Ærø Folkehøjskole, 1999 - teater

Mandag, den 28. juni, 1999

Jeg ankom desværre tre timer for sent. Forklaringen er den simple, at der i Vejle var problemer med at få koblet et togsæt af. Det tog 20 min., og så kunne jeg ikke nå rettidigt frem til Odense og dermed toget til Svendborg og færgen med afg. 16.45. Jeg var lidt knotten og ærgrede mig over ikke at have været tidlig nok ude til en pladsreservation i toget med afgang en time tidligere. Min erfaring siger mig jo, at når det virkelig gælder, skal man rejse lidt før end køreplanen siger. Min oplevelse fra sidste sommer, hvor jeg på vej til Burgau kom til at hænge i Århus, randt mig i hu. Da ventede toget til Hamborg i Fredericia, og resten af rejsen forløb planmæssigt.

17.35 stod jeg med min alt for tunge kuffert i Svendborg. En taxachauffør fortalte mig, hvilken vej, jeg skulle gå til Ærø-færgen. Den næste færge gik kl. 19.45. Uden en besværlig kuffert ville det have været en smal sag at få noget ud af to timer i Svendborg, men at slæbe rundt med den var ikke sagen, så efter at have siddet og gloet lidt ved det lille færgeleje, gik jeg på en større italiensk restaurant overfor og spiste en glimrende indbagt pizza ledsaget af 2 fadøl. Så gik der en time og efter en halv time i behagelig aftensol på havnen, kunne jeg gå om bord.

Det tager 11/4 time at sejle til Ærø. Under overfarten kom der en regnbyge, men da vi lagde til i Ærøskøbing kl. 21.00 var den overstået, og jeg fandt ved hjælp af en af de lokale unge mænd frem til højskolen. Jeg gik efter lyden. Der var gang i noget kædedans. I opholdsstuen sad en ældre herre med sin pibe. Han viste sig at være tilknyttet stedet. Efter et liv som seminarielærer i København havde han slået sig ned på Ærø. Ivan fandt skolens sekretær samtidig med, at yderligere 4 dukkede op. Hun anviste værelser. Jeg fik no. 13 med udsigt til gaden. Bygningerne var badehotel til 1978 - herefter højskole.

Efter udpakning hørte musikken op, og jeg gik ned til kaffe. Det er træls at komme for sent. De andre havde spist aftensmad sammen, modtaget introduktionsmeddelelser og danset lidt. Så går snakken, og der stod jeg. Nå, det går jo alligevel. Man måtte ryge i opholdsstuen, så der satte jeg mig sammen med Ivan en times tid. Han havde startet sin karriere som musiklærer på Silkeborg Seminarium. Rejste til København året forinden, jeg begyndte min uddannelse på stedet. 23.00 gik jeg i seng.

Tirsdag, den 29. juni, 1999

Morgenbordet var godt. Mælkeprodukterne med diverse tilbehør samt rugbrødet lod jeg stå. Der var varm, hjemmebagt hvedebrød hver morgen. Dertil rigeligt med ost og appelsinjuice samt selvfølgelig kaffe. Noget overblik over deltagerne havde jeg ikke. Situationen var mærkelig. Jeg satte mig et tilfældigt sted. Stemningen i spisesalen var præget af høflighed og den omstændighed, at det er de færreste, der kommer alene.

Det gjorde godt at komme til morgensamling og dermed en reel start på højskolen. Kursuslederen, Ib Nyholm, læste tekster af Thomas Winding, og vi sang! Det er en fryd at synge sammen med folk, der synger igennem. Ivans akkompagnement var blændende godt. Ib Nyholm er en aldeles fremragende oplæser. Senere på ugen spurgte jeg til hans baggrund. Han havde som ung været med til at starte Baggårdsteatret i Svendborg. Derefter har han lavet teater i mange andre sammenhænge. Lidt TV har han osse medvirket i. 09.30 var der "Ib-hop" i teatersalen. Vi bevægede os til musik. Det er ikke mig. Jeg deltog høfligt tirsdag og onsdag, så stod jeg af.

10.00 mødtes vi i værkstederne (sådan hedder det - en tåbelig betegnelse). Vi var 9, der var til teater, 7 kvinder og 2 mænd samt vores instruktør Jon Erik Jørgensen. Jon, 43 år, fra Himmerland, er et særdeles behageligt og indlevende menneske med en overbevisende faglig kompetence. Pædagoguddannelse og arbejde i børnehave, 6 år som fast lærer på højskolen. Ingen formel uddannelse i teater, men deltagelse i nogle grupper og kurser.

Når man laver teater, kommer man tæt på hinanden, hvorfor en præsentation af deltagerne er på sin plads:

Det faglige indhold viste sig at dreje sig om teatersport. Nogle af øvelserne kendte jeg, men disse var det dejligt at få dem gentaget. Det nye for mig var teater på den måde, at man aldrig må sige nej. Man skal sige ja til alt, når man improviserer. Derved gå historien hele tiden videre.

