og en Metaxa var der sengetid for Rikke, der skulle på arbejde søndag. Jeg blev oppe en times tid over en kold øl fra hendes køleskab.

Jeg blev overrasket over hendes bolig, der i størrelse og indretning absolut kan tilfredsstille hendes krav det halve år, hun skal være der. Bevares, luksus er der på ingen måde ikke tale om, og lejligheden er så mørk, at elektrisk lys er påkrævet døgnet rundt. Man har brugt de forhåndenværende materialer, men der er det, man har brug for: Et soveværelse med stort skab og en dobbeltseng med spejl og radio, "Radiobilen" kalder Rikke den. En lille stue med sort lædersofa, en tilsvarende lænestol, skænk, reol og TV. Bad og køkken fungerer. Jeg fik det sidste rum - et lille værelse, hvor der var plads til mit medbragte liggeunderlag og ditto sovepose. En dyne ovenpå liggeunderlaget samt en stor pude fuldendte mit leje.

Søndag, den 26. juli, 1998

Jeg stod op ved 9-tiden, og efter et bad sad jeg over kaffen og zappede en times tid mellem de tyske kanaler. CNN er dog på engelsk. 10.45 var jeg ude i byen. Inde fra lejligheden virkede vejret ikke for lovende, men da jeg kom udenfor var der dejlig varmt. Første mål var i det hele taget at orientere mig. Det var hurtig overstået. Burgau er ikke nogen stor by. Jeg så byporten. På kirketorvet var der musik. By holdt Pfarrfest (kirkefest). I første omgang var jeg inde i kirken. Den er særdeles lys og smuk med flotte loftmalerier og en masse forgyldninger. Loftet er svagt buet uden hvælvinger. Rumme leder tanken hen på en teatersal. På det højeste punkt i byen er der opført et lille kapel. Stien til dette flankeres af små søjler der i 14 billed-arbejder beretter lidelseshistorien. Ved "Station XIV" ligger den døde Jesus på et leje af ægte linned. Nær kapellet ligger slottet, der ikke er seværdigt.

Efter at have været tilbage i Bleichstrasse med min jakke gik jeg til det, jeg troede var en anden kirke. Det var kirkegården. Den var spændende derved, at der var gjort meget ud af hvert gravsted. På mange brænde der et lys. Gravstene var store. Det undrer mig lidt, at der var meget få gamle begravelser. De ældste var fra sidst i 60'erne.

Tilbage på kirkepladsen satte jeg mig med en øl og lyttede til Handshumacherkapelle Burgau (et brassband) og betragtede folkelivet. Der var salg af halve kyllinger med brød, schnitzel med et eller andet mos, pølser samt hjemmelavet kage, som jeg havde set kvinder komme gående med. I forbindelse med festen var der et stor marked.

Rikke kom hjem fra arbejde 14.30 og gjorde sig hurtig klar til at holde fri 2 dage efter at have arbejdet i weekenden. Vi slentrede gennem markedet, og jeg fik forevist Terapiecenter Burgau. Rikke fik set kirken, og vi fik et par øl og en lys pølse (noget stygt stads) på torvet.

Aftensmaden indtog vi på Mindelcafé ikke langt fra, hvor Rikke bor. Mindel er navnet på floden, der i 3 forgreninger løber gennem byen. Vi bestilte salat med fisk og fik hver en skål på større med en salatskål til 4 personer. Der var rigeligt med fisk og æg i salaten. Hertil en Weissbier, som jeg ikke brød mig synderligt om. Rikke måtte hjælpe mig med at få tømt mit glas. Da vi havde betalt og lagt 5 DM oveni, kom konen og bød på en snaps fra sin hjemegn - Jugoslavien, vil jeg tro. Der var tale om en frisk likør.