12.00 stod frokosten på bordet og 14.30 var der kaffe. Jeg brugte tiden til en tur rundt i byen og få et lille blund. 15.00 - 18.00 var der undervisning. Derefter middag.

Fransk lammegryde m/ ris, salat og brød

Ferskentærte

19.30 var der byvandring med Ib, som fortalte om de gamle huse. Den gamle del af Ærøskøbing er malerisk. Mange af husene er fredede. Det ældste hus er fra 1645. Vi kom gennem et stort hus og ind i haven bagved. Det lod sig gøre, da ejeren, Susanne, stor, blød, favnende, kunstnertype, underviste tegne/male-holdet. Hun og manden driver et pensionat. Det var Susanne, der senere på ugen spurgte mig: "Kan du mærke at opholdet flytter noget indeni dig, Erik?" Jeg var i en middagspause listet ind i havestuen, hvor tegne/male-holdet udfoldede sig. Svaret blev et nej indpakket i nogle positive betragtninger om, at det altid er givende at komme på højskole.

Kirken var vi osse inde i. Den er fra 1758, uinteressant og opført på befaling af Frederik V, der under et besøg kasserede den gamle kirke, der var ved at falde sammen. Under opholdet boede han i en købmandsgård på torvet. Her åd, drak og brækkede han sig.

Dagen sluttede ved caféborde i fællessalen med kaffe og fællessang. Ivan havde valgt danske, engelske og amerikanske sange om kærlighed. 22.30 gik jeg på mit værelse.

Onsdag, den 30. juni, 1999

Vi havde fået udleveret et vers hver. Denne stump tekst arbejdede vi bl.a. med om formiddagen. Mit var af Halfdan Rasmussen.

Citroner er sure og gule

cigarerer er fyldte med røg.

Charlotte er cyklet til Thule

med to kasser øl og et løg.

Så hun har nok tabt sig en smule.

Middagspausen brugte jeg til at besøge byens 3 museer. Ærø Museum rummer alm. lokalhistoriske effekter. Hammerichs Hus byder på antikviteter. Flaskeskibssamlingen er det sjoveste. Her er der i byens gamle fattighus et udvalg af de 1700 flaskeskibe og 50 modelskibe, som "Flaske-Peter" (1873-1960) lavede. Tilmed er er den mindre udstilling af billedskærerarbejder Det mest interessante er de huse, der rummer museerne.

Eftermiddagen stod Ib for med undervisning i lyd og dialog. En glimrende lærer. Middagen bød på en særdeles lækker

Indbagt fisk, kartofler, smeltet smør og gulerodssalat

Koldskål

Aftenarrangementet bar overskriften "Broget aften". Indholdet var oplæsning, sang, fællessang og optræden. En kvinde fra Herning fremførte 3 søde viser, Svend, kursist, trakterede harmonika, Susanne, Ib og sekretær læste op. Personalet trak sig tilbage ved 22-tiden. Svend spillede harmonika, og det blev han ved med en rum tid efter, at jeg var gået i seng. Det varede længe, inden jeg grundet mandens spil faldt i søvn - men ok, der skal være plads til alle.

Torsdag, den 1. juli, 1999

Formiddagen var programsat med en tur i bus. Chaufføren fortalte godt og stilfærdigt om stort og specielt småt og kørte os ad smalle veje rundt på den vestlige side af øen. Ærø en ca. 30 km lang og 9 km bred på det bredeste sted. Indbyggerantallet er dalende: 7532 for delt på to kommuner - Marstal: 3508 og Ærøskøbing: 4024. I Ærøskøbing by er der 1037 indbyggere, Marstal har 2532. Landskabet er kuperet. Første stop var Bregninge Kirke med spændende kalkmalerier og en sammenklappelig altertavle. Tavlen, der er meget smuk, blev inden reformationen klappet sammen i fasten. Chaufføren klappede den sammen. I kapellet er der en smuk lille glasmosaik udført af Svend Havsten Mikkelsen, der efter svær sygdom valgte at dø i sit hjem på øen i foråret. Der er endnu ikke kommet sten på hans grav.

Søbygård er øens eneste herregård. Stor er den ikke. Hovedbygningen minder mest om et lille lystslot. Denne er restaureret. Pt. arbejdes der på at retablere en stensætning omkring bygningen, der inden inddæmninger til landbrugsland i forrige århundrede, var omgivet af vand. Avlsbygninger er i slet stand. Landskabet er smukt. Voderup Klint er ligeledes et smukt område. Pga. jordforholdene sker der med mellemrum store skred. En bonde måtte således konstatere, at hans roemark havde sat sig 5 meter. Området ejes af Fyns Amt og er fredet. Sidste stop på turen var Rise Kirke, hvor vi på pulpituret lagde ører til tre præludier spillet af Ivan.

Middagspausen brugte jeg til en tur med kameraet i byen. Biblioteket har til huse i det tidligere domhus. En venlig kvinde i skranken anbefalede mig at bese de tidligere fængselsceller. Den ene er bevaret. De andre 4 er inddraget til alm. biblioteksvirksomhed, bl.a. arbejdspladser med Internet. Galleri Ærø, en rodet turist-butik bød på fernisering. Den tog jeg osse med.

Eftermiddagen bød på mime-øvelser. Herefter middag

Paprikakylling m/ karryris, salat og brød

Frugt

Aftenen havde overskriften "Ivans Corner". Manden fortalte om jazz og blues. Dette var ikke noget tilløbsstykke. Efter en time var langt de fleste fortrukket til opholdsstuen, hvor Svend diverterede et par rødvinsdrikkende kvindegrupper med sin harmonika. Jeg forsøgte, men måtte efter en halv time konstatere, at dette var et fortagende absolut for kvinder. Ergo trak jeg mig tilbage og slentrede en tur, inden jeg 23.00 gik i seng.

Fredag, den 2. juli, 1999

Dagen startede med morgenmad på verandaen. Det havde foruden udsigten den fordel, at jeg og andre kunne ryge. Morgensamlingen stod i H.C. Andersens tegn. Jeg spillede til "Hist, hvor vejen slår en bugt". Ib læste "Børns snak" og vi så en film af Jørgen Roos: HCA hos fotografen. Den efterfølgende halve time med bevægelse i teatersalen droppede jeg efter de to foregående dage at have konstateret, at det ikke er mig at jokke rundt og blive svedig inden den egentlige undervisning. Det gav så mulighed for at sætte sig til at forrette sin nødtørft i fred og ro. Skolen toiletter og bad er ikke særlig private. Der er kun en tynd skillevæg mellem, som man kender det fra de simplere campingpladser. Hvor fik jeg da hørt på mange tissende kvinder.

Frokostpausen varede denne dag kun til kl. 14. Teatersalen var om eftermiddagen optaget af tegnere og malere, der arbejdede med croquis. Vi var henvist til samlingsstuen, hvilket var udmærket. At vi med vores brøl generede de andre, som vi kun var adskilt fra med en foldevæg, var ikke vores problem.

Farsbrød med feta, ovnstegte kartofler, revet salat, tzatziki

Stikkelsbærgrød

Aftenen var ikke programsat. Jeg ville gerne have været en tur til Marstal, men der gik ingen rutebil i sommermånederne. Edmond havde onsdag foreslået, at vi skulle lave en mandeaften. Det sagde jeg nej til af den enkle grund, at jeg ikke kunne fordrage ham. Nogle kom ud at sejle, og nogle af os gik i biografen og så "Den eneste ene", dansk film. Man bestiller billet ved at indtale sin bestilling på en telefonsvarer. Det sørgede Tina for. Biografen hedder Andelen. Den er indrettet i en tidligere foderstofforretning og er en oplevelse for sig. Der er 50-60 siddepladser. Stolene er noget skrab sammen. Stålrør med hynder, som engang var moderne i ungdomsværelser. På armlænene er der påklistret et nummer. Da der var mange, der ønskede at se filmen, blev der fremskaffet nogle spisestuestole fra en lejlighed, der står i forbindelse med lokalet. Reklamer og trailere var der ingen af. Lyden var elendig og lærredet lettere krøllet. Det gamle lagerlokale var et charmerende rum.

Tilbage på skolen nød jeg en enkelt kop kaffe, inden jeg gik en tur ud til badehusene. Himlen var utrolig smuk. På hjemvejen fik jeg set øens sygehus - meget lille. 23.00 krøb jeg i seng.

Lørdag, den 3. juli, 1999

Igen morgenmad på verandaen. Efter morgensamlingen dryssede jeg en tur, inden vi skulle i gang med noget drama med udgangspunkt i nogle fotos, skriveværkstedet havde medbragt og arbejdet med. Jons plan var, at vi skulle opføre det om aftenen, men det fik vi/jeg afværget, og i stedet arbejdede vi med teatersport og udvalgte 4 discipliner, vi kunne fremføre. Det var meget sjovere og mere lærerigt.

Efter frokosten måtte jeg en tur til det lokale røgeri, hvor jeg nød et stykke varmrøget laks og en lille fadøl. Det var ikke sult, der drev mig. Så øvede vi teatersport til kl. 16. De andre grupper skulle arrangere udstilling, så det var oplagt, at det var teaterholdet, der skulle tage sig af borddækningen til den forestående festaften i teatersalen. Det gjorde vi så, og derefter var der tid til en sidste slentretur i Ærøskøbing, som jeg slutte med at nyde en "Ærø-special", dvs. en vaniljeis med valnødder, fløde og ahornsirup. Nyde er nok for meget sagt, for så fantastisk var den heller ikke. Den skulle bare prøves.