Tilbage på torvet og noget tyroleragtigt musik ledet af en dirigent, der i udseende havde en slående lighed med Poul Nyrup Rasmussen ville Rikke have en stor øl, 1 ltr. Hun gik hen og købte to og blev mødt med stor undren af mændene ved ølsalget. Hun vakte som kvinde sensation hos d'herrer og fik et par gemytlige bemærkninger med på vejen. Vi fik drukket øllet, hørt musik og 2-stemmig sang samt set, hvordan man 22.00 gik i gang med at slå borde og bænke sammen.

Aftenen sluttede hjemme hos Rikke med kaffe og Metaxa, og 0.20 tørnede datteren ind i "radiobilen". Jeg fandt mit liggeunderlag et kvarter senere og faldt i søvn til lyden af den rislende flod, der løber lige op ad huset.

Mandag, den 27. juli, 1998

Op 08.30 og sørgede for, at der var kaffe på kanden til Rikke, der lettede sig en halv time senere. Hun ville sove ud efter 7 arbejdsdage. Efter morgenmad, æg, tog vi 10.30 til banegården og fik en dagsbillet. Derved sparede vi 13 DM. Målet var Ulm, som vi nåede ved 11.30-tiden. Rikke havde været der weekenden forinden, da hun havde besøg af venner fra Århus, så det var hende, der guidede. Men først var det påkrævet med en paraply til hende.

Vi fik set domkirken med verdens højeste kirketårn, 161,50 m. Indvendig var den mørk pga. et væld af store glasmosaikker. Grundet det dårlige vejr afstod vi fra at gå op i tårnet. Vi gik forbi det gamle rådhus, der er dækket med vægmalerier. Så det astronomiske ur. Videre forbi gamle og for nogles vedkommende meget skæve huse, inden vi kom ud på bymuren nedenfor hvilken Donau løber. Tilbage i området ved kirken fandt vi plads under en markise i en "baggård" og nød en øl. Herefter var vi ved bymuseet, der var lukket mandag. Så var vi inde i en moderne udstillings- og informationsbygning på torvet ved kirken. Ikke særlig interessant. En udstilling om dyreforsøg fangede for en stund opmærksomheden.

Vi gik tilbage til gågade-systemet. Rikke var på jagt efter en lampeskærm. Den fandt hun ikke. I stedet kom hun hjem med et ovnfast fad, en ansigtsmaske og en tysk grammatik. Vi drak kaffe på en nydelig restaurant, inden vi begav os mod banegården. Her var der tid til en Döner Kebab m/ Truthanen (kalkun) - meget stærk krydret. Tilbage i Burgau til regulær regn 17.50. Nåede lige at købe 2 flasker rødvin.

Rikke indviede sit nye fad og lavede en pastaret med bacon og bladselleri - lækker. Hertil rødvin. Vi sluttede dagen af med at se Polansky's film Bitter Moon. Den tyske eftersynkronisering klædte ikke filmen. Jeg kendte den, hvorfor det var mig nogenlunde ligegyldigt, hvad der blev sagt. Den blev 02, inden jeg kom ned at ligge.

Tirsdag, den 28. juli, 1998

Helt utroligt: Jeg blev vækket af dyb søvn 10.00. En time efter var vi på farten og kom til Augsburg 12.30. Vi starte i turistinformationen med at få et kort over byen og seværdighedernes placering. Så satte vi os ude med en øl og lagde en lille plan for besøget i storbyen. Første mål blev Domkirken. Udefra er den ikke køn. Man han hæmningsløst knaldet flere nyere bygninger på den, således at det er begrænset, hvor meget der er at se af den oprindelige facade. Indvendig er den imponerende med mange små kapeller indeholdende nogle jordiske af helgener eller begravelser for bisper eller tilsvarende agtværdige personer.