18.30 mødtes vi "festklædte" til hvidvinspunch og fernisering i samlingssalen. Der var mange rigtig gode billeder. En halv time senere gik vi til middag. Kirsten, en dejlig kvinde fra Solbjerg med hvem jeg havde siddet og røget sammen med flere gange, forslog at vi skulle sidde sammen. Men nej, der var et bord til hvert værksted. Jeg fik Edmond på min venstre side, en dejlig Ærø-kone fra køkkenet for bordenden og Hanne overfor. Efter forretten røg vi tre ved bordenden. Da vi var færdige fjernede Edmond askebægret og brokkede sig til Jon over generne. Jeg hentede Nicorette, for selvfølgelig skulle manden ikke generes under spisningen. Det blev han nu alligevel. Hanne og køkken-konen røg efter hovedretten. Edmond åd videre. Under hele opholdet var han den, der kunne få læsset en tallerken mest til. Da han tog tredje gang, tændte jeg en smøg. Havde det ellers godt med de andre.

Laks på butterdej med spinat

Kalvesteg med glaserede urter, bønner og kartofler

Chokolade-kage og hjemmelavet is

Aftenen blev flot med masser af underholdning. Der var visesang. Skriveværkstedet fremførte tekster til billeder og satte hvert bord til at sætte adjektiver ind i en tekst om livet på højskolen. Edmond tilkæmpede sig med barnlig iver retten til at sætte ordene ind. Et par af ordene måtte jeg forklare ham betydningen af. Jeg gav Byggekonsulentens ode til damerne og var sidst på aftenen nærværende nok til at få formuleret en afsluttende tak for opholdet. På teatersport-holdet var jeg heldig. Jeg kom sammen med de gode, og vi spillede røven ud af bukserne. Jon optrådte i guld-jakke og havde arrangeret dommerpanel og publikumsafstemning. Det virkede bare, og det var Jon, der bar! Salen morede sig, og det var det, der var meningen. Edmond glimrede med i øvelsen "Mime på tid" at have fattet, at stedet i huset var et toilet. Som sidste mand på holdet skal man afsløre person, sted og mordvåben. Edmond fandt det ustyrlig morsomt at sige "bæ-hus".

Ivan havde samlet en lille flok til korsang, og de havde øvet sig ugen igennem. Koret afsluttede underholdningen. Lidt synd for dem, at Ivan ikke har tæft for begrebet underholdningsværdi. Han hersede med vi andre i bedste skolemesterstil. Det gad jeg absolut ikke på dette tidspunkt, og sammen med Jon besluttede nogle af os, at nu kunne det være nok med alt dette pædagogiske pis. Vi saboterede bevidst synkopen i "Nobody knows".

Efter over 7 timer at have indtaget en flaske rødvin og tre kølige Tuborg gik jeg to runder og ryddede af, inden jeg 02 gik i seng.

Søndag, den 4. juli, 1999

07.00 ringede mit vækkeur. En halv time forinden havde Gudrun givet to numre på jagthorn, som hun havde liggende i sin bil. Hvad det får en voksen kvinde til at begynde med at tage undervisning i jagthorn går lidt over min fatteevne, - men fantastisk: Det var hendes første højskoleophold trukket med af Kirsten. Hendes mand kunne ikke sove uden hende ved siden af, fortalte hun efter at have snakket med ham. Det var første gang, hun lavede en ferie uden ham.

Kufferten blev pakket samtidig med, at jeg nød en sidste kop pulverkaffe på værelset. 7.30 lød Ibs stemme for sidste gang i værelset højtaler. Han var på hver morgen et kvarter før spisetid med en lille, blid og sød snak á la børne-TV. Han var på ingen måde klam. Det var bare hans facon, og som kursusleder fungerede han fremragende og kompetent.

Kufferterne blev af pedellen fragtet til færgen i skolen varevogn. Hele personalet gik med ned til færgen. Sådan gør man på Ærø Folkehøjskole, og der blev vinket farvel i lange baner. Også til kollektivisterne Edmond og Helga, der ville blive på øen et par dage. På overfarten, som vi nød på dækket, sang vi fødselsdagssang for Elna, der blev 87 år.

I Svendborg gik jeg en ufrivillig omvej til banegården men nåede dog toget til Odense, hvor der var tid til en fadøl sammen med Anne-Mette, Jetje og Lene, inden toget til Jylland 11.31. 14.20 var jeg hjemme.

Pris

10.07.-99/-ek