En basilika nærmere det nuværende centrum var ligeledes en oplevelse. Specielt må alter og 2 sidealtre fremhævet. Størrelsen er enorm og udskæringerne med forgyldninger er overvælde i detaljerigdom. Dertil sidekapeller og krypt. Vores besøg blev ledsaget af orgelspil. Vi fik set mange smukke bygninger, men ikke iflg. brochuren smuk sal. Der var lukket, da vi efter at have siddet over en kop kaffe og set på menneskemylder og sporvogne nåede frem. Vi gik i stedet efter en lampeskærm, men nej: Sligt var ikke til at finde. I varehuset Karstadt fandt Rikke en lille bordlampe til en billig penge. Jeg købte en grim kuglepen til hende - en fortsættelse af min gave i form af et tekstbehandlingsanlæg, jeg forærede hende, da hun holdt afskedsfest for hele familien (dagbog og pen). Det sidste, vi så på, var markedet, der er permanent indrettet i bygninger og træskure. Det er et stort område, hvor man kan få alskens specialiteter indenfor drikke- og madvarer.

Trætheden i benene meldte sig, og vi droppede planen om at spise i Augsburg, hvorfor vi gik til banegården. Ventetiden fordrev vi med en øl, og 18.25 var vi tilbage i Burgau. Spisestedet blev igen hos Horst. Vejret tillod os ikke at sidde ude, så det blev inde i selskab med en kortspillende lokalbefolkning. Rikke var eneste høne i kurven. Rikke valgte en krydderschnitzel på størrelse med en A4-side delt på lang. Jeg fik en Schnitzelteller; dvs. tre forskellige schnitzler på efter danske forhold normal størrelse. En hvid øl til Rikke - en sort til mig.

Så var dagen ved at være gået. Efter en kop kaffe og en Metaxa gik Rikke til ro godt 22 for at være klar til den kommende arbejdsdag. Jeg hang over CNN, en øl og en Metaxa en times tid.

Onsdag, den 29. juli, 1998

Efter aftale vækkede Rikke mig 06.10, så vi kunne få en halv time sammen, inden hun skulle på arbejde. Afskedsknuset var inderligt. Og så var der ikke så meget andet tilbage af det ophold end et bad og at pakke sammen. En madpakke skulle jeg osse have klaret. Jeg valgte at lægge brie på de baguette, Rikke havde købt til mig. En lille opvask nåede jeg ikke, inden jeg 08 lagde nøgler i postkassen og gik til toget.

På hjemrejsen var der ikke nerver, der hang og dinglede udenpå. Kosmopolitten kunne føre sig frem. Snak blev der ikke noget af indtil Hamburg, da jeg sad ved siden af et par unge piger. Toget fra Hamburg manglede vogn 10 til hvilken, jeg havde pladsbillet. Fik anvist vogn 9. Det viste sig at toget var to vogne for lille. Personalet kunne ikke gøre noget og jeg skyndte mig at kapre et klapsæde. I Neumünster var der en plads ledig i en kupé. Den skyndte jeg mig at snuppe på trods af, at der i forvejen sad en ung familie med 2 mindre børn. Nå, de var som børn er flest, og det blev til lidt snak med forældrene, der kom fra Holland og skulle på cykelferie omkring Limfjorden startende i Hobro. Jeg spurgte dem om, hvorfor de havde valgt Hobro og fik historien om de to berejste, der blev mødt med ordene "Hå do wott i Hobrow?" Tænk, at det kan sælge! Nå, kvinden havde som barn ferieret 6 år i Bønnerup. Nogen længere og sammenhængende snak blev det ikke til pga. børnene, der var ved at være trætte efter at have rejst hele dagen.

I Fredericia var der en reserveret plads til mig ved siden af en jævnaldrende kraftig kvinde fra Sjælland, der skulle på ferie hos en veninde i Silkeborg. De skulle ud at cykle sammen. Hendes mand arbejder på Grønland. Vi snakkede cykelferie. Med i samme tog var hollænderne, der skulle have cykler og cykeltrailere med i IC-toget. I Hobro valgte jeg egoistisk en fjernere udgang af toget for at undgå en høflig og gæstfri optræden eller hjælp til den unge familie, der skulle finde ud til campingpladsen i regn med to små børn. 22.20 ringede jeg tak til Rikke.

Turens pris